Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Projekter

Digital læsning og fagportaler

I pilotprojektet Digital læsning og fagportaler undersøger vi realiserede læsepraksisser på mellemtrinnet i fagene dansk, historie og kristendomskundskab i klasserum, hvor lærere underviser med digitale læremidler i form af fagportaler.

Målet for projektet er at kortlægge eksisterende viden på området og indsamle eksempler på praksisser med digital læsning på fagportaler i dansk og kulturfagene historie og kristendomskundskab på mellemtrinnet. På baggrund af undersøgelsen ansøges om et større signaturprojekt med deltagelse af Nationalt Videncenter for Læsning, Læremiddel.dk og de seks professionshøjskoler.

  • Om projektet

    Mødet med ny viden i skolen foregår i stigende grad i form af digital tekst, fordi kommunerne siden 2017 har været forpligtede på at stille digitale læremidler til rådighed for skolerne. Mange kommuner abonnerer på fagportaler fra et eller flere forlag. En fagportal kan beskrives som et komplekst og ikke nødvendigvis entydigt læremiddel (Gissel & Skovmand, 2018) og indeholder typisk mange forskellige teksttyper formidlet med mange forskellige modaliteter, ligesom den lægger op til forskellige former for reception (fx læsning, lytning og billedafkodning) og interaktion (fx besvarelse af opgaver, test og chat).

    Hvad fagportalens indtog i klasseværelset gør ved fagene, er undersøgt i flere faglige kontekster (Gissel, 2021; Pietas, 2021). Det er imidlertid ikke tilstrækkelig undersøgt, hvad der sker med læsepraksisserne i fagene. Spørgsmålene er mange: Hvordan underviser lærerne i det at læse tekster, der præsenteres i en fagportal? Hvem læser? Hvor og hvornår læser de? Hvordan bringes teksten på fagportalen i spil i forhold til andre sproglige aktiviteter og modaliteter i undervisningen? Samarbejder eleverne om at læse teksterne, og hvordan foregår det? Kan man følge elevernes læsesti? Hvad gør eleverne, når de ikke forstår det, de læser? Hvilke læsestøttende tiltag er inkorporeret i fagportalerne, og bringes de i anvendelse? Og hvilke læseudfordringer og læsemuligheder oplever lærere og elever selv som væsentlige, når læremidlet er en fagportal?

    Læsning på digitale enheder er noget andet end såkaldt analog læsning. En tidligere kortlægning viser blandt andet, at digital læsning er præget af diskontinuitet – eleverne skimmer og browser, når de skal søge information (Brok, Lund, & Køhler, 2017). Det peger mod, at læreropgaven forandres, når læsningen bliver digital.

    Delgado et al. (2018) har i et metastudie fundet, at læseforståelse afhænger af det medie, teksten læses i, og at læsning på skærm ikke fører til lige så god forståelse som læsning på papir. Det understøttes også af senere nordisk og international forskning. McVicker (2019) anbefaler fx, at lærere tilbyder muligheder for, at eleverne læser både digitalt og analogt, fordi den enkelte elev kan have stærke præferencer, der påvirker interesse og motivation for læsning, Lim og Toh (2020) peger på betydningen af undervisning i både læsestrategier og betydningen af forskellige multimodale tegnsystemer, og Stenseth (2021) viser, at der er betydelige distraktionsfaktorer, når elever læser på digitale enheder, og at eleverne har udfordringer i forhold til at regulere deres læsning. Hvad der sker med læsningen i et klasserum, hvor læremidlet er en digital fagportal, er der imidlertid ikke særlig meget viden om.

    Danskfaget er skolens største fag, og dansklæreren har ansvaret for kompetenceområdet læsning. Literacy og dermed læsning er dog centralt i alle fag og kræver fagspecifikke strategier som vist med begrebet disciplinary literacy (Shanahan & Shanahan, 2008; 2012; Gilles et al., 2013). Kulturfagene historie og kristendomskundskab er tekstprægede fag, der fordrer kritisk læsning (Cinnamon et al., 2021; Hughes, 2021). Ligesom i danskfaget er der i disse fag derudover et dannelsessigte, der kan relateres til betydningen af forståelsesdimensionen i tekstarbejde, der jævnfør ovenstående er udfordret, når eleverne læser digitalt. Det taler for at undersøge læsepraksisser i netop disse fag.

