Udgivelser
Pædagogen, Professoren, Personligheden - festskrift til Stig Broström
Med dette festskrift markeres Stig Broströms mangeårige bidrag til småbørnspædagogikkens udvikling.
I bogen hyldes Stig Broström, og bogens forfatter beretter om, hvordan de mener, han gennem årtier har været med til at sætte dagsordenen for småbørnspædagogikken. Undervejs har Stig foretaget en karrieremæssig rejse fra ”rigtig” pædagog på et fritidshjem, over underviser på pædagoguddannelsen, til at blive aktør i forskningens verden.
Gennem et langt virke har Stigs forskning inspireret danske og internationale beslutningstagere, forskere, studerende og ikke mindst praktikere.
Bidragene i dette festskrift kommer fra en række nationale og internationale fagfæller, der ligesom Stig arbejder på at forbedre livsmulighederne for de yngste medborgere og sætte småbørnspædagogikken på den politiske og universitære dagsorden. I dette festskrift har de – hver på deres måde – bidraget med forskellige perspektiver på småbørnspædagogik, der alle kan relateres til Stig.