L som i læselyst, læseløft og læringscenter
Danske elever læser ikke nær så godt og hyppigt som tidligere, og deres lyst til at læse svinder, i takt med at de bliver ældre. Det kan man ofte læse om i danske medier. Samtidig viser forskning, at det har en positiv betydning for frekvensen af læsning og graden af læsekompetence, når eleverne har let adgang til litteratur og rig valgmulighed og får hjælp, når de skal vælge bøger.
På Langmarkskolen i Horsens har man netop arbejdet med dette ud fra et dobbelt ønske om at stimulere elevernes læselyst, der igen skal medvirke til at løfte deres læseresultater, og da skolens læringscenter – der andre steder kaldes for Pædagogisk Læringscenter (PLC) eller skolebibliotek – netop giver eleverne adgang til læsestof, spiller det en central rolle.
At læringscenteret er prioriteret, oplever man med det samme, når man går ind på Langmarkskolen. Det første, der møder øjet, er bøger: reoler med bøger, kasser med bøger, små læsekroge og arbejdspladser. Læringscenteret ligger simpelthen i skolens forhal. Følger man trappen op til førstesalen, fortsætter læringscenteret. Her er der et rum kun med billedbøger, dernæst et rum med flere bogreoler, kasser med bøger samt flere borde og stole. Herinde har Kirstine Grønborg Bach sit skrivebord. Sammen med en kollega står hun for Langmarkskolens læringscenter, og jeg har sat hende i stævne for at høre om, hvordan de her giver eleverne adgang til litteratur og rig valgmulighed og hjælper dem med at vælge bøger.
At kende og anvende læringscenteret
I vores samtale står det hurtigt klart, at Kirstine Grønborg Bach er noget af en ildsjæl og dybt optaget af at fange og fastholde elevernes læselyst. Det står også hurtigt klart, at man skal spille på flere strenge, når eleverne skal have let adgang til litteratur, og at det først og fremmest handler om at sikre, at de er kendte med læringscenteret, og at de bruger det. Hun forklarer:
- Når vi placerer bogreoler og bogkasser i skolens forhal, så bliver det det allerførste, eleverne ser, når de kommer ind på skolen – de befinder sig så at sige automatisk i læringscenteret. Det gør, at de bliver vante med det og ikke ser det som et eksotisk rum, som er forbeholdt lærerne eller eleverne, der læser meget. Det gør også, at de kan se deres klassekammerater eller andre elever læse og derigennem opleve, at læsning også er noget, der sker uden for undervisningen.
I forhallen på Langmarkskolen finder man skolens læringscenter. Bøgerne her henvender sig til elever på mellemtrinnet og i udskolingen.
En anden væsentlig faktor er, at læringscenteret er tænkt ind i skemaplanlægningen. Alle skolens klasser har en ugentlig bibliotekstime, hvor de afleverer og låner bøger eller deltager i læseaktiviteter. De faste besøg betyder, at eleverne er blevet præsenteret for de muligheder, læringscenteret rummer, samt for såvel Kirstine Grønborg Bach som hendes kollega.
Kirstine Grønborg Bach fortæller, at besøgene betyder, at eleverne ved, at de kan spørge hende eller kollegaen om hjælp, samt at de ved, at læringscenteret er deres sted. Nogle elever besøger det i frikvartererne, hvor de læser, spiller spil eller leger, mens andre går derhen, når de skal skrive opgaver eller lave lektier. Mens jeg befinder mig i læringscenteret, oplever jeg netop dette. Ikke langt fra, hvor hun og jeg sidder, er tre elever i gang med at øve en mundtlig præsentation til samfundsfag.
Læringscenteret i skolen og skolen i læringscenteret
Selvom læringscenteret har egne lokaler og tilbyder eleverne et sted, hvor de kan låne og læse bøger, slappe af og lave skolearbejde, så må det ikke forstås som en satellit i forhold til skolen. Tværtimod. Læringscenteret afspejler skolens rytme og prioriteringer. Kirstine Grønborg Bach samarbejder med indskolingen og mellemtrinnet, mens hendes kollega er ansvarlig for udskolingen. Det betyder, at de deltager i teammøderne på årgangene, hvorfor de har en finger på pulsen med, hvad der foregår, og kan indtænke læringscenteret i det. Det gør det lettere for eleverne at finde den rette bog til en opgave.
I samarbejde med indskolingsteamet arrangerer Kirstine Grønborg Bach faste besøg fra 0. klasserne, hvor hun læser et eventyr højt, som hun dernæst dramatiserer sammen med eleverne. Her har hun fokus på særlige ord, som eleverne skal lære at kende og anvende. Godt 30 % af skolens 550 elever er tosprogede, hvorfor det sprogbaserede arbejde er i fokus.
