Viden og værktøjer
Et forhekset danskfag
På en folkeskole i Danmark har eleverne i 1.x fået besøg af en eventyrsoldat. Soldaten er sprunget ud af billedbogen Besat, og han vil gerne læse bogen højt for eleverne i et undervisningsforløb i danskfagets litteraturundervisning. Bogen er en kompleks fortælling om heksen, der bliver holdt fanget inde i billedbogen sammen med sin onde hekse-kat. Men undervejs går noget galt, både med billedbogen og litteraturundervisningen! Heksen springer nemlig pludselig ud af bogen og besætter eventyrsoldaten, som begynder selv at forvandle sig til en heks! Eleverne i 1.x må hjælpe eventyrsoldaten til at blive sig selv igen. Det gør de over to dage i danskundervisningen, både ved at forvandle sig til hekse-spioner, konstruere hekse-fælder og opføre dramatiske hekse-tableauer. Hele forløbet ender med masser af hyl, skrig, dans, gråd, latter, krop, fryd og nye ideer, hvor eventyrsoldaten kaster heksen op som grønt slim og fanger hende i et syltetøjsglas, og hvor eleverne putter heksen tilbage i hekse-huls-fængslet nede i jorden, mens de opfinder nye og særligt grimme bandeord.
Den onde heks springer ud af billedbogen Besat af Dennis Gade Kofod og Kristian Eskild Jensen (2021), Forlaget Jensen & Dalgaard.
Hvad var det lige, der skete?
Eleverne har i litteraturforløbet med heksen oplevet en ”forhekset” billedbog som en særlig begivenhed i danskfaget. I virkeligheden er eventyrsoldaten klassens dansk- og dramalærer, der er lærer-i-rolle som den fiktive heks, en særlig dramatisk figur fra billedbogen og ikke et levende væsen, som selv kan hoppe ud af den fysiske tekst. Men når eleverne dramatiserer billedbogen sammen med læreren, så indlever og engagerer de sig dybt i fiktionen og gør sig æstetiske erfaringer med billedbogen som tekst.
Særlige begivenheder med billedbøger, f.eks. dramaleg med lærer-i-rolle, har altså en særlig betydning for forståelsen af billedbogen som tekst og dermed indhold i danskfaget. Når den almindelige lærer eller billedbog kommer til at se sær og mærkelig ud, så fremmer det elevernes og lærerens indlevelse i andre levende væsener og verdener, som kunne være virkelige.
Forhekset litteraturundervisning set i et teoretisk perspektiv
Hvordan kan man som litteraturdidaktiker forstå og ”gøre” en sådan begivenhed med billedbøger i danskfaget, hvor noget fiktivt og sanseligt som en heks springer ud af teksten og ”forhekser” undervisningsrummet, eleverne, læreren, billedbogen, skolens udearealer og alt muligt andet?
Man kan gøre det ved at arbejde med kreative, kunstbaserede og såkaldt ”praktisk-musiske” aktiviteter i sin litteraturundervisning. Det kan være procesdrama og lærer-i-rolle, som var tilfældet i mit indledende eksempel, og det kan være dans, lydcollager eller notanklip (som forskeren Helle Rørbech har beskrevet i en anden forskerklumme). Det handler altså om særlige og uforudsigelige begivenheder i danskfaget og litteraturundervisningen, hvor billedbogen som kunstform griber eleverne og læreren gennem sin sanselighed; den animerer litteraturundervisningen og engagerer alt og alle omkring sig i forhold til sig selv.
Tre elever fra 1.x viser hekse-huls-fængslet til mig - forskeren Thomas Roed Heiden.
Teoretisk kan dette forstås med det posthumane begreb tekst-som-begivenhed, som jeg definerer som en tekst, der engagerer alt og alle omkring sig i forhold til sig selv som sansning, der selv ”gør” noget som en særlig hændelse i tid og rum, og som på en gang er ”virkelig” og stoflig og samtidig ”uvirkelig” og fiktiv. Billedbogen som kunstnerisk tekst kan altså godt i sig selv ”forhekse” forstået i betydningen at gribe, forstyrre og engagere eleverne og læreren på uforudsigelige og sanselige måder.
Billedbogen som forhekset sansepakke
I danskfagets formål for folkeskolen forstås tekster som kilder til udvikling af elevernes oplevelser, indlevelse og æstetiske forståelser af den menneskelige verden omkring dem. Derfor bliver elevernes kendskab til særlige typer af tekster som f.eks. billedbøger ofte gjort til primært indhold i undervisningen. Tekster i danskfaget er således et særligt materielt objekt, som eleverne skal lære om i skolen, og som gennem sit indhold udvider deres kognitive forståelser af verden.
Jeg forholder mig kritisk til den lidt snævre forståelse af tekster som ”objektive genstande”, der er essentielle for elevernes forståelse af sig selv som mennesker i verden. Jeg gør det med udgangspunkt i det førnævnte posthumane perspektiv, hvor ”post” handler om at forstå den menneskelige eksistens som en indvævet og forbundet del af verdenen og naturen.
Jeg forstår således billedbogen som en kunstnerisk, fysisk, relationel og åben ’sansepakke’, der ”forhekser” og inviterer eleven ind i en anden verden, og hvor eleverne og læreren ved at gøre noget kropsligt og sanseligt med teksten, f.eks. med procesdrama, kan prøve at forstå denne anden verdens stemninger, refleksioner og betydninger. Billedbogen bliver dermed selv til en særlig, sanselig begivenhed i danskundervisningen; en særlig pakke, som på en gang er fysisk-stoflig og kan berøres, og noget fiktiv-virtuelt, som skaber nye ideer og refleksioner om verdenen, som den kunne være.
At se verden på nye måder
Hvad kan man som elev i 1.x få ud af at opleve en billedbog som en sanselig og kunstbaseret tekst-som-begivenhed? Mit svar er, at det at lade billedbogens fiktive figurer springe ud af bogen og ind i den virkelige verden og det at gøre noget kropsligt, sanseligt, kreativt, improviseret og uforudsigeligt i samspil med de andre elever, læreren og billedbogen, bevirker, at der sker noget med elevernes forudfattede forståelser af ”banale ting og sager” i verden. De oplever og erfarer måske ”noget”, som de ellers ikke ville lægge mærke til. Jeg har valgt at kalde dette ”noget” for æstetiske erfaringer; en særlig sanselig kapacitet for eleverne og læreren til at bevæge sig kropsligt og sanseligt ind og ud af billedbogens fiktion og tage noget særligt, uforudsigeligt og sanseligt med derfra, der kan transformeres til nye refleksioner og ideer. Det var det, som skete med eleverne og læreren-i-rolle, da de oplevede hekse-billedbogen i starten af denne klumme. De gjorde sig æstetiske erfaringer i mødet med billedbogen og fik mulighed for at indleve sig i alle de ”sære ting og sager”, som bliver til i et sådant uforudsigeligt møde med fiktion. Måske lærte eleverne og læreren faktisk noget med de kreative, kunstbaserede og såkaldt ”praktisk-musiske” aktiviteter i litteraturundervisningen? Man kunne spørge, om sådanne sære, kunstbaserede og uforudsigelige begivenheder med fordel kunne fylde mere i indskolingens litteraturundervisning og dermed forhekse danskfaget på en frugtbar måde?