Aktuelt
Læsekrisedebat. Hvori består uenigheden?
Danske børn og unge læser stort set lige så godt som for 25 år siden. Det var overskriften på en kronik i Berlingske Tidende forfattet af seks læseforskere fra Nationalt Videncenter for Læsning. Det har affødt en debat om, hvorvidt der er en læsekrise eller ej. Uenighederne drejer sig bl.a. om, hvordan man tolker tallene i fx PIRLS og PISA. Er udsvingene store eller små?
Anne-Mette Veber Nielsen fra Nationalt Videncenter for Læsning forklarer: “Begrebet signifikans er vigtigt. I hverdagssproget kan det betegne, at noget er betydningsfuldt eller bemærkelsesværdigt, men i statistiske undersøgelser betyder det blot, at en variation fra den ene undersøgelse til den næste ikke er tilfældig. Det siger ikke noget om, hvorvidt den er stor eller lille.”
For at vurdere størrelsen eller betydningen af en variation skal man se på de såkaldte effektstørrelser og sammenholde dem med en målestok for, om der er tale om en stor eller lille forskel. Det har centerets forskere gjort, hvilket man kan læse om i den fagfællebedømte artikel Læsekrise eller ej, og fundet en stabil udvikling siden 2000. “Så der er sket fald i læsekompetencer i de seneste PIRLS og PISA-undersøgelser, men de er begrænsede. Ligesom det er værd at huske nedlukningen af skolerne i tiden op til de to undersøgelser, der kan have påvirket resultatet,” siger Anne-Mette Veber Nielsen fra Nationalt Videncenter for Læsning.