Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Projekter

PLAYMORE - Play-Based Motor Cognitive Training for Improved Reading

Skolereformen fra 2014 har blandt andet fokus på at indarbejde fysisk aktivitet og bevægelse i skoledagen med det formål at forbedre børnenes motivation og velvære, men det er også hensigten at fremme elevernes faglige udbytte af undervisningen. Formålet med projekt PLAYMORE er at blive klogere på samspillet mellem bevægelse og undervisning målrettet børns tidlige læse- og staveudvikling.

Projektet har fokus på bevægelse, men ikke i en form hvor intensiteten er høj, og hvor eleverne får pulsen op. Projektet skal derimod undersøge, hvordan det påvirker elevernes opmærksomhed at være enten finmotorisk aktive, eller at lave grovmotoriske øvelser der involverer hele kroppen. Når man er motorisk aktiv, har man en naturlig opmærksomhed på det, man skal udføre. At indarbejde bevægelse i de faglige opgaver, eleverne skal udføre, kan derfor have en gavnlig effekt på deres læring i kraft af den øgede opmærksomhed.

Som en del af undersøgelsen vil eleverne også blive spurgt ind til deres oplevelse af undervisningen. Formålet er at afdække, om eleverne oplever, at undervisningen er sjovere og mere motiverende, når den omfatter forskellige bevægelsestyper.

Som led i projektet samarbejder NVL og forskere fra Institut for Idræt og Ernæring, KU om at udarbejde en systematisk kortlægning (review) af den eksisterende viden på området:

  • Første skridt i kortlægningen er en systematisk litteratursøgning for at finde frem til de internationale forskningsundersøgelser, der tidligere har undersøgt effekten af fysisk aktivitet og bevægelse på centrale komponenter i børns tidlige læse- og staveudvikling (fx bogstavkendskab, fonemopmærksomhed, ordlæsning).
  • Det næste skridt i kortlægningen er at kategorisere den type af fysisk aktivitet og bevægelse, der har været anvendt i de inkluderede undersøgelser. Er den fysiske aktivitet og bevægelse eksempelvis integreret i undervisningen, eller foregår den uden for undervisningen? Er den fysiske aktivitet og bevægelse indarbejdet i de faglige opgaver eleverne skal udføre, eller foregår den parallelt med?

Det sidste skridt i kortlægningen er at undersøge, beskrive og diskutere effekten, de forskellige kategorier af fysisk aktivitet og bevægelse har på centrale komponenter i børns tidlige læse- og staveudvikling.

Del siden på email

Du deler et link til siden: PLAYMORE - Play-Based Motor Cognitive Training for Improved Reading