Kurmanji og tigrinya. På besøg i Børnehuset Søholt

Mens vi interviewer leder af den integrerede institution Søholt Per Kristjansen og konsulent fra Pædagogisk Praksis og Læring (PPL) Hanne Middelhede, kan vi høre nogle børn, der synger og råber i baggrunden. Der er 14-15 forskellige sprog i institutionen, som ligger i Silkeborg og omkring 40 % af børnene er flersprogede. Derfor fylder sprogarbejdet meget i det daglige og til personalemøderne. Det er svært at høre, hvilke sprog de legende børn kommunikerer på, men ud over dansk kunne det være kurmanji og tigrinya, som er nogle af de hyppigste sprog i huset.

Børnehuset Søholt ligger i et område med mange flersprogede familier, som har rødder i østeuropæiske, afrikanske, asiatiske samt mellemøstlige lande. Derfor er flersprogskonsulent Hanne Middelhede fra PPL en tæt samarbejdspartner. Det samme gælder tolkebureauerne. ”Dem er vi afhængige af,” fortæller Per Kristjansen. ”Nogle familier har kun været i landet i 3-4 uger, når børnene starter. Den mest markante gruppe er de syriske flygtninge, der kom i to bølger tilbage, da krigen startede. Vi har også flygtninge fra Eritrea og en enkelt familie fra Ukraine.”

Den sproglige og kulturelle mangfoldighed i børnegruppen og deres familier giver arbejdet i Børnehuset Søholt en særlig karakter og særlige muligheder. Der er to sprogansvarlige i hhv. vuggestue og børnehave, og de formidler den viden, som bl.a. Hanne Middelhede kommer med, videre til kollegerne. Desuden skal alle pædagoger gennem et kompetenceudviklingsforløb, som klæder dem på til at sætte flersprogetheden og den kulturelle diversitet i spil i vuggestue og børnehave. Forløbet indeholder viden om bl.a. sprogvurderinger, forældresamarbejde, sprogpædagogik og interkulturel pædagogik, for arbejdet med flersprogede børn handler ikke kun om sprog. Det er tydeligt, når man bevæger sig rundt i institutionen.

Interkulturel pædagogik

På væggene hænger hjemmelavede plakater, som synliggør de forskellige kulturelle traditioner, som børnene har med sig. På den ene er påske og ramadan oplistet ved siden af hinanden i form af fotos og forklarende tekst. Man kan bl.a. se te og dadler, lanterner, udtrykket ’Eid Mubarak’ under ramadan og gækkebrev, påskeæg og påskefrokost under påske.

Hanne Middelhede forklarer, at personalet bruger plakaterne til at være i dialog med børn og forældre i forbindelse med højtiderne. Per Kristjansen supplerer med at fortælle, at alle børn deltager i decembers mange julerelaterede aktiviteter: ”Børnene kommer med nissehue på til julefesten, og flere af familierne har juletræer derhjemme. Vi har mest fokus på de kristne højtider og traditioner, men vi snakker om de andre, fx hvornår der er faste, og hvordan det påvirker hverdagen.” En anden plakat indeholder et årshjul, så børnene kan se, hvornår på året man fejrer de forskellige højtider, hvoraf man har udvalgt påske, pessach og eid al-fitr. Pessach er en jødisk helligdag, hvor man fejrer udvandringen fra slaveriet i Egypten, og eid al-fitr markerer fastemånedens ophør for muslimerne. De udklippede fotos viser de forskellige måltider og ritualer, som er forbundet med højtiderne.

Læsning  

Ud over plakaterne med højtider er der også en hel del bogforsider på væggene. Søholt samarbejder med det lokale bibliotek, og flere af familierne er del af ”Sproggaven”, som er en tværkommunal indsats i Silkeborg Kommune, hvor forældre får udleveret en bog og noget sprogudviklende materiale til barnet, når det er hhv. otte måneder, to år og tre år. Materialet og bøgerne findes også i børnehave og vuggestue, sådan at der bygges bro mellem hjem og dagtilbud. PPL har udviklet en lille folder sammen med biblioteket, fortæller Hanne Middelhede: ”Folderen er oversat til flere sprog og med fotos af nogle af medarbejderne, hvor vi fortæller, hvad man kan bruge biblioteket til. Vi har desuden samarbejdet med biblioteket om at organisere børnebøger på flere sprog i børneafdelingen.” PPL har også udviklet skattekister med bøger og bogfoldere, som skal støtte højtlæsningen: ”Vi prøver at inspirere pædagogerne til at tage udgangspunkt i de enkelte børns behov og zone for nærmeste udvikling. Folderne er til inspiration til gode dialoger med børnene, og vi forsøger at undgå, at folderne bliver alt for manualagtige,” forklarer Hanne Middelhede.

