Literacy is in the air

Som souschef på Skolen på Duevej på Frederiksberg har Lisbet Kjærgaard været dybt involveret i Tidlig literacy - tidlig numeracy, et 3-årigt projekt der skal udvikle literacy- og numeracypædagogikken i indskolingen på kommunens skoler. Projektet gennemføres i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning og er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney-Møllers Fond til Almene Formaal. Centeret mødte Lisbet Kjærgaard til en snak om, hvordan de har arbejdet med projektet på deres skole.

- Hvis du bare ser dig omkring herinde, så er der jo masser, der kan igangsætte vores sproglige og matematiske opmærksomhed, Lisbet Kjærgaard peger favnende ud i sit kontor, der både rummer tavler med beskeder og ting der er vigtige at huske, en invitation til teater i 3. klasse, skemaer med tal, Cobra-kunst og ikke mindst et hav af cirkler og firkanter.

- Man skal bare kigge godt efter, der er idéer alle vegne når man først er klar over, at det er sådan vi skal fokusere vores tænkning. Begejstringen er bestemt til at få øje på, når Lisbet Kjærgaard, souschef på Skolen på Duevej på Frederiksberg, taler om Tidlig Literacy og Tidlig Numeracy projektet.

Som ledelsesansvarlig for indskolingen har hun sammen med SFO-lederen det seneste år været dybt involveret i projektet. Noget der både har medført faglig udvikling og ny faglig bevidsthed hos skolens pædagoguddannede personale. Centeret mødte hende til en snak om, hvordan det er gået for sig. 

Et projekt der styrker pædagogens faglighed

Det første år har projektet udfoldet sig i 0. klasserne og det faglige fokus har været på børnehaveklasseledere og pædagoger og for Lisbet Kjærgaard, der er tovholder for projektet og ledelsesansvarlig for skolens indskolingsdel, har det både betydet en spændende proces og et godt resultat, hun fortæller:

- Projektet har skabt et nyt fagligt fællesskab på tværs af 0. klasserne, fordi pædagoger og børnehave-klasseledere sammen skulle tilrettelægge, observere og reflektere over hinandens undervisning.

- Nogle fandt godt nok projektet lidt angstprovokerende i starten, især når projektets konsulenter kom forbi og var med til at observere og give sparring. Det var nemlig ikke alle pædagoger, der havde prøvet aktionslæring før.

Heldigvis var det noget, der hurtigt fandt et godt leje, især da pædagogerne forstod, at der er læring i mange af de processer, som de arbejdede med i forvejen. Det var altså ikke den dybe tallerken, de skulle opfinde igen. Snarere skulle de interesse sig for det de allerede gjorde og vidste virkede. Ifølge Lisbet Kjærgaard betød det, at pædagogerne, her et år efter, både føler sig bedre rustede til at lave aktiviteter med et læringsindhold og er blevet mere bevidste om egen faglighed, praksis og metodevalg. De er sågar klar til at agere ambassadører for projektet når deres kolleger næste år skal arbejde med det.

En ledelse der bakker op

Med den succes i ryggen har skolens ledelse besluttet at fortsætte med literacy og numeracytilgangen samt med samarbejde og observationer i de nye 0. klasser, selvom det ikke er del af selve projektet.

- Vi har prioriteret at gøre det, fordi det at observere hinandens undervisning, at give og modtage sparring er en grundlæggende del af skolens kultur, fortæller Lisbet Kjærgaard. Hidtil har det dog mest været hos lærerne og fra 1. klasse og op, vi gjorde det. Men Tidlig literacy - tidlig numeracy projektet gav os lejlighed til også at gå ud og observere i 0. klasserne og den kultur ønsker vi skal rodfæste sig.

I det hele taget er Tidlig literacy - tidlig numeracy blevet mødt med stor interesse og opbakning hos skolens ledelse. Noget der ifølge Lisbet Kjærgaard har bevirket, at projektet er kommet godt fra start på skolen. Således deltog hun selv, sammen med skolens SFO-leder samt dansk- og matematikvejledere, som observatør og sparringspartner, når de forskellige aktionsforløb blev gennemført. Endvidere disponerede skolen det således, at læse- og matematikvejlederne kunne rådgive pædagoger og børnehaveklasselederne i planlægningen og forberedelsen af den undervisning, der skulle observeres på.

- De har viden og idérigdom, som pædagogerne skal trække på, understreger hun. For Lisbet Kjærgaard mener ikke, at hun som tovholder for projektet kun skal varetage en logistisk rolle i at facilitere processen og få planlagt alle aktionerne - omend det er noget, der selvfølgelig kræver hendes tid og opmærksomhed. Hun mener også, at det fra ledelsesmæssig side er uhyre vigtigt at lave nogle prioriteringer og skabe nogle rammer, som projektet bedst kan udfolde sig indenfor. Skolens ledelse har derfor besluttet, at de pædagoger der var med i år i 0. klasse skal bære projektet videre, når det næste år skal gennemføres i 1. klasserne.

- Den viden der er udviklet skal videre, slår Lisbet Kjærgaard fast, derfor skal de følge klassen, være ambassadører for projektet og med til at implementere det sammen med lærerne.

- Det betyder, at det bliver pædagogen, der har erfaringen og fagligheden, fortsætter hun, og det er interessant, for selvom pædagoger og lærere hos os er vant til at sparre med hinanden og bruge hinandens fagligheder så er det traditionelt det sociale og relationelle blik på eleven som pædagogen varetager mens læreren har det faglige fokus. Jeg glæder mig derfor til at se, hvordan projektet udvikler sig når det går i gang i 1. klasserne næste år, og ikke mindst fortsat udvikle på, hvordan vi som ledelse bedst kan understøtte, når lærere og pædagoger skal supplere hinandens faglighed.