Er dansk i hjemmet en forudsætning for, at tosprogede kan lære at læse?

Nej. Det er det ikke – for nu at give det simple svar først. Det at lære at læse er som bekendt mere vigtigt end nogensinde før for at kunne tage en uddannelse, klare de allerfleste typer arbejde og derudover tage vare på sine personlige og samfundsmæssige pligter og rettigheder. Lave selvangivelse og forstå sin årsopgørelse uden temmelig avancerede læsekompetencer? God fornøjelse! Klage over en afgørelse fra forsikringen? Det er bare et par eksempler, hvor man risikerer at blive diskrimineret, hvis man ikke har gode læsekompetencer og kan tage vare på sine rettigheder. Tiltag for at sikre, at alle børn får mulighed for at lære at læse godt – tidlige test og indsatser – handler ikke primært om bruttonationalproduktet, som man nogle gange hører. Det handler om omsorg for alle i vores samfund (som så sikkert også gavner bruttonationalproduktet som biprodukt).

Mangelsyn og resursesyn på tosprogedes kompetencer

Der er klare sammenhænge mellem tidlige dansksproglige kompetencer hos etsprogede børn og deres senere læsetilegnelse. Derfor er det vigtigt, at børn bliver godt stimuleret sprogligt i hjemmet og i dagtilbud før skolestart. Men hvordan ser det ud for tosprogede børn i Danmark? Er deres danskevner ved skolestart prædiktive for, hvordan deres læsetilegnelse går? Og skal forældre til tosprogede børn i så fald opfordres til at tale dansk med deres børn i hjemmet og nedtone brugen af deres modersmål/arvesprog/minoritetssprog/førstesprog? (Kært navn har mange børn, men jeg bruger ”modersmål” her.)

Det spørgsmål relaterer sig til to syn på tosprogedes kompetencer: mangelsynet, som fokuserer på de tosprogedes evt. manglende kompetencer på dansk, og resursesynet, som fokuserer på de sproglige og kulturelle resurser, som tosprogede børn har qua deres baggrund. Men i stedet for at drage konklusioner alene baseret på de to termers åbenlyse hhv. negative og positive undertoner, så kan det faktisk undersøges, hvordan tosprogede elevers majoritetssprogskompetencer (fx dansk i Danmark) relaterer sig til deres læsetilegnelse. Og forskningen viser, at der er en tydelig sammenhæng. Jo bedre majoritetssprogskompetencer tosprogede børn har ved skolestart, desto bedre lærer de at læse, og desto bedre bliver deres øvrige udbytte af skolen (Demie & Strand, 2006; Halle et al., 2012; Winsler et al., 2023). Sammenhængen gælder også, når tallene er renset for forskellige baggrundsvariabler som fx socioøkonomisk baggrund.  

Sprogbrug i hjemmet og tosprogedes sprog- og læsetilegnelse

Okay, det må jo så betyde, at vi skal rådgive tosprogede børns forældre til at tale dansk med dem i hjemmet eller hvad? Ja, det skulle man umiddelbart tro. Men nyere forskning viser at… it’s complicated. Et større studie af børnehaveklassebørn med spansk modersmål i USA undersøgte børnenes spansk- og engelskkompetencer sammenholdt med familiens sprogbrug i hjemmet: kun spansk, mest spansk, 50/50, mest engelsk, kun engelsk. Umiddelbart viste resultaterne det, man intuitivt skulle forvente: Jo mere engelsk barnet hørte i hjemmet, desto bedre engelskkompetencer og dårligere spanskkompetencer havde børnene, og vice versa, jo mere spansk barnet hørte i hjemmet, desto bedre spanskkompetencer og dårligere engelskkompetencer havde barnet (Cha & Goldenberg, 2015).

Men hold nu tungen lige i munden. Jo bedre kompetencer barnet havde på hvert sprog, jo mindre betød det, om børnene hørte mest spansk eller mest engelsk. Og endnu vigtigere: For de børn, der stort set kun hørte spansk i hjemmet, var der en positiv sammenhæng mellem spansk- og engelskkompetencer. Det fænomen går under navnet ”additiv” tosprogethed, dvs. at majoritetssprogstilegnelsen styrkes af stærke modersmålskompetencer. Men for de børn, der stort set kun hørte engelsk i hjemmet, var der en negativ sammenhæng mellem spansk- og engelskkompetencer. Her er der tale om ”subtraktiv” tosprogethed, dvs. at udviklingen af andetsproget sker på bekostning af modersmålet.

Disse resultater peger på, at forældre til tosprogede børn bør tale deres modersmål med børnene. Modersmålet er en resurse. Men er det ikke det, som vi både har sagt og hørt de sidste mange år? Jo, men kun hvis historien ikke stopper dér. For modersmålet skal tilegnes godt for at være en resurse, som andetsproget kan bygges på. Og det er muligvis her, skoen trykker for mange tosprogede børn i Danmark. Mange børn med indvandringsbaggrund (og derfor antageligt tosprogede) klarer skolen lige så godt som etsprogede danske børn, men andre har et efterslæb, som de ikke indhenter gennem skoletiden; det gælder både læsning og andre fag (Beuchert & Nandrup, 2017; KREVI, 2011). Vi har desværre for lidt viden om, hvilken rolle udviklingen af modersmålskompetencer spiller i denne forbindelse, fordi der ikke er større kvantitative danske undersøgelser, der ser på både modersmål og dansk.