Forældremøder organiseret som workshops

De mange nyankomne familier har ikke nødvendigvis et stort kendskab til daginstitutioner, eller de har måske en anden pædagogisk tradition end den nordiske. Derfor gør Søholt meget ud af at introducere forældrene grundigt til dagligdagen på stuerne, og de har som regel flere runder af introduktionssamtaler. Derudover har Søholt i samarbejde med PPL udviklet en workshopmodel for forældremøder. Fokus er nemlig ikke blot på at overlevere regler og rutiner, men at være nysgerrige på, hvad de mange flersprogede familier har med af viden og erfaringer.

”Vi kan ikke bare tage for givet, at forældrene har en forståelse af, at børn lærer sprog gennem leg og de kommunikative kontekster, de indgår i. Forældrene har mange forskellige mindsets med omkring, hvordan børn lærer sprog. Vi møder især to forståelser. Den ene er, at børn lærer sprog ved at lytte til de voksne og helst bare skal være stille. Den anden forståelse er mere moderne og bygger på, at forældre skal være meget opmærksomme på at stimulere børns sprog,” fortæller Hanne Middelhede. ”Derudover møder vi også forældre, som har en lidt skoleagtig tilgang til sprogtilegnelse. De ønsker, at dagtilbuddet lærer børnene alfabetet og at tælle til ti. Her skal personalet være gode til at forklare, hvorfor de gør, som de gør, og synliggøre, at børn lærer sprog hele dagen gennem de sammenhænge, de indgår i. Og hvorfor dagtilbud ikke er skole.”

Per Kristjansen supplerer: ”Nogle forældre har en forventning om, at nu afleverer vi børnene her, og så arbejder personalet med dem, og hvis så børnene har nogle sproglige udfordringer, ja, så er det os pædagoger, der ikke gør vores arbejde godt nok. Så vi vejleder forældrene i, hvor vigtigt det er, at de taler modersmålet derhjemme frem for et dårligt dansk. Og det handler også om at sørge for, at børnene har adgang til det sprog, som resten af familien taler.”

Til forældremødeworkshoppen får forældrene mulighed for at dele erfaringer med hinanden omkring, hvad der virker i dagligdagen: ”Jeg fortæller bl.a. om, hvorfor det er så vigtigt, at man som forælder taler med sine børn, og så skal de dele deres erfaringer med hinanden,” fortæller Hanne Middelhede. ”Forældrenes indbyrdes erfaringer kan være et overset element i det pædagogiske arbejde. Derudover tager vi udgangspunkt i en af de sproggaver, som børn og forældre har fået. Det giver et konkret afsæt for samtalen.”

Både Per Kristjansen og Hanne Middelhede oplever den her type workshops som mindre formelle end traditionelle forældremøder, og de har indtil videre kun gode erfaringer med dem. Samtidig kan workshopmodellen også udfordre ens egen forforståelse. Hanne Middelhede uddyber: ”Vi havde en workshop, hvor vores fortælling om forældrene som lidt passive blev forstyrret. Vi spurgte til forældrenes gode erfaringer, og her kom det frem, at der er mange, som gør rigtig mange gode ting. De læser med deres børn, taler med dem og tager dem med på tur. Så vi forsøger at undgå at konkludere for meget på forhånd og lytte noget mere.”

På vej ud kommer vi forbi en stue, hvor en pædagog læser højt for to mindre børn. I stuen ved siden af er en håndfuld børn og en pædagog i færd med at lege iskiosk ved hjælp af to skillevægge med vindue og et stort isskilt samt laminerede fotos af 1:1-ispinde. ”Der er udsolgt,” lyder det fra et af børnene, så vi må undvære is. Til gengæld har vi fået indsigt i, hvordan man møder flersprogede familier i et børnehus i Silkeborg Kommune.