Hvad er stilladsering?

Svære opgaver med høj støtte

Nedenstående model viser fire læringssituationer med forskellige grader af forventninger og støtte. Den kan bruges som værktøj til at forstå og analysere undervisning med. I forbindelse med elevsamtaler kan man også få eleverne til at reflektere over sig selv som lærende: Opleves forventningerne som for høje eller lave, er der passende adgang til støtte? På den måde kan man som lærer danne sig et overblik over elevernes opfattelser af undervisningen og tage det med i planlægningen af differentierede aktiviteter, gruppedannelser m.v.

Man udvikler sig mest, når man møder udfordringer af en vis sværhedsgrad og samtidig har adgang til den nødvendige støtte. Hvis udfordringerne er lette og meget overkommelige, repeterer man noget, man allerede kan. Det kan være både rart og nyttigt, men man udvikler sig ikke. Omvendt kan udfordringerne også være så uoverskuelige, at man går i stå eller slet ikke har mod på at gå i gang. Det lærer man heller ikke noget af. Forventninger og støtte skal derfor følges ad, så man både udvikler sig fagligt og får mod på at gå i gang med den næste udfordring. Derfor skal elever helst tilbringe meget tid i zonen med høje forventninger og høj støtte. Det øverste venstre hjørne i nedenstående model:

Høje forventninger og høj støtte
Når elever er i et miljø præget af høje forventninger og rig adgang til støtte, udvikler de både motivation og faglighed. Hele ideen med stilladsering er at skabe situationer, som eleven ikke selv ville kunne bringe sig i, og formulere forventninger, som ligger uden for det, eleven allerede kan, men inden for det, som eleven vil bringes til at kunne. Konkret betyder det, at man ikke fx dropper fagtekster, fordi de er svære, men arbejder fokuseret med dele af dem på støttende måder. Det samme gælder skrivning: Man skal ikke droppe det, fordi det er svært, men arbejde med realistiske modeltekster, skabeloner, foræret indhold og formuleringer, fællesskrivning, formativ respons osv.

Høje forventninger og lav støtte
Mange elever har rig erfaring med at blive stillet uløselige opgaver, både i form af læsning af svære tekster og skrivning af komplekse opgaver. Det kan være elever, som kæmper med det faglige stof eller møder sproglige udfordringer og ikke har nogen hjælp at hente fx derhjemme. De vil opleve de gymnasiale krav som meget komplekse og kan ikke umiddelbart honorere dem uden støtte. Nogle lærere synes måske, at deres elever ikke engang gør et forsøg, men når elever giver op, er det meget ofte fordi, de ikke ved, hvad de skal gøre. Langt de fleste elevers højeste ønske er at gøre det godt, og hvis de ved, hvad de skal gøre, vil de også gerne lægge et stort arbejde i det. Motivation følger af mestringsoplevelser, og at man har en fornemmelse af, at man gør det rigtige. Hvis man ikke har adgang til støtte og altså bliver i dette hjørne i lang tid, vil man gradvis blive yderligere demotiveret.

Lave forventninger og lav støtte
Nogle af de elever, som har det sværest med læsning og skrivning, har tilbragt meget af deres skoletid i denne zone, hvor ingen regner med, at de kan noget, og ingen hjælper dem. Tilbringer man meget tid her, vil man ikke udvikle sig fagligt, og man vil efterhånden helt miste troen på, at man overhovedet kan lære noget. For de elever handler det om meget gradvist at blive mødt med positive forventninger om, at de godt kan, men kravene skal naturligvis ligge inden for deres nærmeste zone for udvikling. De kan blive yderligere demotiverede, hvis man fx viser dem helt perfekte opgaver som modeltekst, så det handler om at finde nogle overskuelige læse- og skriveopgaver, som de med den rette støtte faktisk vil kunne mestre. Kun hvis de oplever selv at kunne magte en udfordring, vil man gradvist kunne opbygge deres tro på egne muligheder og samtidig udvikle dem fagligt.

Lave forventninger og høj støtte
Nogle elever kan opleve, at der er masser af støtte til alt for lette udfordringer. De kan være meget hurtige til at tilegne sig stof og metoder, som er svært for andre, og de kan have tilbragt meget tid med at vente. For nogle er det bare kedeligt og demotiverende, mens andre kommer i tvivl om egne evner og dømmekraft, fordi de tror, at de måske har snydt eller misforstået opgaven. Nogle gange kan de helt miste troen på både sig selv, og at skole og uddannelse er noget for dem. Det er ikke nogen løsning at bruge dem som hjælpelærere for de andre elever. Man skal udfordre dem, selvom deres nærmeste zone for udvikling kan ligge et helt andet sted end flertallets. En differentiering kan tage udgangspunkt i mere selvstændige undersøgelsesopgaver og skriftlige opgaver med åbne elementer, som kan løses på måder, der ligger ud over det almindeligt forventede.

Fire måder at stilladsere på

I praksis er det svært at ramme kombinationen af høje forventninger og høj grad af støtte. Nedenfor viser vi fire konkrete tilgange, som har vist sig frugtbare. De er alle udviklet og afprøvet af lærere i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning. 

Stilladsering og differentiering

Udfordringen for læreren er naturligvis, at ”høje forventninger” ikke er det samme for alle elever, og at samme aktivitet ikke virker på samme måde for alle. Eleverne på et hold eller i en klasse kan ikke det samme og har ikke de samme nærmeste zoner for udvikling.

Hvis man fx gennem elevsamtaler og andre iagttagelser danner sig et billede af hele holdet, skal man tilgodese, at der i løbet af et stykke tid er aktiviteter, som er udfordrende for alle. På hold med store behov for stilladsering kan det virke hæmmende på dem, der godt kan gå direkte i gang med læsning eller en selvstændig øvelse, hvis tempoet i fælles aktiviteter bliver meget lavt. Det er på den anden side umuligt at lave undervisning, som motiverer alle lige meget hver gang, så man må dels elevdifferentiere og lægge op til, at alle ikke altid laver det samme, og dels veksle mellem fælles aktiviteter og mere frie aktiviteter, hvor eleverne enkeltvis, i par eller i små grupper kan definere egne mål inden for et stof eller en arbejdsmåde. Erfaringsmæssigt vil elever løse selv små, selvstændige opgaver på vidt forskellige måder og dermed selv differentiere stoffet og arbejdsmåderne. Mens fælles aktiviteter med stærk stilladsering vil være meget lærerdefinerede, vil andre aktiviteter kunne lægge op til elevernes egne forslag til løsninger, evt. ved simpelthen at stille konkrete opgaver og arbejdsspørgsmål med forskellige sværhedsgrader.

Det er også en erfaring, at skriveaktiviteter giver meget vide muligheder for differentierede løsninger. Nogle vil meget hurtigt frigøre sig fra fx stilladserende tankekort eller skriverammer og skal have mulighed for det.

Lærersamarbejde om stilladsering

Stilladsering udvikles bedst i stærke kollegiale samarbejder. Her følger fem gode råd til samarbejde om stilladsering i undervisningen: 

Brug ressourcerne i vidensuniverset

I vidensuniverset Læse- og skrivestilladser til unge har vi samlet ideer og inspiration til, hvordan man konkret kan stilladsere læse- og skriveprocesser på de gymnasiale uddannelser. Dyk ned i det, og brug fx film, podcast eller denne artikel som input i teams eller faggrupper, og diskuter, hvordan I kan bruge det med jeres elever.

___________________________________________

​Tekst: Peter Heller Lützen

Foto: ​Svend Rossen

August 2021

Udgivet med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.