Meget mere mundtlighed

Meget mere mundtlighed –udvikling af mundtlighedsdidaktik i Universitetsskolen

Dorthe Carlsen, lektor UC SYD

Mundtlighed i skolen

I skolen og i danskundervisningen fylder mundtlighed på den ene side meget: Læreren og eleverne taler til hinanden og med hinanden, læreren spørger, og eleverne svarer, eleverne spørger, og læreren svarer. Lærere og elever råber, diskuterer, snakker, spørger, giver ordrer, modtager beskeder og samtaler. Det mundtlige sprog ”er der bare”. Vi har vanskeligt ved at forestille os undervisning uden mundtlighed – ”undervisning” betyder ligefrem at vise til rette gennem samtale (Oettingen, 2016). I danskundervisningen taler og lytter eleverne til sig selv, den anden og de andre. I parsamtaler, gruppearbejde og i klassesamtalen. De holder tale, laver fremlæggelser og interviewer forskellige aktører uden for skolen.

På den anden side er der meget, der tyder på, at mundtlighed ikke fylder meget – som fagligt indhold i danskundervisningen (Høegh, 2017). I læreruddannelsen har mundtlighed på mange professionshøjskoler dog fået sit eget modul (på aldersspecialiseringen dansk 4.-10. klassetrin). Viden i modulet hentes i høj grad fra norsk forskning, især baseret på Olga Dysthes arbejde med det flerstemmige klasserum (Dysthe, 1997) eller fra en retorisk tradition (Hvass, 2003). Samtidig oplever lærerne i grundskolen, at når mundtlighed skal gøres til indhold i danskundervisningen, drejer det sig især om oplæsning og fortælling, mens der ikke er fokus på undervisning i fx undersøgende samtale. Lytning er fuldkommen underbelyst – både i skolen, læreruddannelsen og i forskningen.

Udvikling af mundtlighedsdidaktik i Universitetsskolen

I Universitetsskolen har vi derfor siden 2017 arbejdet med at udvikle den fagdidaktiske forståelse af og undervisning i mundtlighed i danskfaget, både i læreruddannelsen og i skolen. Universitetsskolen er et nyt format i læreruddannelse og forskning på UC SYD.

Universitetsskolen folder sig konkret ud som et samarbejde mellem tre kommuner (Kolding, Esbjerg og Aabenraa), tre skoler (Vonsild, Bohrskolen og Lyreskovskolen) og UC SYD (læreruddannelse og forskning). Læs mere på www.universitetsskolen.dk. Universitetsskolens opgave er at udvikle bidrag til en dannelsesorienteret skoleforskning og skoleudvikling med et stærkt didaktisk fokus. Gennem praktisk eksperimenterende undersøgelsesfællesskaber er formålet at skabe en dannende vekselvirkning mellem centrale aktører fra læreruddannelsen, skolens pædagogiske praksis og professionshøjskolens pædagogiske forskning.

Ideen i Universitetsskolen er altså et forpligtende samarbejde mellem skole, læreruddannelse og forskning. Universitetsskolen henter sin inspiration både i universitetshospitalets tætte sammenhæng mellem forskning, uddannelse og praksis og i den pædagogiske histories øvelsesskoler, forsøgsskoler og laboratorieskoler. Universitetsskolen er et nyt format i Danmark, men kendes internationalt (von Oettingen, Carlsen & Thorgaard, 2019). Fx er Universitetsskoler i Norge skrevet ind i den nationale bekendtgørelse for læreruddannelsen, bl.a. for at imødekomme de langsigtede udviklingsbehov i skolen, og er et aktivt element i udviklingen af en stærkere forsknings- og praksisbaseret læreruddannelse (Sandvik & Ramberg, 2019).

Omdrejningspunktet i Universitetsskolen er undersøgelsesfællesskaberne, som skitseret i figur 1. Et undersøgelsesfællesskab består af forskere, læreruddannere, lærerstuderende og lærere. I centrum for undersøgelsesfællesskabet er de didaktiske fænomener, som undersøgelsesfællesskabet vælger at undersøge og eksperimentere med. I sådant et undersøgelsesfællesskab har vi udforsket forskellige perspektiver på mundtlighed.

