Sproghistorier til at udvikle praksis

”Puderne er stablet højt, Magnus på 19 måneder får øje på dem med det samme. Han løber derhen, kravler op på dem, presser først sin ene fod, så den anden og så den ene igen godt ned, mens han i takt med bevægelsen råber: tramp, tramp, tramp”.
Sådan kan en Sproghistorie for eksempel lyde. Et nedfældet øjebliksbillede fra hverdagen, hvor børns sprogbrug har gjort et særligt indtryk, og som igen bruges til at udvikle egen praksis.

Det særlige sproglige potentiale i historien med den trampende Magnus vender vi tilbage til. For lige nu er situationen, at Anders Skriver Jensen fra Nationalt Videncenter for Læsning afholder temaaften på Nakskov Bibliotek. Bibliotekarer, dagplejere og vuggestuepædagoger fra Lolland Kommune er mødt op, og sammen skal de over de næste par timer høre og diskutere hinandens Sproghistorier. Som deltagere i kommunens projekt Godt begyndt er formålet nemlig, at de skal udvikle viden om, hvordan de kan stimulere de helt små børns sprogudvikling, og her spiller Sproghistorier en stor rolle. 

Sproghistorier er et redskab til praksisudvikling

- Sproghistorien udgør et tredelt redskab, som vi bruger til at registrere og reflektere over sprog samt til at udvikle vores faglige praksis, indleder Anders Skriver Jensen. Egentlig er metoden udviklet til børnehave og indskoling, men i Godt begyndt-projektet har vi sammen videreudviklet på den, så den nu også retter sig mod de 0-3-årige børn.

- Helt konkret består det af et skema, hvor man først beretter om en sprogsituation fra hverdagen med børnene. Det skal være en situation, som pædagogen, bibliotekaren eller dagplejeren har vurderet som værende særlig sprogrig. Dernæst reflekterer man over situationens sproglige potentiale og endelig, i et felt med overskriften ”hvad kunne det næste være?”, beskriver man, hvordan den oplevede situation fremadrettet kan udbygges og understøttes i egen praksis.

- Sproghistorierne arbejder med en bred opfattelse af sprog, nemlig literacy, fortsætter Anders Skriver Jensen. Det handler om, hvordan et barn bruger ord til at forstå og begå sig i sine omgivelser, til at deltage i eller forhandle roller i lege. Det er, hvordan et barn bruger vers, børnelitteratur eller sange til at forstå og begå sig, og det er, hvordan et barn viser nysgerrighed og opmærksomhed for bogstaver og andre tegn. Kort sagt, og med fare for at simplificere, tilføjer han, handler det om at få øje på og arbejde med at understøtte det, at børn bruger sprog til at kommunikere og deltage.

Blik for sprog

Hvad var det så, der gjorde, at den indledende historie med Magnus, der tramper på puder, var særlig sprogrig og interessant?

For den dagplejer, som skrev Sproghistorien, var det, at den refererede til eventyret om de Tre Bukke Bruse, som Magnus tidligere har fået læst højt på biblioteket. Hans leg her og nu var altså inspireret af en børnebog. Det viser, reflekterer dagplejeren, at oplæsningen har gjort et stort indtryk på Magnus, givet ham ord til at beskrive en særlig bevægelse, og at hans leg var del af en større fortælling.

Det, dagplejeren dernæst gjorde, var, naturligvis, at spørge: Hvem er det, der tramper på min bro? Et spørgsmål, der viste, at hun forstod og anerkendte Magnus' aktivitet – og at hun havde lyst til at lege med. Næste skridt, fortæller hun videre, vil være at tage på biblioteket med alle børnene og låne bogen sammen, at lege trolde og bukke bruser derhjemme, trampe sammen og måske også tage en tur på sæteren.

Sproghistorier som dokumentations- og evalueringsredskab

I Lolland Kommune har bibliotekarer, pædagoger og dagplejere arbejdet med Sproghistorier siden efteråret 2018. Det har resulteret i, at de er blevet meget mere opmærksomme på, hvornår og hvordan sprog optræder i børnenes hverdag. Som en pædagog siger på mødet: Jeg ser mange flere eksempler på sproghistorier, efter jeg har skrevet den første. Anders Skriver Jensen supplerer:

- Sproghistorier gør netop, at man får øje på børnenes sprog, og det, at man skriver dem ned, gør, at man kan dele historierne med andre. Eksempelvis forældre og fagfæller. Ved på samme tid at danne afsæt for udvikling af egen praksis bliver de også et evalueringsredskab.  

Anders Skriver Jensen mener, at Sproghistorier er et godt supplement til eksempelvis video, interview og observation, som ofte også anvendes til evaluering. Det særligt gode ved Sproghistorierne er, understreger han, at man ikke skal bruge tid på at sætte et kamera op samt på at se eller læse et materiale igennem efterfølgende. Det sker så at sige i selve situationen:

- Den, der formulerer Sproghistorien, har set og erindret noget og i nedskrivningsprocessen redigeres overflødige detaljer fra, forklarer han. Dermed står eksemplet helt klart, og dét er med til at skærpe både blikket for barnets sprogbrug og for, hvad der efterfølgende skal tages fat på i praksis.