Barn - Forskning om barn og barndom i Norden, 38(4), 2020: Nytt blikk på barns lesing: Utforskning av bildebøkers potensial i utdanningsinstitusjoner i Danmark, Sverige, Finland og Norge

Barn – Forskning om barn og barndom i Norden er et nordisk tidsskrift, som publicerer forskningsartikler om børn og barndom i en nordisk kontekst. Tidsskriftet udgives af Norsk senter for barneforskning ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og dækker et bredt tematisk spekter, fra børns hverdagsliv og kulturer til offentlige sammenhænge, hvor børn og familier er til stede.

Dette temanummer kaster et blik på børns læsning og undersøger billedbøgers potentiale i uddannelsesinstitutioner i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Temanummeret indeholder fem artikler. Den første artikel af Hilde Dehnæs Hogsnes, Ann-Katrin Svensson, Marianne Eskebæk Larsen og Ulla Damber sammenligner forholdene, når det kommer til brugen af billedbøger i Danmark, Finland, Norge og Sverige ved at gennemgå landenes styringsdokumenter. Forfatterne viser, i hvilken grad styringsdokumenterne beskæftiger sig med børnelitteratur og læsning, og hvilke forventninger de udtrykker over for institutionerne angående brug af litteratur. Artiklen viser, at børnelitteratur i mindre grad omtales i retningslinjerne og rammeplanerne, og at børnelitteratur ser ud til at blive benyttet i mindre grad og ofte bruges på en reducerende måde.

Den anden artikel er skrevet af Lena Basse, som undersøger de 0-3-årige børns samspil med og respons på billedbøger gennem legeprægede aktiviteter. I artiklen beskrives og undersøges ”leg en bog-metoden”, og forfatteren viser, hvordan børn gennem deres kropslige interaktion og deltagelse i leg bearbejder de billedbøger, som bliver læst højt for dem. I relation til literacybegrebet viser analyserne, at leg som en social praksis bidrager til nonverbal såvel som verbal kompetence til at afkode, forstå og anvende tegn.

Sofie Tjäru undersøger i den tredje artikel pædagogers og børns agendaer i tre højtlæsningshændelser i førskolen. Empirien består af videoobservationer af læsehændelserne, og analyserne, som er baseret på en sociokulturel og diskursanalytisk tilgang, viser, at pædagogerne fokuserer på børnenes sprogforståelse og -udvikling. Det ser ud til, at børnene vil opfylde visse forventninger til, hvordan læsehændelsen skal forløbe, og de opretholder derfor læsehændelsen på en bestemt måde. Forfatteren peger på, at læsepraksissen i mindre grad ansporer til børnenes læselyst og -glæde, og at børnene ikke udfordres til at have fokus på egne tanker, forestillinger og fortolkninger, som har at gøre med bogens indhold.

I den fjerde artikel peger Siri Hovda Ottesen og Aasfrid Tysvær på at genoptage den i nogen grad glemte højtlæsning som undervisningsmetode i klassen. De to forfattere undersøger, hvordan højtlæsning af en billedbog på storskærm efterfulgt af en litterær samtale kan bidrage til at udvikle elevernes emotionelle respons og literacy.

Kristina Hermansson og Anna Nordenstam problematiserer i den femte artikel brugen af såkaldt normkritiske børnebøger i svenske førskoler. Gennem interviews med syv pædagoger viser forfatterne, hvordan pædagogerne opfatter arbejdet med normkritiske billedbøger, når det gælder praksis, udvælgelseskriterier og begrundelser for arbejdet med litteratur. Der peges på, hvilke vanskeligheder pædagogerne har med at sikre en ligestillet og ligeværdig litteratursamtale i førskolerne, og det diskuteres, om pædagogerne nærmest agerer som ”sociale ingeniører”, som har magt til at forme barnelæseren. Ifølge forfatterne kan kravet om repræsentation i litteraturen virke begrænsende og bygger på et reducerende nytteorienteret syn på litteraturen med den risiko, at ældre billedbøger bliver fravalgt af pædagogerne.