Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Projekter

Idekatalog til et aktivt samarbejde om sprog ved skolestart

Centeret har udgivet et katalog med idéer til et aktivt samarbejde om sprog ved skolestart. Kataloget er til inspiration for pædagoger og lærere.

Formålet med kataloget er at bidrage til kvalificering af pædagogers og læreres arbejde med sprog, læsning og skrivning fra skolestart på et forskningsinformeret grundlag. Knyttet til sprog er også en særlig opmærksomhed på matematisk sprog.

  • Om idekataloget

    Kataloget skal hjælpe de professionelle voksne i skolen med at tilrettelægge læringssituationer for eleverne, der understøtter sproglig udvikling og matematisk opmærksomhed.

    I kataloget formidles 30 forslag til sprog,- læse- og skriveunderstøttende indsatser i SFO, børnehaveklasse og 1. kl. Indsatserne falder i tre kategorier:

    1) Aktiviteter
    2) Kommunikationsformer
    3) Organisering af læringsrum

    Alle forslag til indsatser vil blive beskrevet med læringsmål og forslag til evaluering.

    Den færdige publikation skal illustreres med fotos og lægges ud i pdf-format til download på materialeplatformen EMU samt på Nationalt Videncenter for Læsnings egen hjemmeside.

  • Baggrund for idekataloget

    Det er i de senere år slået fast, at børn meget tidligt udvikler forudsætninger for succesfuld skolegang - forudsætninger, der hænger sammen med, i hvilken grad de har været eksponeret for sprog og forventninger om kommunikation og deltagelse.

    Sociale faktorer i familierne betyder meget for børns muligheder for at tilegne sig et rigt ordforråd, og det at have frekventeret et kvalitetsdagtilbud før skolestart kan også have effekt på resultater gennem hele skoleforløbet. Det er derfor vigtigt, at de professionelle voksne i skolen er i stand til at modvirke social arv gennem tilrettelæggelse af aktiviteter og valg af arbejdsmåder, der støtter alle børns sproglige udvikling (The Early Literacy Panel, 2008, og National Reading Panel, 2000).

    Gennem centerets arbejde med indsatsområdet tidlig literacy og projektet Tidlig literacy - Tidlig numeracy i Frederikberg Kommune er vi blevet opmærksomme på, at der ikke foreligger materiale til lærere og pædagoger, der i den ny folkeskole skal samarbejde tæt ud fra meget forskellige faglige forudsætninger og professionsforståelser. Ønsket er derfor at udvikle, bearbejde og producere et materiale, der kan komme hele sektoren til gavn.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Idekatalog til et aktivt samarbejde om sprog ved skolestart