Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Konferencer og seminarer

Læsekultur: Fra toddler til teen

Program

Kl. 10.00-10.15: Velkomst
Anna Karlskov Skyggebjerg, leder af Nationalt Videncenter for Læsning

Kl. 10.15-11.15: På sporet af børn og bøger. Læsekultur i aktuelt og historisk perspektiv
v. Nina Christensen
Nina Christensen er professor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet. I sin forskning undersøger hun børnesyn, barndomshistorie og læsekultur. Hun er bogaktuel med sporet af børn og bøger og med antologien Alliancer, som sætter fokus på de mange forbindelsesled mellem børn, litteratur, medier og formidlere. I oplægget giver hun konkrete eksempler på børns læsekulturer fra 1700-tallet og frem til i dag.

Kl. 11.15-11.30: Pause

Kl. 11.30-12.15: Samtale om læseoplevelser og læsekultur i skolen
v. Anna K. Skyggebjerg og Gitte Storgaard Funch
Gitte Storgaard Funch er en erfaren lærer og danskvejleder; Anna K. Skyggebjerg er børnelitteraturforsker med særlig interesse for genrer, læselyst og litteraturdidaktik. Sammen har de udgivet bogen Læseoplevelser, der præsenterer forskellige argumenter, tilgange og tips til en mere sanselig litteraturformidling. Oplæggets tilhørere har mulighed for at deltage i samtalen ved at dele egne erfaringer og stille spørgsmål.

Kl. 12.15-13.15: Frokost og udstillingsbesøg

Kl. 13.15-14.15: Kort og godt om læsekultur i dagtilbud, skole og hjem
v. Marianne Eskebæk Larsen, Kristiane Hauer og Henriette Romme Lund
Marianne Eskebæk Larsen har ekspertise i billedlitteratur og læsning i dagtilbud, Kristiane Hauer forsker i læsning og fordybelse i skolen, og Henriette Romme Lund forsker i børns oplevelser med og perspektiver på læsning. Alle tre er faglige konsulenter i Nationalt Videncenter for Læsning, og de har udgivet bøger og artikler, der berører forskellige aspekter af læsekultur. I oplægget sætter de praksisfunderet viden i spil over for teorier om børn og unges læsekultur.

Kl. 14.15-14.30: Pause

Kl. 14.30-15.00: Læsekultur er et samfundsspørgsmål – et interview om den nye norske læselyststrategi
Pernille Aisinger interviewer Per Esben Svelstad
Pernille Aisinger er journalist på fagbladet Folkeskolen og tovholder for det faglige netværk Dansk på folke-skolen.dk, der henvender sig til alle, som underviser eller er interesseret i danskundervisning. Per Esben Svelstad er professor i norskdidaktik ved Institutt for lærerutdanning, NTNU. I sin forskning undersøger og udvikler han litteraturdidaktik med afsæt i litterære samtaler og elevtekster. Interviewet handler om behovet for nationale læseindsatser og tager udgangspunkt i den aktuelle norske læselyststrategi.

Kl. 15.00-15.30: Opsamling og afslutning
Anna Karlskov Skyggebjerg, Marianne Eskebæk Larsen, Kristiane Hauer og Henriette Romme Lund
Med afsæt i spørgsmål og input fra salen diskuteres forskellige perspektiver på læsekultur.

Konferencen afsluttes med en netværksbar. Vi sørger for bobler og god musik.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Læsekultur: Fra toddler til teen