Resultater fra Danmark

Men der er faktisk en ny dansk undersøgelse, som siger noget relevant om, hvordan sprogbrug i hjemmet hos tosprogede i førskolealderen hænger sammen med deres senere danskkompetencer og deres læsetilegnelse. Det er en undersøgelse, som jeg netop har publiceret sammen med min kollega Dorthe Bleses i tidsskriftet Frontiers in Psychology i et temanummer i anledning af ”Mother Language Day” (Højen & Bleses, 2023).

Udfordringen med at tolke sammenhænge med, for eksempel, børns sprog og læsetilegnelse er, at flere faktorer hænger sammen. Tosprogede børn har bedre læseresultater, hvis:

• en af forældrene har dansk modersmål
• forældrene er højtuddannede
• forældrene har høj indkomst
• det sproglige og førskriftlige hjemmelæringsmiljø er godt (fx hyppig og tidlig start med fælles boglæsning)
• forældrene har talt meget dansk i hjemmet
• forældrene er gode til dansk
• barnet talte meget dansk både i hjemmet og med kammerater i førskolealderen

Men alle disse faktorer er også relateret indbyrdes, så det er umuligt at vide ved første statistiske øjekast, om hver faktor er direkte relateret til sprog og læsning, eller om relationen går via nogle af de andre faktorer. Så vi stillede spørgsmålet: Forklarer brugen af dansk i hjemmet i førskolealderen (de kursiverede faktorer i listen) variation i tosprogede børns score i sprogforståelse, afkodning og læseforståelse i 2. klasse (de nationale test), når der er taget højde for de ikkekursiverede faktorer? Eller sagt med menneskeord: Betyder brugen af dansk i hjemmet noget for tosprogede, når der tages højde for andre ting?

Vi undersøgte 652 tosprogede børn, og resultaterne (af hierarkiske regressioner) viste, at graden af dansk i hjemmet forklarede en lille, men statistisk signifikant del af variationen i børnenes score i sprogforståelse, men dette gjaldt ikke for hverken afkodning eller læseforståelse. Med andre ord er der ingen statistisk sammenhæng mellem sprogbrug i hjemmet (mest dansk eller mest andet modersmål) og børnenes læsetilegnelse i 2. klasse.

Vi antager, at det skyldes, at læsetilegnelsen – i hver fald ind til 2. klasse – trækker på kompetencer, som ikke er specifikt relateret til dansk, men er mere generelle sproglige kompetencer. Man kan dog med rette spørge, om sprogbrugen i hjemmet kommer til at betyde noget i de senere klasser, hvor læseforståelsen bliver vigtigere end afkodningskompetencerne. Det vil vi følge op på i en senere undersøgelse, når børnene når så vidt. Men indtil videre kan vi få et hint om dette i en anden helt ny undersøgelse foretaget i USA (Ju et al., 2023). Børn, der begyndte i skolen med lave engelskkompetencer, havde sværere ved at lære at læse i begyndelsen, men efterslæbet blev indhentet gennem skoletiden.

Her er det dog vigtigt at huske på den tidligere nævnte amerikanske undersøgelse, som viste, at en positiv udvikling af andetsproget bygger på gode modersmålskompetencer. Og det fører så tilbage til overskriftens spørgsmål: Er dansk i hjemmet en forudsætning for, at tosprogede kan lære at læse? Og det korte, men nu mere kvalificerede svar, er stadig: Nej. Tværtimod peger resultaterne på, at en god udvikling af modersmålet er en basis for både andetsprogstilegnelse og læsetilegnelse. Det betyder ikke, at alle tosprogede forældre skal opfordres til at tale deres modersmål med børnene. Jeg hørte om et fortvivlet forældrepar, som ikke vidste, hvad de skulle gøre. De var blevet opfordret af en sprogkonsulent eller pædagog til at tale deres modersmål med barnet. Men de kunne næsten ikke tale deres modersmål! Der var selvfølgelig tale om forældre, som var født i Danmark, og som var blevet meget bedre til dansk end til deres modersmål. Forældre skal naturligvis opfordres til at tale det sprog med deres børn, som falder dem mest naturligt (typisk det dominante sprog).

Afrunding

Data fra nyere undersøgelser understøtter altså grundlæggende resursesynet, men ikke et resursesyn, som konkluderer, at der ikke er problemer med tosprogedes sprog og læsning. Der er problemer for grupper af tosprogede elever i Danmark, og dermed er mangelsynet heller ikke fejlagtigt. Manglende danskkompetencer er et problem for tosprogede børn, hvis den resurse, som dansktilegnelsen og læsetilegnelsen skal bygge på – modersmålet – er for dårligt udviklet.

Derfor kan der på mange niveauer, helt fra fødselsforberedelsen over sundhedsplejerskens første besøg og til samarbejdet med dagtilbud, arbejdes for at støtte forældre i at give børnene den bedst mulige sproglige start. Uanset sproget.