Aktuelt
Elever med ordblindhed skal sikres faglig trivsel i kommende ungdomsuddannelse
Erfaringer fra vellykkede HF-tilbud for ordblinde skal indsamles og indgå i den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, EPX, som starter i 2030. Det er kernen i et nyt projekt fra Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder.
Unge med ordblindhed er i højere risiko for at falde fra deres ungdomsuddannelse end andre unge. Mange af dem har dårlige erfaringer fra grundskolen, og der er derfor behov for at udvikle ordblindevenlige læringsmiljøer på de nye EPX’er. Det er baggrunden for indsatsen Fra HF til ny EPX med trivsel for elever med ordblindhed, som LB Fonden og LB Foreningens Fond i fællesskab har tildelt midler.
EPX er en ny gymnasial uddannelse, som starter sommeren 2030, og bliver en toårig gymnasieuddannelse med mulighed for et års overbygning. Der forventes at være relativt flere ordblinde på EPX end på STX, og derfor er behovet for målrettede tilbud stort. Netop HF’s særlige ordblindetilbud er lykkedes med at skabe et inkluderende læringsmiljø ved eksplicit læsefaglighed integreret i alle fag med fokus på bl.a. læse- og skriveteknologi, sammenhæng mellem skrivning og læsning m.m.
Helle Bundgaard Svendsen, docent på VIA University College og tilknyttet Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, er leder af projektet, som går i gang i starten af 2026. Helle Bundgaard Svendsen fortæller: “I dette projekt indsamler, analyserer og formidler vi gode erfaringer fra fire eksisterende HF-tilbud for ordblinde, hvor det er lykkedes at skabe faglig trivsel og gode resultater. Disse tilbud har flere års erfaringer med at fremme inkluderende fællesskaber for unge med ordblindhed – erfaringer, som skal indgå i vidensgrundlaget for den kommende EPX-uddannelse.”
Læseforskerne bag projektet vil først og fremmest spørge de unge selv om, hvorfor de har valgt ordblinde-linjen, og hvad de oplever som særligt vigtigt, for at de trives. Fra andre undersøgelser ved man, at det at være i fællesskaber med andre unge ordblinde har stor betydning. Det mindsker følelsen af anderledeshed og gør det nemmere at bruge hjælpemidler. De tilknyttede lærere og ikke mindst deres viden om og tilgang til ordblindhed har ligeledes betydning for de unges faglige trivsel. Det er derfor også hensigten at interviewe lærere og læsevejledere/ordblindekoordinatorer for at blive klogere på, hvordan de tilrettelægger undervisning og vejledning af elevgruppen.
Sluttelig vil forskerne forhøre sig hos lederne i forhold til, hvordan ordblinde-tilbuddene bliver organiseret, samt hvordan de i det hele taget arbejder med at sikre trivslen hos en sårbar elevgruppe. “Det handler kort sagt om at indsamle viden om de didaktiske og organisatoriske tiltag, som fremmer trivslen på de nuværende HF-tilbud for elever med ordblindhed,” sammenfatter Helle Bundgaard Svendsen.