Multimodal læsning i elevperspektiv

Billedserie 1 viser altså, hvordan en sikker læser læser teksten ved at begynde ved den øverste tekstblok, fortsætte med billedsekvensen af bomuldsplantens udvikling og dernæst læse tekstblok 2.

Læsning af forskellige modaliteter

Eksemplet viser således, hvordan den sikre læser på mellemtrinnet griber teksten an. Man kan se, at eleven udnytter de forskellige modaliteter i teksten til at få information. Både skrevet tekst, billeder og kort læses, men der bruges mest tid på den skrevne tekst. Den mere usikre læser (se billedserien nedenfor) bruger mere tid på at læse de skrevne tekstblokke. Eleven kaster slet ikke sit blik på hverken billedsekvensen i højre side eller på verdenskortet. Efter endt læsning flakker blikket blot rundt på siden som for at lede efter anden, skreven information, før der klikkes videre til næste slide. Den usikre læser udnytter således i meget mindre grad de visuelle elementer, der ellers tilfører ny viden i forhold til den skrevne tekst. Den usikre læser forstår tilsyneladende i højere grad det at læse en tekst på den måde, at man skal læse den skrevne tekst.

Den skrevne tekst og læseretning dominerer

Det generelle billede er, at eleverne i undersøgelsen for det første har meget fokus på den skrevne tekst, og for det andet at den traditionelle læseretning fra venstre mod højre og oppefra og ned er afgørende for, hvordan eleverne orienterer sig i teksten.

Det ses fx ved, at alle fire elever i løbet af de første sekunder begynder læsningen med at kaste et blik på et sted midt på skærmen eller ved et punkt, der ser ud til at svare til det gyldne snit. Herefter bevæger alle fire elever deres øjne op mod det øverste venstre hjørne og begynder at læse overskriften og den skrevne tekst, der står umiddelbart neden for eller i nærheden af overskriften. Herefter fortsætter eleverne læsningen ned gennem den skrevne tekst. Man kan således se, at eleverne er styret af en kendt læsekonvention, nemlig at en tekst begynder oppe i øverste venstre hjørne og slutter nederst i højre hjørne.

Alle eleverne er altså meget fortrolige med konventionerne for læseretning. Dette er en så fastgroet konvention, at når der skal læses en tekst, der viser en proces, og som derfor skal læses rundt (se billedet nedenfor), så læser eleverne først venstre mod højre, skifter linje og gentager venstre mod højre.

I afprøvningerne på mellemtrinnet blev eleverne præsenteret for ovenstående billede, som består af to rækker ikoner/flag med en kort forklarende tekst nedenunder om det, der sker med T-shirten det pågældende sted. Sammenhængen mellem ikonerne er vist med transport-ikoner (lastbil, tog og skib), som angiver bevægelsesretningen for transport af varen, men som også angiver læsestien. Bevægelsesretningen er i nederste række ikoner modsat den traditionelle læseretning. Eleverne læste i begge tilfælde som udgangspunkt den nederste række i den danske skrifts læseretning, og kun den sikre læser opdagede, at det skulle læses i omvendt rækkefølge.

I det efterfølgende interview blev det tydeligt, at indholdsforståelsen hjalp til at finde den rette læseretning. Eleverne gav udtryk for, at når de gik i gang med at læse i den traditionelle retning, kunne de godt se, at der var noget galt med rækkefølgen.

Det ser således ud til, at det stærke fokus på den skrevne tekst og den konventionelle læseretning kan forstyrre afkodningen af visuelle tekstelementer og dermed afskære læseren fra den fulde forståelse af det, den multimodale tekst handler om.

Skrevet tekst over for andre modaliteter

Vi kan også se, at den sikre læser kommer bredere rundt i hele teksten, da den sikre læser har flere fiksationer og bruger relativt mere tid på andre modaliteter end den skrevne tekst. Dette er især tydeligt hos de to udskolingselever i projektet.

