Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

literacy.dk

Om literacy-begrebet

Literacy er vores kompetence til at afkode, forstå og anvende tegn som fx bogstaver, tal, diagrammer, grafer, tegning, billeder og andre symboler som et middel til at forstå verden og til at udtrykke os. En forudsætning for literacy er talesprog og pragmatisk forståelse. Literacy-begrebet er komplekst og diskuteres til stadighed. Med literacy.dk giver vi et indblik i de forskellige tilgange til begrebet, der forekommer i forskning og praksis.

I Nationalt Videncenter for Læsning betragter vi tegns betydninger som noget, der realiseres i kommunikationen mellem mennesker. Derfor vægter en literacy-pædagogik et kommunikativt miljø med udgangspunkt i menneskers sociale virkelighed og kulturelle baggrund. Børn, unge og voksne skal opleve sig som deltagere i kommunikation og lære, at literacy-kompetencer giver adgang til at udtrykke egne ideer og synspunkter og at fortolke og forstå andres.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Om literacy-begrebet