Uddannelsesdansk

 

Forskellige erhverv og fagområder – forskellige tekster 

Præcis som der hører forskellige teksttyper til forskellige fag i folkeskolen, er der forskel på tekstlandskaberne i de fire erhvervsuddannelser, som eleverne stiftede bekendtskab med. Men i nogle fagområder er det nemmere at få øje på fagteksten end i andre, og i nogle er der flere oplagte tekster end i andre.

Når modtagelsesklasseeleverne lavede mad i køkkenet på Aarhus Tech/gastronomi, udgjorde madopskriften umiddelbart en oplagt tekstgenre. Men det viste sig hurtigt, at opskrifterne ikke af sig selv og i sig selv udgjorde redskaber for læring for modtagelsesklasseeleverne, der både er nye i det danske sprog og det danske uddannelsessystem – det krævede systematisk arbejde med madopskriften som tekstgenre. Eleverne møder mange forskellige genrer i de fire forløb. Her ses et eksempel på lærernes stilladsering af genren byggetilladelse i forløbet om byggeteknik.

I undervisningsforløbet på SOSU-uddannelsen, som faglæreren Lisbeth og modtagelsesklasselæreren Bo samarbejdede om, var udfordringen, at den relevante faglige tekst oftest var mundtlig. Som faglærer gjorde Lisbeth typisk brug af mundtligt sprog til at ledsage handlinger, når hun instruerede – fx når hun i sengelaboratoriet demonstrerede brug af en plejeseng og forklarede: ”Man løfter ikke, så får man ondt i skulderen, og man hæver sengen til hoftehøjde.” Derfor planlagde Lisbeth og Bo aktiviteter, der kunne støtte eleverne i at skrive den mundtlige tekst frem. Det skete fx ved, at eleverne efter den mundtlige instruktion i sengelaboratoriet mødte instruktionen igen, men denne gang i form af skrevne tekstbidder, som de sammen skulle pusle sammen til en sammenhængende og kronologisk instruerende tekst.

I videoklippene her fremhæver faglæreren Lisbeth og modtagelsesklasselæreren Bo, hvordan de har oplevet eleverne aktivt involvere sig i den fælles tekstaktivitet, som på den måde udgjorde en form for meningsbro mellem sengelaboratorium og faglokale og samtidig stilladserede elevernes genreforståelse.

Flersprogethed som ressource – også i det praktiske læringsrum

Selvom modtagelsesklasseeleverne var nye i det danske sprog, var de kompetente sprogbrugere på andre sprog end dansk, og derfor trak eleverne naturligt på de sprog, de allerede kunne, undervejs i arbejdet med at forstå og bruge talt og skrevet dansk i undervisningsforløbene.

Et af de andetsprogsdidaktiske fokuspunkter var at arbejde eksplicit med at inddrage de mange sprog som en ressource i det praktiske arbejde. Det skete fx, da eleverne i køkkenet på Aarhus Tech/gastronomi medbragte opskrifter på deres yndlingsretter hjemmefra skrevet på deres egne stærkeste sprog eller engelsk. Eleverne arbejdede med at oversætte opskrifterne til dansk som et led i undervisningen.

Flersprogetheden var ligeledes i fokus i undervisningsforløbet på SOSU-uddannelsen, som Lisbeth og Bo samarbejdede om. I videoklippet herunder fortæller Lisbeth og Bo om flersprogethed som ressource, og Lisbeth giver eksempler på, hvordan læreren kan være opmærksom på forbindelser mellem ord for at udvide det danske ordforråd, fx hjerte, som eleverne selv opdagede lød ens på spansk (corazón) og på portugisisk (coração).

Perspektiver 

Projekt Uddannelsesdansk har tydeliggjort, hvor frugtbart samarbejde mellem modtagelsesklasser i grundskolen og faglærere i erhvervsuddannelser er. Modtagelsesklasselærerne fik adgang til relevant, autentisk fagsprog og fagligt relevante scenarier, og faglærerne fik større indsigt i den særlige elevgruppe og dennes læringsvilkår. Begge parter blev udfordret på deres måder at tilrettelægge undervisning på, når målgruppen er elever, der er nye i dansk.

Det er vores håb, at vores erfaringer fra projekt Uddannelsesdansk kan være til inspiration for en række forskellige lærere. Det gælder først og fremmest lærere, der arbejder med dansk som andetsprog i forskellige sammenhænge: i grundskolen, på sprogcentre eller i læreruddannelsen. Eller i skolefritidsordninger, ungdomsklubber eller efterskoler. Men vi håber også, at en bred vifte af faglærere kan lade sig inspirere af erfaringerne med at arbejde integreret og systematisk med sprog, fag og tekster.