Skrivedidaktik - Når vi skriver sammen

Unge samles hos Forfatterskolen for unge for at finde ind til skriften, sig selv og hinanden. Dette er en introduktion til Forfatterskolens arbejde og til de 13 tekster, der fletter sig ind gennem hele tidsskriftet, skrevet af unge på en sommercamp.

Denna introduktion presenterar några orsaker till att skrivförmåga (fortfarande) är viktigt och att skrivande mer eller mindre alltid är en social aktivitet. Introduktionen presenterar vidare en skrivundervisningsmetod som nyttjar styrkan i kollaborativt skrivande och avslutas med en reflektion över spänningen mellan individuellt arbete och grupparbete i skolan.

Hvordan styrker vi deltagelse og handlemuligheder i skriveundervisningen for elever med ordblindhed og andre stavevanskeligheder uden at sænke ambitionerne for deres skriftsproglige udvikling? Dette spørgsmål danner afsæt for nærværende artikel, som undersøger dansklæreres erfaringer med et målrettet skriveundervisningsforløb i dansk i 6. klasse. En væsentlig indsats har været inddragelse af læse- og skriveteknologi for alle elever i klasserne, men med særligt fokus på ordblinde elever. Undersøgelsen er en del af Projekt Skrivesucces, som har undersøgt metoden strategibaseret skriveundervisning (SRSD1) i en dansk skolekontekst. Artiklen præsenterer fund fra interviews med de deltagende lærere om deres refleksioner over metoden og dens potentialer og ulemper samt elevernes udbytte.

I forbindelse med Projekt Skrivesucces er der blevet indsamlet et korpus af argumenterende elevtekster skrevet af 6.-klasseelever med stavevanskeligheder over hele landet. I denne artikel viser vi, hvordan projektet udviklede evalueringsværktøjer til at måle, om elevernes
tekster blev bedre efter en fire uger lang forsøgsundervisning, og hvilke sproglige træk der kendetegner den gode argumenterende tekst skrevet af elever med stavevanskeligheder. Denne indsigt bidrager med ny viden om denne særlige elevgruppes sproglige progression.

I denne artikel viser vi, hvordan man kan arbejde med skrivestrategier ud fra SOUL-modellen. Den bygger på evidensbaseret forskning i, hvordan man tilrettelægger effektive skriveprocesser, som styrker elevens skriftlige fremstilling, og den er udviklet og afprøvet i projektet Lolland skriver. Sammen med lærere og elever har vi afprøvet den som både planlægningsværktøj, til monitorering af skrivning undervejs, til udarbejdelse af mundtlige præsentationer og som rettesnor for feedback.

I denne artikel viser vi, hvordan elever kan skrive sig gennem skolens overgange. Elever forbinder ofte overgange i skolelivet med nervøsitet og en lille frygt for, hvordan deres nye lærere ser dem. Her møder vi elever i 6. klasse, der skriver til deres kommende lærere i 7. klasse. De skriver både om sig selv og om, hvordan de gerne vil undervises. Som vi skal se, er elever ofte dem, der bedst ved, hvordan de skal mødes og undervises.

I denne artikel skal vi på besøg i en 7. klasse. De har dansk og arbejder med intertekstualitet mellem et klassisk maleri og nyere reklamebilleder. Vi skal se, hvordan de arbejder med skrivning for læring på en måde, hvor eleverne bliver sprogligt aktive, arbejder sammen, arbejder undersøgende og integrerer mundtlige aktiviteter med skriftlige. Vi introducerer til skrivning for læring som et generelt greb, der kan skabe kognitiv aktivering, gode muligheder for tilpasset lærerstøtte og styrket klasseledelse.

Hvad sker der med børns skrivelyst, når voksne selv skriver med? Forskning i fritidsskrivning i forfatterskoler for børn viser, at skrivelyst her udvikles i særlige skrivefællesskaber. Voksne forfattere deler skriveprocesser, håndværk, tvivl og valg med børn og unge i forfatterskolerne, og dermed opbygges inkluderende, aktive og tillidsfulde skrivefællesskaber. Med afsæt i empiriske eksempler giver artiklen indblik i forfatterskolerne som kontekst, leverer en karakteristik af skrivefællesskabet og viser, hvordan den voksne forfatters egen skrivning er helt afgørende. På den baggrund argumenterer artiklen for, at lignende skrivefællesskaber kan etableres i skolen – og at lærerens egen skrivepraksis kan spille en central rolle for elevers skrivelyst.

Elever med en Autisme Spektrum Forstyrrelses-diagnose (ASF) oplever ofte en større kognitiv belastning i mødet med den akademiske skrivning i gymnasiet end neurotypiske elever. På Høje-Taastrup Gymnasium har vi udfordret narrativet om, at unge med autisme har vanskeligt ved at indgå i læringsfællesskaber, hvor kommunikation og socialt samspil er bærende didaktiske principper. Denne artikel beskriver gennem to cases fra et udviklingsprojekt, hvordan samskrivning kan praktiseres i ASF-klasser og bidrage til en bæredygtig udvikling af elevernes skrive- og skriveridentitet. Der zoomes ind på de kognitive vanskeligheder – først i en udviklingscase fra gruppeskrivning til individuel skrivning. Dernæst i en case, hvor samskrivningen udfordres yderligere af koblingen mellem autisme og dysleksi, med et særligt fokus på kommunikationen mellem eleverne og mellem lærer-elev. Desuden sætter artiklen fokus på den udvidede lærerrolle i ASF-samskrivning.

Mange lærere erfarer at det kan være engasjerende å la elever samarbeide om å lage tekster. Fra tidligere forskning vet vi at samskapende skriveprosesser har en veldokumentert læringsverdi blant annet fordi elevene ofte snakker sammen om det de skal skrive, og diskuterer hvordan de ønsker å gå fram. Men hvordan fungerer slike skrivepraksiser når det ikke er medelever, men en chatbot som er partner i skriveprosessen? Hva er læringspotensialet, hvilke problemer oppstår, og med hvilke strategier kan lærere gå utfordringene i møte?