Formålet med projektet er i lyset af hf-reformen at klæde hf-lærere bedre på til at yde skrivevejledning til kursisterne ved store skriftlige opgaver. Målet er, at lærerne kan få flere kursister til at bestå med bedre resultater i en række specifikke skriftlige eksamener.
Udfordring
Hf-reformen trådte i kraft i august 2017. Et centralt mål med reformen er, at kursisterne skal blive fagligt dygtigere. Det skal bl.a. gøres ved at øge fokus på skriftlighed samt styrke den formative evaluering og en mere systematisk feedback.
Mange hf-kursister opnår lave eksamenskarakterer i skriftlig dansk og den større skriftlige opgave på andet år. Deres skrivevanskeligheder viser sig allerede i historieopgaven på første år, som dermed er en mulighed for at øve de større skriftlige formater. Både dansk- og de øvrige faglærere udtrykker, at de har vanskeligt ved at løfte kursisternes skrivekompetencer, og at de mangler konkrete didaktiske greb. Lærerne oplever, at der med hf-reformens yderligere fokus på skriftlighed nu er et presserende behov for kompetenceudvikling.
Kursisterne har fx vanskeligt ved at læse opgaveformuleringer og dermed definere målet med deres egen skrivning. Derudover har de svært ved at omdanne idéer og tanker til skrevet sprog. De kan godt tale om stoffet, men har svært ved at skrive det. En af projektets deltagende lærere udtaler eksempelvis: ”Kursisterne har svært ved at inddrage fagbegreber som en naturlig del af besvarelsen. Mange besvarelser er en sludder for en sladder.” Integration af fagsprog og overgangen fra talesprog til skriftsprog er altså vanskeligt. Ydermere har kursisterne vanskeligt ved at genlæse deres tekster og dermed evaluere og revidere deres tekstudkast i forhold til en oprindelig intention.
At kursisterne har store vanskeligheder ved at formulere sig skriftligt, går ud over deres motivation for at skrive.
Set ud fra de beskrevne vanskeligheder står lærerne med en helt overordnet didaktisk udfordring og mangler konkrete redskaber til, hvordan de kan støtte kursisterne i en god skriveudvikling. Det gælder både i forhold til de krav, som stilles til de skriftlige eksamener, og de skriftsproglige kompetencer, som forventes på uddannelser og i samfundet efterfølgende.
Kompetenceudvikling
Det er veldokumenteret, at lærerne er den enkeltfaktor, der har størst betydning for kursisternes læringsudbytte, så indsatsen koncentreres om lærernes kompetencer som skrivevejledere.
Projektet er tilrettelagt som et aktionslæringsprojekt, hvor forandringen sker i lærernes egen undervisning og vejledning af kursisternes skriveprocesser. Konkret vil de deltagende lærere afprøve metoder for opgavestilning, stilladsering af skriveprocessen og nye former for respons på kursisternes tekster – både lærer-respons og kursist-kursist-respons.
De lokale læse- og skrivevejledere deltager i alle aktiviteter på egne skoler og spiller en naturlig rolle ift. fremtidig forankring og spredning.