Samarbejdsværktøjer i læseglædens tjeneste

17 udvalgte kommuner har gennem to år udviklet en række samarbejdsmodeller for skoler og folkebiblioteker på tværs af forvaltninger og fagligheder med det formål at styrke elevernes læseglæde. Dette har afstedkommet et væld af forskellige formater, bl.a. en læseglædefestival i Aalborg Kommune og koncepter som fx Børn vælger bøger fra Silkeborg Kommune og Læs, snak og spis fra Stevns Kommune.  

Krumtappen i den nationale indsats for børn og unges læseglæde har været det tværprofessionelle samarbejde, og derfor har indsatsen også fokuseret på, hvad der skal til for at igangsætte og vedligeholde et sådant samarbejde.   

“Observationsskema, praksisfortælling, mødefacilitering og samtalekort. Det er nogle af de redskaber, som skolebibliotekarer og folkebibliotekarer kan benytte, hvis de vil samarbejde om at styrke børns læseglæde,” fortæller Marianne Eskebæk Larsen fra Nationalt Videncenter for Læsning, som har været tilknyttet indsatsen som konsulent. 

Projektet er mundet ud i en evaluering og en arbejdsbog, Sammen om børns læseglæde. Arbejdsbogen samler erfaringerne fra de involverede kommuner og giver en række anbefalinger og redskaber til det videre arbejde.  

Samarbejdskompetencer 

Marianne Eskebæk Larsen understreger, at det tværprofessionelle samarbejde kan være berigende, men også udfordrende, og at det gerne skal bidrage med nye måder at gøre tingene på. Derfor kan de involverede parter have brug for nogle konkrete værktøjer til at kickstarte, fastholde og udvikle samarbejdet.  

“Udgangspunktet for værktøjerne har været, at skolebibliotekarer og folkebibliotekarer allerede i større eller mindre udstrækning har kompetencer på områder som bl.a. pædagogik, formidling, læsning og børnelitteratur. Det er naturligvis grundlæggende for at arbejde med børns læsning. Forløbet i arbejdsbogen har derfor fokus på kompetencer, som primært er relateret til det tværprofessionelle samarbejde” siger Marianne Eskebæk Larsen.  

Det drejer sig om relationskompetence, refleksionskompetence, evner til at inddrage børn og unge samt at facilitere møder og være tovholder. Bagerst i arbejdsbogen er der skemaer til et forløb, hvor man kan arbejde med at styrke netop sådanne kompetencer.

Forløbet indleder med, at parterne hver for sig reflekterer over egen praksis og den forforståelse, man har af modpartens praksis. Så mødes parterne for at snakke om læseglæde via seks samtalekort og for at udveksle refleksioner: Er folkebibliotekaren klar over, hvad skolebibliotekaren laver og omvendt? Og har man egentlig samme opfattelse af fx læsekultur og litteratur? Dernæst tager man på feltbesøg hos hinanden for at observere praksis, hvorefter man igen mødes og udveksler observationer og diskuterer samarbejdsflader.  

“Møderne kan med fordel faciliteres, hvilket sikrer effektive møder, og hvis man tager noter undervejs, kan de omdannes til praksisfortællinger ud fra den velkendte formel ‘Der var engang’,” siger Marianne Eskebæk Larsen, der har udarbejdet en mødeguide og en guide til praksisfortællinger, for “fælles fortællinger kan være en drivkraft i det tværprofessionelle samarbejde”.  

Arbejdsbogen indeholder også tre samarbejdsmodeller fra forundersøgelsen udarbejdet af Center for Anvendt Skoleforskning og et visuelt barometer, sådan at man kan tage temperaturen på samarbejdet undervejs.