Virtuelle escape rooms i dansk

Covid-19-nedlukningen af landets gymnasier fik dansk- og samfundsfagslærer Elisa Franck fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense til at reflektere over, hvordan hendes onlineundervisning kunne blive mere engagerende for eleverne. Løsningen blev et undervisningsforløb i escape room-format.

Hvad er et escape room?

Konceptet escape room så første gang dagens lys i Japan i 2007 og har siden bredt sig til hele verden. Et escape room er et spil, hvor en gruppe bliver placeret i et rum, som de ved fælles hjælp skal prøve at undslippe inden for en bestemt tidsramme. Sammen udforsker de rummets bestanddele og forsøger at løse opgaver og gåder, der kan lede dem ud i friheden. Spillet er ofte knyttet til et narrativ, der rammesætter de opgaver, deltagerne skal løse. I en dansk udgave af spillet har deltagerne fx en time til at undslippe en fiktiv seriemorders kælder, og det kræver samarbejde, deduktiv tænkning og gode kommunikationsevner at vinde spillet.

Elisa Franck har i skrivende stund konstrueret flere forskellige faglige escape rooms, hvoraf to ligger offentligt tilgængelige på læringsportalen emu.dk og kan anvendes både virtuelt og i den fysiske undervisning. I de to rum kan eleverne arbejde med henholdsvis journalistik eller det moderne gennembrud, og rummene er opbygget således, at eleverne skal løse en opgave, der – når den er løst korrekt – giver dem adgang til et nyt rum og næste opgave. Rummenes rammefortælling er tematisk tilpasset indholdet, så eleverne i spillet om det moderne gennembrud fx indtager rollen som forfatteren til den tekst, som periodearbejdet tager udgangspunkt i.

I første rum skal eleverne således hjælpe Olivia Levison, der er forfatter til "Støv", med at forlade sin mand. Efter et kort anslag får eleverne stillet opgaven: ”Før du tager dig sammen til at gå i gang med at forberede din flugt, vil du lige lave den quiz, du har liggende på bordet ved siden af dig. Og svarene giver dig koden til at gå i gang med flugten”. Hvis eleverne svarer rigtigt på quizzens fire spørgsmål, kan de sammensætte en kode, som åbner døren. Opgaverne varierer fra rum til rum, så eleverne arbejder med bl.a. genredefinitioner, sproglige billeder og kreativ skrivning.

Mistrivsel bag skærmen affødte idéen

På spørgsmålet om, hvordan hun fik idéen til at anvende escape room-didaktik, forklarer Elisa Franck: ”Vi mistrivedes alle i onlineundervisningen. Eleverne var ved at dø og længtes efter, at der skulle ske noget nyt. Jeg er selv rigtig glad for quizzer og brætspil og havde tidligere selv prøvet et escape room, så jeg tænkte på, om jeg ikke på en eller anden måde kunne indarbejde det i min undervisning.” Hun fortæller, at man sagtens kan arbejde med relativt traditionelt indhold i et escape room, så det giver plads til faglig fordybelse og ikke bare bliver underholdning.

Escape roomets potentialer og udfordringer

Eleverne tog ifølge Elisa Franck virkelig godt imod denne nye arbejdsform: ”I starten brugte jeg det jo kun virtuelt, og når jeg hoppede ind i grupperummene på Zoom, kunne jeg se, at de virkelig sad og baksede med opgaverne og var undersøgende og kommunikerende i forhold til at finde løsningen. Så jeg oplevede, at der var flere, der deltog aktivt, og færre, der helt meldte sig ud af undervisningen, hvilket jeg ellers havde oplevet en del under nedlukningen”. I evalueringen af hendes undervisning har flere elever tilkendegivet, at de godt kunne lide at arbejde med escape rooms, og de har især understreget, at det var spillenes engagerende karakter, der var skelsættende. En del af eleverne fremhæver, at de blev motiveret af det konkurrenceelement, som spillet tilførte undervisningen. ”De sammenligner sig enormt meget med de andre elever, og i den fysiske undervisning blev de meget optagede af, hvordan de klarede sig i forhold til de andre grupper. Men det er en kærlig konkurrence, for der er jo ikke nogen, der bliver udstillet, hvis de er de sidste til at klare en opgave.”

Elisa Franck giver udtryk for, at styrken ved anvendelsen af escape rooms i undervisningen i høj grad skal findes i elevernes motivation og engagement til at deltage aktivt, da hun ikke har observeret tydelige tegn på, at elevernes faglige udbytte skulle være væsentligt anderledes end ved mere traditionelle arbejdsformer. ”En risiko ved brugen af escape rooms kan være, at eleverne i deres konkurrenceiver kommer til at skøjte for hurtigt igennem opgaverne og ikke tager den viden med sig, som et læreroplæg fx kunne have givet. Man slipper lidt kontrollen med, hvor meget fagligt input, de rent faktisk får."

Men det er til gengæld tydeligt, at de bedre kan huske arbejdet med escape rooms og de tilknyttede tekster end mange af de andre forløb, vi har været igennem.” Elisa Franck peger derudover på spillets evne til at skubbe til elevernes faglige positioneringer: ”Man kan se, at det er nogle andre elever, der gennem spillet får en stemme i et gruppearbejde, hvor man normalt ser en tendens til, at de samme elever tager styringen. Men man skal være opmærksom på, at arbejdet ikke nødvendigvis er lettere for de fagligt udfordrede elever, for krav til læsehastighed bliver sat i vejret, samtidig med at den deduktive tænkning godt kan være vanskelig.”

Bedst til træning af faktuel viden?

En anden udfordring ved brugen af escape rooms i dansk kan være, at formatet lægger op til, at der skal være et korrekt svar, der kan udløse adgangen til den næste opgave. Derfor kan man som underviser nemt komme til at fokusere på faktuel viden i sådant et forløb. Dette har Elisa Franck prøvet at komme omkring ved at indarbejde nogle opgaver, hvor eleverne skal kontakte hende og forklare løsningen på opgaven for at få koden. Således er det fx muligt at arbejde med fortolkninger af tekster, hvor det så bliver op til underviseren at vurdere, om svaret er tilfredsstillende. ”Så når man har lavet sine escape rooms, så kan man altså ikke bare sætte sig og drikke kaffe,” siger Elisa Franck grinende. ”Man er nødt til hele tiden at være til stede og være opmærksom på, hvor de forskellige grupper er i deres arbejde.” 

Anbefalinger til at skabe sine egne rum

Hvis man selv vil prøve kræfter med at lave et escape room til danskundervisningen, har Elisa Franck følgende anbefalinger baseret på egne erfaringer:

• Overvej, om der er nogle elementer i din undervisning, som du ved, du ofte vil bruge. Er der fx nogle tekster eller litterære perioder, som du er særligt glad for og ved, at du altid vender tilbage til, så brug dem i rummet.
• Begynd enten med at sætte faglige mål for arbejdet, og organiser spillets forskellige opgaver/rum omkring disse mål, fx: genredefinition, stilistiske træk, litterær periode etc., og skab så rammefortællingen på baggrund af disse.
• Eller start med at skabe et spændende, sjovt, eventyrligt etc. narrativ, som rammesætter spillet, og som du bagefter tilpasser de faglige mål.

Hun tilføjer: ”Man skal ikke lave escape rooms for at effektivisere sit arbejde, for det kræver en del forberedelse. Det er noget, man skal gøre, hvis man har mod på at lave noget anderledes, og man har tiden og lysten til det. Fordelen er, at hvis man har indarbejdet et fagligt indhold, som man ofte vil vende tilbage til, så ligger forløbet klart til at bruge igen og igen.”