Desuden udstiller læringscenteret gerne elevernes produktioner. Mens jeg er på besøg, toner der boganmeldelser, som er skrevet i danskfaget og af elever i 6. klasse, frem på en skærm. I en glasmontre kan man se forskellige fantasidyr, som er kreeret i billedkunst og af elever i 2. klasse.
- Læringscenteret er indtænkt i de forskellige fag, man kan se produkter fra de forskellige fag her, og så går skolens sprogbaserede fokus igen i vores aktiviteter. På den måde er skole og læringscenter tæt knyttet sammen, understreger Kirstine Grønborg Bach.
På en hylde bagest i denne 3. klasse står fire kasser med bøger, som eleverne kan læse i frikvarterne eller tage med hjem.
Adgang til forskellige tekster
Kirstine Grønborg Bach er uddannet lærings- og medievejleder. Ud over de timer, hun er i læringscenteret, er hun dansklærer i 3. klasse, og hun underviser i både dansk, matematik, idræt og håndværk/design. Som fagperson spænder hun altså vidt, og alt tyder på, at hun trækker på den kompetence i sit bogindkøb.
På hylderne i læringscenteret finder man både skønlitteratur, faglitteratur, letlæsningsbøger, billedbøger og tegneserier, Kirstine Grønborg Bach holder sig opdateret om nye udgivelser ved at skimme mails fra forlag, og hun er lydhør, hvis elever foreslår bøger. Hun står naturligvis også for indkøb og formidling af skolens læringsmidler, der typisk er digitale, men i læringscenteret er der alene trykte materialer at finde.
Kirstine Grønborg Bach har også sørget for, at der er bogkasser i skolens SFO og i de fleste klasselokaler. De rummer de bøger, hun må frasortere, når hun skal give plads til nye.
- Vi ville gerne etablere små biblioteker rundt omkring på skolen, forklarer hun, og selvom en bog er slidt eller gammel, så behøver den jo ikke være dårlig. Derfor fandt vi på at genbruge dem. Med de lokale bogkasser sikrer vi, at eleverne har adgang til forskellige tekster i klasserummet. I min 3. klasse oplever jeg, at nogle elever læser højt for hinanden i frikvartererne, og at nogle elever tager en bog med hjem. Hvis den går i stykker, eller hvis eleven glemmer at tage den med i skole igen, så gør det ikke så meget. Det vigtige for mig er, at bøgerne bliver læst.
-
I forhallen er der en "bogsnegl" med reoler udvendigt og læseplads indvendigt.
-
Fantasidyrene er lavet af elever i 2. klasse og er resultat af et forløb i billedkunst.
-
Billedbøgerne er placeret i børnehøjde og står med forsiden udad, hvilket kan vække elevens interesse og give et overblik.
-
Letlæsningsbøgerne er sorteret efter let-tal.
-
Kirstine Grønborg Bach har samlet tre kasser med titler til unge med læsevanskeligheder.
-
Skilte på reolerne markerer, hvor man finder de forskellige genrer, eksempelvis billedfortællinger.
-
Skilte på reolerne markerer, hvor man finder de forskellige genrer, eksempelvis faglitteratur.
Guidning og hjælp i bogvalget
Når eleverne skal finde en bog til fritidslæsning eller til en opgave, spiller læringscenterets indretning en rolle. Den guider og hjælper eleverne. Billedbøgerne for de yngste elever er placeret i børnehøjde og står med forsiden udad, hvilket kan vække elevens interesse og give et overblik. Skilte på reolerne markerer, hvor man finder de forskellige genrer, eksempelvis faglitteratur og billedfortællinger, og letlæsningsbøgerne er sorteret efter let-tal.
Bøgerne er fordelt, så elever i indskolingen og de yngste elever på mellemtrinnet finder deres på førstesalen, mens de ældste elever på mellemtrinnet og udskolingseleverne finder deres i skolens forhal. Her har Kirstine Grønborg Bach samlet tre kasser med titler til unge med læsevanskeligheder, og på en lamineret side over dem finder man ”femfinger-reglen”, der udgør fem tips til at indkredse, at en bog har den rette sværhedsgrad.
Den mundtlige formidling er også vigtig, og her har både Kirstine Grønborg Bach og eleverne en vigtig opgave. Hun fortæller:
- Jeg rådgiver dem og viser dem, hvor bøgerne står, og jeg opfordrer dem til at hjælpe hinanden. De kender hinanden, de ved, hvad der er fokus på i undervisningen, og kan derfor hjælpe hinanden på andre måder, end jeg kan. Desuden opfordrer jeg dem til at fortælle andre, når de har læst en god bog. Det er vigtigt, at de møder hinanden som læsere, og at de deler deres læseglæde, for vi vil jo gerne have, at den smitter. Jeg tror, at især den relation kan medvirke til at give dem en positiv oplevelse af læsning, slutter hun.
_______________________________________________
Tak til Langmarkskolen og Kirstine Grønborg Bach
Tekst og billeder: Henriette Romme Lund, ph.d. og faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning
Januar 2025