  • Metode

    Overordnet anvendes to metoder i projektet: kortlægning af eksisterende viden samt antropologisk funderet undersøgende feltarbejde. Kortlægningen har særligt fokus på nyere nordisk udviklings- og forskningsviden, der er fagfællebedømt. Det undersøgende feltarbejde foretages med udgangspunkt i forbløffende praksis-metodik (Fink-Jensen, 2012; Hastrup, 1992; Hasse, 2011).

  • Referencer

    Brok, L. S., Lund, H. R., & Køhler, A. S. (2017). Kortlægning. Læsning på digitale enheder. Nationalt Videncenter for Læsning.

    Cinnamon, S. A., Rivera, M. O., & Sellers, H. K. D. (2021). Teaching disciplinary literacy through historical inquiry: Training teachers in disciplinary literacy and historical inquiry instructional practices. The Journal of Social Studies Research, 45, 241-252.

    Delgado, P., Vargas, C., Ackerman, R., & Salmerón, L. (2018). Don’t Throw Away Your Printed Books: A meta-analysis on the effects of reading media on reading comprehension. Educational Research Review, 25, 23-38.

    Fink-Jensen, K. (2012). Forbløffelse som udgangspunkt for forskning i musikpædagogiske praksisser. Nordic Research in Music Education. Yearbook Vol. 14, 237-264.

    Gilles, C., Wang, Y., Smith, J., & Johnson, D. (2013). “I’m No Longer Just Teaching History.” Professional Development for Teaching Common Core State Standards for Literacy in Social Studies. Middle School Journal, 44(3), 34-43.

    Gissel, S. T., & Skovmand, K. (2018). Kategorisering af digitale læremidler. En undersøgelse af didaktiske, digitale læremidlers karakteristika. Læremiddel.dk.

    Gissel, S. T. (2021). Læreres brug af digitale fagportaler i L1-undervisningen. Norsk Pedagogisk Tidsskrift 3-2021, Årgang 105, s. 282-295.

    Hasse, C. (2011). Kulturanalyse i organisationer. Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser. København: Samfundslitteratur.

    Hastrup, K. (1992). Det antropologiske projekt om forbløffelse. København: Gyldendal.

    Lim, F. V., & Toh, W. (2020). How to teach digital reading? Journal of Information Literacy, 14(2), 24-43.

    McVicker, C. J. (2019). Plugged and Unplugged Reading: Studying the Preferences of Readers. The Reading Teacher, 72(6), 731-740.

    Pietas, J. (2021). Historieundervisning og fagportaler. Radar – Historiedidaktisk Tidsskrift.

    Runestad, A. K. S. (2018). Pedagogiske skjermtekster i begynneropplæringa i et literacyperspektiv. Norsk Pedagogisk Tidsskrift, 4-2018, Årgang 102, 325-339.

    Shanahan, T., & Shanahan, C. (2008). Teaching disciplinary literacy to adolescents: Rethinking content-area literacy. Harvard Educational Review, 78(1), 40-59.

    Shanahan, T., & Shanahan, C. (2012). What is disciplinary literacy and why does it matter? Topics in Language Disorders, 32(1), 7-18.

    Stenseth, T. (2021). Når målet er læring – har elevene gode nok digitale leseferdigheter? Norsk Pedagogisk Tidsskrift 1–2021, Årgang 105, s. 4-16.

    Støle, H., Mangen, A., & Schwippert, K. (2020). Assessing children's reading comprehension on paper and screen: A mode-effect study. Computers & Education, 151.

  • Projektdeltagere

    Fra Nationalt Videncenter for Læsning:

    Charlotte Reusch, projektleder

     

    Fra Læremiddel.dk:

    Stig Toke Gissel, Læremiddel.dk/UCL

     

    Fra professionshøjskolerne:

    Malene Jensen, Absalon

    Marianne Oksbjerg, UCN

    Dorthe Carlsen, UC SYD

    Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

    Søren Riis, KP

     

    Øvrige deltagere

    Jens Jørgen Hansen, SDU

Del siden på email

Du deler et link til siden: Digital læsning og fagportaler