Ligeledes understøtter den sikre mellemtrinslæser sin læsning af den skrevne tekst ved oftere at skabe forbindelser mellem den skrevne tekst og de visuelle elementer. Det kan ses ved, at eleven skiftevis retter sit blik mod henholdsvis teksten og de andre modaliteter. Den usikre læsers samspil mellem den skrevne tekst og de visuelle elementer er færre og virker mere tilfældige, fx fordi man kan se, at blikket flakker rundt mellem forskellige elementer, uden at det af os opfattes som en meningsfuld rækkefølge (se billedserien nedenfor).

Det kan handle om, at den usikre læser i højere grad bruger sin energi på at afkode og forstå den skrevne tekst. Vi ved fra andre undersøgelser, at usikre læsere har flere fiksationer i teksten end sikre læsere (Elbro, 2015), og noget kunne ud fra denne lille pilotundersøgelse tyde på, at det betyder, at den usikre læser ikke får inddraget visuelle elementer i sin læsning i samme grad som den sikre læser.

Nedenfor ses de to udskolingselevers læsning af teksten. Først vises teksten uden eyetracking. Derefter ser vi den sikre læsers fiksationer og til sidst den usikre læsers fiksationer. Den sikre læser har flere fiksationer og bruger mere tid på visuelle elementer.

Sikre og mindre sikre læsere

Især for udskolingselevernes vedkommende kunne vi se, at der er forskelle på, hvordan den sikre og mindre sikre læser bevæger øjnene over den skrevne tekst. Den sikre læser har sin første fiksation et lille stykke inde på linjen, mens den usikre læser starter helt ude i venstre side. Dette viser, at den sikre læser har færre og bredere fiksationer, hvilket stemmer overens med tidligere undersøgelser af øjets bevægelser ved læsning (se fx Elbro, 2015).

Desuden så vi også eksempler på, at de sikre læsere brugte mindre tid på at læse hele teksten end den usikre læser. Selvom der er næsten lige mange fiksationer hos de to elever, nemlig 201 hos den sikre læser og 202 hos den usikre læser, er tidsforbruget ca. 40 % højere hos den usikre læser. Heller ikke dette er usædvanligt. Det ved vi fra læsetests, hvor usikre læsere blandt andet er kendetegnet ved at være langsommere læsere.

Nedenfor ses de to udskolingselevers læsning af teksten. Først ser vi teksten uden elevernes fiksationer. På næste billede ses den sikre læsers fiksationer, og på det sidste billede den usikre læsers fiksationer. Her kan man se, at der er forskelle i læsemønstre og læsetid, mens antallet af fiksationer er næsten ens.

Fagspecifik læsning

Dette lille forsøg viser, hvor vigtigt det er at undervise i fagspecifik læsning. Undervisning i generiske læsestrategier kan give eleverne nogen viden om, hvordan de skal læse tekster med mange modaliteter, men det er også vigtigt, at man underviser eleverne i, hvordan netop dette fags tekster skal afkodes.

De forskellige modaliteter bruges forskelligt i de forskellige fag, og de kan spille sammen på forskellige måder. Alt det er man nødt til at undervise eleverne i, for ellers kan vi se, at især de usikre læsere ikke får nok ud af teksten. For eksempel viser denne undersøgelse, at de usikre læsere fokuserer meget på den skrevne tekst, og de aflæser ikke den information og mening, der ligger i samspillet med de andre modaliteter, som netop er en afgørende kilde til viden i naturfag.

Eyetracking har givet os et meget præcist billede af den enkelte elevs læsning på skærm, og det er planen, at vi på Professionshøjskolen Absalon vil lave flere undersøgelser af elevers øjenbevægelser ved læsning af multimodale tekster med inddragelse af allerede eksisterende læremidler i stedet for konstruerede tekster. Én ting er, hvad man præsenterer eleverne for, men her får vi mulighed for at se, hvordan eleverne skaber betydning med teksterne, når de navigerer i sammensatte udtryk. Det er noget, vi løbende bliver klogere på med eyetracking på Professionshøjskolen Absalon.

NB: Nogle fotos i artiklen er skriftet ud med lignende fotos pga. ophavsret i forbindelse med formidling af projektet.

Tekst: Lars Bo Kinnerup & Bettina Buch, Professionshøjskolen Absalon

Grafik: Nanna Madsen

September 2022

Webdokken er udgivet af Nationalt Videncenter for Læsning i anledning af den internationale literacy-dag d. 8. september 2022.