Udforskende samtaler

Vi befinder os i en femteklasse, som har danskundervisning og arbejder med skønlitteratur. Lige nu sidder eleverne sammen i grupper og har fået til opgave at tale om, hvad de godt kan lide, og hvad de undrer sig over, i første kapitel af Birgit Strandbygaards børneroman Drengen der samlede på ord:

Adam: Ok, hvem starter?
Vilfred: Det gør jeg. Jeg kunne godt lide, da Niels fortalte om krigen.
Adam: Ja. Så er det dig, Faiza.
Faiza: Øh, at brødrene var rejst til Tyskland.
Adam: At de der to danske brødre kæmpede for deres land, og om Niels kom tilbage fra døden på en måde. Hvad undrer du dig over? (til Vilfred)
Vilfred: Øh, at de to frihedskæmpere døde.

I samtalen lægger eleverne forskellige synspunkter frem. Men det er kendetegnende for uddraget her – og også i samtalens videre forløb – at eleverne ikke når til at følge op på de enkelte indlæg og bruge hinandens synspunkter som anledning til en videre udforskning og fortolkning af den tekst, de arbejder med.

Gruppesamtalen er en genkommende og central situation i folkeskolens litteraturundervisning, og den rummer et potentiale for udvikling af både fortolknings- og samtalekompetence hos eleverne. Men det at føre en samtale, hvor en tekst udforskes og fortolkes, er ikke enkelt. Det kræver blandt andet, at der etableres et dialogisk rum i samtalen, hvor der er en vis enighed blandt eleverne om en afprøvende tilgang og om formålet med at samtale.

De sidste mange år har der været stort fokus på læse- og skrivedidaktik, men når det kommer til mundtlig kommunikation, og måske især til elevernes samtalekompetencer, har der været mere tavst både i læremidler og i forskning. De undersøgelser, der findes, af klasserummets mundtlighed, har samtidig primært haft fokus på den fælles klassesamtale. I denne klumme vil jeg sætte fokus på elevers gruppesamtaler i danskfagets litteraturundervisning. Jeg trækker på mit ph.d.-projekt, hvor jeg har undersøgt, hvordan elever i femte klasse samarbejder og samtaler om fortolkning af litterære tekster. Det er vigtigt, at både forskere og undervisere kan få øje på og beskrive sådanne samtaler, fordi det er et udgangspunkt for at kunne udvikle undervisning, som støtter elevers adgang til fag og læring gennem samtale. I det følgende vil jeg derfor se nærmere på, hvad kvalitet i litteraturundervisningens gruppesamtaler er.

Den udforskende samtale som ideal

En forskergruppe i Cambridge har gennem de seneste 40 år undersøgt sammenhænge mellem klasserummets samtaler og elevers læring. Flere projekter herfra handler om gruppesamtaler og peger på en sammenhæng mellem samtaleformer, der beskrives som udforskende, og elevers læring. Men de viser også, at udforskende samtaler faktisk er sjældne at finde i klasserum (Howe & Abedin, 2013; Mercer & Hodgkinson, 2008).

Neil Mercer har defineret udforskende samtale (exploratory talk) som samtaler, hvor forskellige perspektiver, synspunkter og ideer mødes og udfordres, hvor argumentation og refleksion gøres eksplicit, og hvor samtalen har retning mod enighed. I modsætning til dette står den kumulative og den disputative samtale. I en kumulativ samtale supplerer deltagerne hinandens indlæg mere ukritisk og uden at udfordre eller argumentere. En disputativ samtale former sig som en konkurrence mellem synspunkter, uden at der søges hverken fælles forståelse eller enighed. Neil Mercer har udviklet analysemetoder til at beskrive klasserummets samtaler som mere eller mindre udforskende. Sammen med lærere og andre forskere har han også udgivet undervisningsmateriale, som lærere kan tage i brug for at skabe flere og mere udforskende samtaler i undervisningen (https://thinkingtogether.educ.cam.ac.uk/resources).

Et spørgsmål, jeg stiller i mit ph.d.-projekt, er, om definitionerne og analysemetoderne også er brugbare, når vi har at gøre med elevers samtaler inden for afgrænsede fagområder, fx i litteraturundervisning? Min undersøgelse viser, hvordan elevernes samarbejde om fortolkning er noget, der forhandles frem løbende i en samtale. Der foregår meget udforskning i gruppesamtalerne, men nogle gange i andre former end den fremadskridende argumentation mellem synspunkter, som ligger i Mercers definition.

Jeg bruger derfor en lidt anden måde at se på udforskende samtaler på. Samtidig med at jeg undersøger, hvordan dialogen foregår mellem eleverne indbyrdes, interesserer jeg mig også for den dialog, eleverne har med den litterære tekst, som de arbejder med, og for den måde, samtalen tager form af undervisningssituationen. I undersøgelsen betegner begrebet tekstligt engagement de måder, eleverne orienterer sig mod og er i dialog med litterære tekster på. Det kan være, hvad eleverne særligt hæfter sig ved, eller hvilke følelser og holdninger teksten vækker. Jeg bruger begrebet interpersonelt engagement om de måder, eleverne forholder sig til hinanden og hinandens indlæg på i samtalen. På den måde har jeg kunnet identificere de særlige former for udforskende gruppesamtaler, der kan finde sted i danskfagets litteraturundervisning. Jeg vil vise et eksempel.

