Når læseforskning ikke går i glemmebogen

I Høje-Taastrup Kommune arbejdede dansklærere, læsevejledere og sprogvejledere fra 2015 til 2018 sammen med Center for Læseforskning på Københavns Universitet om at udvikle børns læsning på mellemtrinnet. Fokus var på at undervise børn i ordtilegnelsesstrategier, så de selv er i stand til at tilegne sig betydning af ord, de ikke har set før. Centeret har talt med nogle af nøglepersonerne fra projektet om, hvordan man undgår, at ny praksisviden på læseområdet bliver glemt, når et projekt er slut, og hverdagen sætter ind igen.

Et kursus med feedback

Vi var meget opsatte på, at det ikke bare skulle være et kursus, som lærerne skulle på, og så var der ikke mere bagefter, fortæller Tina Rønberg Nielsen, der er sprog- og læsekonsulent i kommunen og koordinator på projektet. Det var vi allerede fra starten af enige med forskerne fra Center for Læseforskning om. 

- Derfor tilrettelagde vi et forløb, der startede med, at dansklærerne var på kompetenceudviklingskursus, hvor de blev præsenteret for det undervisningsmateriale, som forskerne havde udviklet, og som lærerne skulle anvende i skolen. Derefter afprøvede de undervisningsmateriale på deres skoler i samarbejde med deres læsevejledere, og så kom de tilbage på kursus og gav feedback på det og kursusforløbet. Feedbacken gjorde, at materialet og kurset blev justeret.  

Et højt fagligt niveau

Udgangspunktet var, at vi tog hensyn til lærerne, understreger Tina Rønberg Nielsen. Det gjaldt med hensyn til, hvornår på året og på dagen det passede lærerne bedst at komme på kursus. De blev hele tiden informeret om, hvor langt de var i kurset, og hvad de skulle være grundige med at forberede, siger Tina Rønberg Nielsen.

Lærerne oplevede samtidig, at der var et højt fagligt niveau, fortsætter hun, men de blev hele tiden stilladseret så grundigt, at de følte sig klar til at gå ud og undervise børnene. 

Læsevejlederens rolle i projektet

- Man vidste, at de personer, der stod bag projektet, havde forstand på deres stof, og at det var et forskningsbaseret projekt, fortæller Bettina Dybbro fra Fløng Skole. Hun var en af de læsevejledere, der deltog i projektet. 

- Lærerne var også begejstrede, fordi det materiale, de modtog fra forskerne, var så struktureret. Hun fortsætter:

- Min rolle som læsevejleder i projektet var at deltage i kompetenceudviklingskurserne og at være i nogle små dryp i klasserne. Arbejdsgangen var den, at jeg læste materialet igennem med læreren og planlagde lektionen, herunder bestemte os for, hvem der var på, og hvem der tager sig af hvilke elever.

Lærerne har haft behov for noget forskelligt, så mit samarbejde med den enkelte lærer undervejs i projektet tog altid udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad ønsker du, at jeg gør i den pågældende lektion? Lærerens behov har været meget forskellige. Nogle ville gerne have, at det var mig, der var på og afprøvede materialet, så de kunne observere, hvad der skete med klassen undervejs. Andre lærere har mere haft behov for en ekstra hånd, der for eksempel tog sig af de elever, der havde det svært. 

Man kan ikke gøre arbejdet alene

- Man skal ikke undervurdere det skib, vi prøver at ændre kursen på, forklarer Hanne Trebbien Daugaard, en af de tre forskere, der har stået bag projektet. Det er jo elevernes adfærd og ræsonnementer under læsning, som vi gerne vil påvirke, i sidste ende for at påvirke deres ordforråd. Det er en kæmpe kolos. 

- Det er der ingen ildsjæle, der kan gøre alene, fortsætter hun. Det kræver, at vi er flere om det. Lærerne melder derfor også positivt tilbage på, at de har haft en læsevejleder med ind over i nogle af timerne, og at der har været fælles forberedelse, og som oftest tid til sparring. 

- Samtidig gør lærerne opmærksom på, at det er en enorm styrke, at de er flere afsted på kursus sammen, og der er jo også mange evalueringsrapporter, der viser, at det er svært at gøre en forskel, når man har været alene på kursus. 

Projektets fremtid

I øjeblikket udvikler vi ideer til, hvordan vi kan brede projektet ud, så eleverne også bliver støttet i at bruge strategierne i andre fag og i andre situationer, afslører Hanne Trebbien Daugaard.

- Ideelt set går vi videre fra dansklæreren til hele teamet. Vi har både nogle ideer til, hvordan dansklæreren kan arbejde videre med danskfagets tekster, men også nogle ideer til, hvordan de andre faglærere kan blive involveret. 

På skolerne i Høje-Taastrup er de også grundige med at fastholde indsigterne fra praksis – også i forhold til nye kolleger. Nye lærere og læsevejledere på mellemtrinnet er derfor blevet sendt på kursus i ordtilegnelse, fortæller Tina Rønberg Nielsen.