Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Ny fagbog om børn og unges læsning

Den 1. april udkommer Læsning til tidenen antologi, som tilbyder aktuel viden om læsning hele vejen rundt.

Bogen er skrevet af forskere med tilknytning til Nationalt Videncenter for Læsning, og målgruppen er alle undervisere, studerende og praktikere, der interesserer sig for læsning. Grundlaget for bogen er ny forskning og udvikling inden for et mangfoldigt læsefelt, som beskæftiger sig med børn og unge og læsning i institution og fritid. Emnerne bliver behandlet fra mange forskellige synsvinkler og med forskellige metoder og videnskabsteoretiske udgangspunkter.  

Bogen er opdelt i tre dele, og den første del handler om læseindlæring og fortsat læsning. Her kan man læse om, hvad læsning er, om balanceret begynderundervisning i læsning, undervisning i digitale tekster, fagspecifik læsning, læsning i flersprogede klasserum og litterær dybdelæsning.  

I bogens anden del klædes læseren på med aktuel viden om skriftsprogsvanskeligheder, forebyggelse og social ulighed i læsning. Denne del af bogen tilbyder også et indblik i børns oplevelse af egne læsevanskeligheder. 

Sidste del af bogen nuancerer begreber som læsekultur, dannelse og et dynamisk læselystbegreb, og der er inspiration at hente til undervisning i billed- og børnelitteraturens brede vifte af genrer. Bogens efterskrift peger frem mod nye potentialer og udfordringer for læseudvikling med kunstig intelligens. 

Læs mere og bestil bogen på forlagets hjemmeside: bit.ly/4rFtzXO

Del siden på email

Du deler et link til siden: Ny fagbog om børn og unges læsning