Udgivelser
FCCERS-R. Børnemiljøvurderingsskala til dagpleje og familiepleje. Family Child Care Environment Rating Scale®
Denne bog er en revision af den oprindelige FDCRS fra 1989. Foruden FCCERS-R findes der tre andre skalaer med samme format og pointsystem, men deres krav varierer, idet hver skala er beregnet til en bestemt aldersgruppe og/eller type af børns udviklingsmiljø. FCCERS-R er et observationsmateriale til vurdering af børnemiljøet i private hjem hos dagplejere og familieplejere inklusive pleje- og aflastningsfamilier med børn op til 12 år. Materialet gennemgår 38 punkter, der er organiseret i syv underskalaer: plads og indretning, ansattes rutiner for personlig pleje, sprog og literacy, læringsaktiviteter, interaktion, organisationskultur samt forældre og ansatte.
FCCERS-R anvender tre hovedkilder til definitionen og målingen af kvalitet, nemlig forskningsevidens fra relevante områder (sundhed, udvikling og uddannelse), faglige synspunkter på bedste praksis og praktiske begrænsninger i familie- og dagplejehjem. Kravene i FCCERS-R er baseret på, hvad kilderne vurderer som vigtige forudsætninger for positive resultater for børnene, og som ledende princip for vurderingerne er fokus på børnenes forhold.