En udforskende litteratursamtale

I samtaleuddraget nedenfor taler eleverne om en billedbog af Kim Fupz Aakeson, som hedder En historie om Vokseværk. Den handler om en dreng, Per, som vokser op i en familie med en voldelig far med et alkoholmisbrug. Historien fortælles gennem en allegori, hvor Pers far får Vokseværk og ender med at blive til en drage. Den opgave, eleverne har fået, er, at de skal undersøge tekstens sprog og billeder. Eleverne lægger hurtigt mærke til tekstens særlige tegnsætning. I det følgende lille uddrag af samtalen, som handler om tekstens første linje, læses tegnsætningen derfor højt og eleverne eksperimenterer med at lægge tryk og pauser ind forskellige steder (hashtags og firkantede parenteser viser afbrydelser og overlap i samtalen).

Luna: Det er mærkeligt at sige ’far og mor og Per, punktum, og vokseværk’.
Samira: Ja, det skulle jeg også, ja, det skulle jeg lige til at sige, [der er mange sådan kommaer og punktummer]#
Luna: [Så skulle det have været] ’far, mor, Per og vokseværk’.
Vega: Mmm.
Samira: Ja, sådan uden komma, ikke? Nej, ehh, punktum.
Luna: Ja, der skulle kun have været et, altså#
Samira: Ja, ikke? Sådan at ’far, komma, mor, komma, Per, komma og vokseværk, [det er skørt].
Vera: [ja men, jeg tror, det skal] lyde sådan agtig sådan: ’Far og mor og Per. Og så sådan og vokseværk, [vokseværk, vokseværk’ (griner)].
Luna: ’Far og [mor og Per. Og vokseværk’.]
Vera: Han lige sådan havde glemt den, og så sådan lige, nårh jo, og også vokseværk.
Samira: Det er ligesom vokseværk er den anden familiemedlem, for eksempel.

I mit ph.d.-projekt beskriver jeg, hvad der kendetegner elevernes engagement i gruppesamtaler. Jeg undersøger som nævnt både, hvad der kendetegner elevernes engagement i de tekster, de arbejder med, og hvad der kendetegner deres engagement i samtalen som et samarbejde. Om det tekstlige engagement i samtalen ovenfor kan man sige, at eleverne gennem afprøvning af forskellige måder at læse teksten op på foretager en nærsproglig analyse af tekstens sprog. Eksperimenterne med oplæsning leder eleverne ind i fortolkninger, fx af vokseværket som et familiemedlem. Det interpersonelle engagement i samtalen er kendetegnet ved, at eleverne afbryder og overlapper hinandens indlæg. De formulerer ufærdige sætninger, som andre fortsætter, og fremsætter synspunkter hypotetisk. Eleverne begynder mange indlæg med et ”ja”, også når der ikke nødvendigvis er tale om enighed i indholdet i det foregående udsagn. Sådanne ”ja’er” kan ses som et interpersonelt ja til at indgå i samtale og udforskning. Samlet set er det interpersonelle engagement i samtalen udtryk for, at eleverne i denne gruppe har en afprøvende tilgang til opgaven med at beskrive og fortolke teksten. Samtalen er i høj grad en udforskende samtale, hvor der foregår kollektiv fortolkning af teksten, men den er ikke kendetegnet ved en argumentation, som skrider frem gennem eksplicit argumentation og med en retning mod enighed.

Der er mange gruppesamtaler i de to femteklasser, jeg fulgte i mit ph.d.-projekt, hvor det er vanskeligere for eleverne at få et samarbejde om forståelse og fortolkning i gang, fx den, jeg citerede som indledning til klummen. Nogle af disse samtaler er præget af hurtige skift mellem emner og en struktur, der minder om den, der fra forskning i klassesamtalen kendes som IRE eller IRF. En elev initierer (I), en anden responderer og en elev eller gruppen giver feedback (F) eller evaluerer (E). Herefter skifter samtalen emne. I andre samtaler fylder kommunikation om, hvad opgaven går ud på, rigtig meget. Så meget at den tekst, eleverne taler om, næsten bliver fraværende.

Hvad skal vi gøre? – i litteraturundervisning og i forskningen

Min undersøgelse af elevers samtaler med hinanden peger på, at vi både, når det gælder forskning og undervisningspraksis, har brug for mere blik og mere sprog for, hvad der foregår i elevers gruppesamtaler. Samtalen anses for vigtig netop i litteraturundervisningen, fordi den rummer et særligt potentiale for, at forskellige fortolkninger af litterære tekster og det, de tematiserer, kan mødes og udvikles. Men det er, som jeg har været inde på, ikke enkelt at etablere et dialogisk rum og føre en udforskende gruppesamtale.

I litteraturundervisningen har gruppearbejde ofte enten status af forarbejde eller opfølgende arbejde til noget, der foregår på klassen eller i skriftlige opgaver. Min undersøgelse lægger op til, at vi også retter opmærksomheden mod kvaliteten af selve gruppesamtalen som et dialogisk rum. Et rum, som forhandles frem af eleverne, og hvis kvaliteter hænger tæt sammen med det, samtalerne handler om.

I litteraturdidaktisk forskning har klassesamtalen i de seneste årtier fået opmærksomhed, men gruppesamtaler er stadig et uudforsket felt, ligesom sammenhængene mellem forskellige samtaleformer i klasserummet er det. Min undersøgelse bidrager med viden om, hvilke former for udforskende gruppesamtaler der finder sted i danskfagets litteraturundervisning, og med en analysetilgang, hvor sammenhænge mellem danskfaglige og almendidaktiske spørgsmål til gruppesamtalens potentiale i undervisningen kan belyses. Den viden er vigtig i forsknings- og udviklingsprojekter, hvor sammenhænge mellem samtaleformer og læring inden for afgrænsede fagområder undersøges, og hvor undervisning, som udnytter gruppesamtalens potentialer, udvikles.