Person. Pædagogik, profession og forskning

I denne bog argumenterer Martin Bayer for, at hvis lærere og pædagoger vil opnå større professionel autonomi, anerkendelse og trivsel samt bedre resultater, må de opgive forestillingen om betydningen af personens og personlige evners fortrin. Dette kan for eksempel ske gennem en femårig professionsuddannelse, som ville kunne styrke de faglige forudsætninger og mindske opfattelsen af betydningen af de personlige forudsætninger.

Bogen søger at opsamle og kritisk diskutere en del af den pædagogiske professionsviden og -forskning, der findes om relationer mellem person og arbejde inden for den pædagogiske sektor. Hertil er bogen inspireret af Kosellecks begrebshistorie, Webers teori om herredømme, Gieseckes teori om pædagogik som partikulær og Bernsteins teori om pædagogisk praksis. Hensigten med bogen er at præsentere en forståelse og kritisk diskussion af de problemstillinger, der opstår, når autoritetsforhold inden for den sociale og pædagogiske sektor relateres til den professionelles person og personlighed som en del af det faglige indhold.