Undersøgelsesfællesskaberne er vidensproducerende, idet alle deltagere producerer relevant og meningsfuld viden Forskeren producerer forskningsviden, læreruddanneren producerer viden, der inddrages i undervisningen i læreruddannelsen, læreren producerer viden, han eller hun anvender i sin praksis, og endelig gennemfører den lærerstuderende sit bachelorprojekt. Med afsæt i et bredt vidensbegreb arbejdes der med en forståelse af, at de forskellige aktører har forskellige intentioner og er underlagt forskellige institutionelle rammevilkår. Rollerne defineres af situationen, fx kan en læreruddanner i nogle situationer være forsker, og en lærer kan i nogle situationer være læreruddanner. Det betyder ikke, at alle skal være forskere - alle arbejder undersøgende i et ligeværdigt, men forskelligt fællesskab.

Her er noget om snakken - didaktiske greb til mundtlighedsundervisningen

I Universitetsskolen undersøges mundtlighed både i et klasseperspektiv, et gruppeperspektiv og som individuel fremlæggelse. Der er fokus på litterære tekster og praktiske tekster, og endelig er der også et særligt blik på lytning som en vigtig del af mundtligheden. I boksen nedenfor kan du hente fire didaktiske greb, som er udviklet af forskere, læreruddannere, lærere og studerende i Universitetsskolen.

Det første didaktiske greb handler om lytning og lyttekompetence som en læringsstrategi til at tilegne sig danskfagets faglighed. Det andet didaktiske greb beskriver, hvordan læreren i klassesamtalen kan arbejde med forskellige mundtlige dialog- og samtaleformer gennem de tre F’er. Det tredje didaktiske greb undersøger gruppesamtalen med fokus på den kritiske og undersøgende samtale, og endelig viser det fjerde didaktiske greb, hvordan læreren gennem Teaching Learning Cycle kan stilladsere og modellere elevernes mundtlige fremlæggelser. Mundtlighed handler ikke kun om selv at kunne udtrykke sig, men handler også om at kunne lytte til andre og sætte sig i deres sted. Det dialogiske perspektiv spiller derfor en vigtig rolle i alle bidragene.

Mange aspekter af mundtlighed

Analyser af eksisterende praksis og af læremidler tyder på, at der fortsat er brug for at udvikle og raffinere mundtlighedspraksisser i danskundervisningen. Fordi Universitetsskolen er et langvarigt og forpligtende samarbejde, er arbejdet med udvikling af mundtlighedsdidaktikken ikke et afsluttet projekt. Vi arbejder videre og opdager også løbende, hvordan arbejdet med mundtlighed i danskfaget griber ind i mange andre områder af faget. Derfor kaster vi os over mange aspekter af mundtlighed i Universitetsskolen: Eva Dam Christensen er ved at afslutte sit ph.d.-projekt om elevers kritiske og undersøgende gruppesamtaler, og i september 2020 påbegynder Lene Illum Skov et ph.d.-projekt om at lytte for at lære. Sammen med lærere i Esbjerg arbejder vi videre med at undersøge SFL-inspirerede tilgange til arbejdet med mundtlige tekster, og i Aabenraa Kommune samarbejder vi blandt andet om at undersøge, hvad tekstvalg gør for mulige mundtlige samtaler.

Referencer:

Dysthe, O. (2003). Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære. Aarhus: Klim.

Høegh, T. (2017). Mundtlighed og mundtlige tekster i danskfaget. I: E. Krogh, N. Elf, T. Høegh, & H. Rørbech (2017), Fagdidaktik i dansk. Frydenlund.

Høegh, T. (2018). Mundtlighed og fagdidaktik. København: Akademisk Forlag.

Sandvik, L. V., & Ramberg, P. (2019). Utvikling av en forskningsbaseret og praksisbaseret lærerutdanning ved NTNU. I: A. von Oettingen, & K. Thorgaard (red.), Universitetsskolen (s. 81-94). Frederikshavn: Dafolo.

von Oettingen, A. (2016). Almen didaktik – mellem normativitet og evidens. København: Hans Reitzels Forlag.

von Oettingen, A., Carlsen, D., & Thorgaard, K. (2019). Tematisk indføring: Universitetsskolen – mellem skole, uddannelse og forskning. I: A. von Oettingen, & K. Thorgaard (red.), Universitetsskolen (s. 11-26). Frederikshavn: Dafolo.

___________________________________________

Tekst og modeller: Deltagere i Universitetsskolen UC SYD ​

Foto og video: ​BILLEDSTØJ

September 2020