Udgivelser
Restart: Å være digital i skole og utdanning
Omdrejningspunktet for denne bog er, hvordan man kan bruge digitale læremidler i undervisningen – i alle fag og på alle trin – med særligt fokus på en elevaktiv læringskultur. Gennem teoretiske perspektiver og empiriske bidrag beskriver forfatterne forskellige sider ved brugen af digitale værktøj i praksis, ligesom de præsenterer undervisningsoplæg og læringsaktiviteter og viser, hvordan elevernes læringsudbytte øges, når elever og lærere samarbejder og hjælper hinanden.
Bogen er inspireret af begrebet digital didaktik, som bygger på Vygotskijs sociokulturelle læringsteori om den nærmeste udviklingszone. I den forstand vil læringen ske dybere og med større udbytte, når elever og lærere samarbejder, og når man lærer med og ikke af teknologien. Samlet set præsenterer og problematiserer bogen muligheder og udfordringer ved det at være digital i skole og uddannelse, og den henvender sig til lærerstuderende, lærere og undervisere på læreruddannelsen.