SKRIFT

Louise Rønberg fremlægger og diskuterer i denne artikel forskningsbaserede argumenter for, at undervisning i håndskrivning har plads i skolen. Sidst i artiklen gives en række anbefalinger til undervisningen i håndskrivning.

I artiklen præsenterer Ragnheidur Karlsdottir forskning om, hvordan elever lærer at skrive i hånden. Og hvordan håndskriftundervisningen bør være for at eleverne lærer bedst at skrive i hånden. Hun ser udvikling af skriftkvalitet, som en perceptuel-kognitiv proces. Indenfor variationen som forekommer i modelalfabet, der er i brug i skolen, spiller formen på skrivebogstaverne en underordnet rolle for udvikling av elevernes skriftkvalitet. Udviklingsforstyrrelser i skriftkvalitet hos enkelte elever skyldes først og fremmest det at eleven ikke lærer den korrekte formen til en del av bogstaverne, når de præsenteres i undervisningen. Dette kan modvirkes ved at undervise disse bogstavsformer på ny. Udvikling af skrivehastighed er en perceptuel-motorisk proces, og fremmes gennem praktisering af håndskriften.

I Norge har de mekaniske og motoriske sider af skrift, det være sig håndskrift eller tastaturskrift, længe været marginaliseret. Dette kommer til udtryk i læreplanen og andre styrende dokumenter for skolen. Ved at se nærmere på forskning som sætter fokus på sammenhænge mellem motorik, perception og kognitive processer, undersøger forfatterne aspekter ved skrivning som der er langt mindre lægt på i læreplaner og i rammeværk. Desuden diskuteres mulige implikationer af en marginalisering af de mekaniske og motoriske sider af skrift til fordel for indhold og skabelse af tekst. Forfatterne vil kommentere håndskriftens rolle, særlig i begynderoplæring, men også i senere skrivning, i tillæg til skrivning ved hjælp av digitale hjælpemidler.

Interview med dansklæreren Anne Mette Fræhr Møller, der fortæller om hvordan og hvorfor hun underviser i håndskrivning.

Artiklen præsenter med udgangspunkt i forfatterens masterstudie, hvordan fire lavt præsterende skriver - som går på sidste år på ungdomsskolen - ser på sig selv som skriver, og hvad de anser som vigtig at tænke på, når de skriver. I artiklen vil Iris Hansson Myran også omtale områder som motivation, mestring og funktionel håndskrift.

Interview med dansklærer Lene Ebbesen, der fortæller om hvordan og hvorfor hun underviser i håndskrivning.

I artiklen ridser Henrik Birkvig centrale problematikker op, beskriver og diskuterer punktnedslag i forskningen og dens bidrag til praksis – eller mangel på samme. Udgangspunktet er, at forfatteren selv er blevet klogere med årene: læsning og teksters typografiske form er en kompliceret affære, der vanskeligt kan forenkles. Og alligevel kan der godt formuleres nogle enkle, gode råd, regler og anbefalinger af en ‘skriftekspert’.

Interview med ansklærer Lise Brunberg, der fortæller om hvordan og hvorfor hun underviser i håndskrivning.

En kort præsentation af bogen En Folkebog – en flyvetur i blækhus og kuglepen. Samt gengivelse af håndskrevne digte af Henrik Nordbrandt, Lone Hørslev, Henrik S. Holck og Rasmus Halling Jensen, som gengives i bogen.

Interview med dansklærer Susanne Lassen, der fortæller om hvordan og hvorfor hun underviser i håndskrivning.

I artiklen retter Kjelle Ivar Vannebo søgelyset mod den gotiske skriftstilen, som var normal både i bl.a. Danmark og Norge fra omkring 1600 og frem til 1900-tallet. Centralt i artiklen står spørgsmålet om valget mellem såkaldt ”gotisk” og ”latinsk” skrift og den pædagogiske debat i 1800-tallet omkring dette spørgsmålet i Norge. Når vi kommer ind i 1900-tallet, er den gotiske skrift mere eller mindre forsvundet i alment brug, men en række tekster på gotisk skrift er bevaret og udgør en vigtig del af vores historiske hukommelse.

Interview med dansklærer Signe Thorius, der fortæller om hvordan og hvorfor hun underviser i håndskrivning.

Skrivning har historisk set været et fag, som har fyldt meget på skoleskemaet i den danske folkeskole. I artiklen giver Keld Grinder-Hansen et overblik over fagets udvikling i Danmark fra 1800 og frem til i dag

Denne artikel ser på skriftsprogets oprindelse og funktion og dets forhold til talesproget. Endvidere ser den på, hvad de mundtlige kulturer vandt ved indførelsen af skriften, men også lidt på, hvad der gik tabt. Artiklen bygger på nogle af Søren Søgaards kapitler i bogen Skriftens veje (Academica, 2011).

I denne artikel beskriver Trine Rask et pilotprojekt på Rådmandsgade Skole, hvor målet er at afprøve og udvikle en ny tilgang til undervisning i håndskrivning, hvor fokus er den motoriske udvikling og ikke æstetikken i det skrevne. Forfatteren beskriver især metoden og tankerne bag og forklare, hvorfor det er så vigtigt at holde fast i håndskrivning i skolen, da det understøtter alle aktiviteter, der knytter sig til det skrevne sprog. Ligeledes beskrives, hvornår man bør starte, og hvordan man bør starte.

Anette Elisabeth Krenzen anmelder i artiklen bogen Skrivedidaktik – en vej til læring. Hun mener, at der i bogen er fin inspiration for alle, der interesserer sig for skolens faglige udvikling. Anbefaling er: Læs bogen, del den med kollegerne og sæt skub i skrivningen i alle fag. Vi trænger til det!