Mens vi venter på en ny pædagoguddannelse

Pædagoguddannelsen blev evalueret i 2021, og siden da har der været forlydende om en ny bekendtgørelse, som formentlig kommer i forbindelse med det kommende reformudspil for professionsuddannelserne. I den anledning genudgiver centeret en kronik om fraværet af sprogpædagogik, børnelitteratur og literacy på den nuværende pædagoguddannelse.  

Kronikken blev bragt i Altinget den 13. april 2021

Giv pædagoguddannelsen sprogpædagogikken tilbage

Pædagoguddannelsen er kommet på alles læber efter længe at have levet et underprioriteret liv i skyggen af læreruddannelsen og et generelt større politisk fokus på universiteterne. 

Nu er uddannelsen ved at blive evalueret, og sammen med mange andre krydser vi fingre for, at det resulterer i en ny bekendtgørelse. Den nuværende lader nemlig meget tilbage at ønske, ikke mindst i forhold til at opprioritere kommende pædagogers dygtiggørelse inden for sprogtilegnelse og læsning. 

Og lad os understrege at det ikke handler om at skoleficere dagtilbuddene. Børnehavebørn skal ikke terpe bogstaver eller korrekses grammatisk. Men det er afgørende for barnets trivsel og deltagelsesmuligheder, at det kan udtrykke sine ønsker og følelser i legen med andre børn og i interaktionen med voksne. 

Det kræver et godt sprog. Og det tilegner børn sig blandt andet gennem leg, højtlæsning og samtaler. En forudsætning herfor er derfor at pædagogerne er uddannede til at etablere sproglige læringsmiljøer, hvor der tages udgangspunkt i barnets perspektiv og legen. 

Bekendtgørelse uden børnelitteratur

Der har længe været et stort fokus på pædagogers arbejde med sprog i dagtilbud. Mange kommuner og private organisationer har iværksat projekter med afsæt i sprog og læsning. 

Og med de nye styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud er pædagoger forpligtede til at skabe læringsmiljøer, som støtter børns sproglige udvikling. Der er blot ét problem. Vi uddanner ikke pædagogerne godt nok til at løfte den opgave. I den nuværende bekendtgørelse fylder børnelitteratur og sprogtilegnelse nemlig alt for lidt.

Sådan har det været siden 2014, hvor den nuværende bekendtgørelse trådte i kraft. Den sløjfede næsten alt det, der handler om sprogtilegnelse, læsning og pædagogens kompetencer til at etablere gode samtaler med børn. Ordet børnelitteratur nævnes ikke en eneste gang i bekendtgørelsen.

Det er i det hele taget en sørgelig forståelse af sprog og læsning, der kommer til udtryk i bekendtgørelsen. Sprog fremstår som en isoleret, teknisk kompetence – frakoblet kunst, fortællinger og leg.

Manglen på pædagogiske kompetencer i forhold til sprog, leg og læsning har blandt andet betydning for de sprogvurderinger, som er stadfæstet i dagtilbudsloven, men heller ikke nævnes i bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen. 

Dagtilbudsloven siger, at et barn skal sprogvurderes, hvis der er adfærdsmæssige, sociale eller andre forhold, der viser, at barnet har behov for sprogstimulering. Men hvis den studerende kun i ringe grad undervises i sprogtilegnelse og sprogvurdering, hvordan kan vi så forvente, at vedkommende er i stand til at identificere de børn, der har behovet, eller at udarbejde de lovpligtige handleplaner?

Klædt på til leg, sprog og læsning

Professionshøjskolerne bærer selv en del af skylden for nedprioriteringen af området. De steder, hvor vi har mulighed for at præge uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, har vi ikke udnyttet godt nok til at opveje bekendtgørelsens mangler. 

Det skyldes i høj grad stoftrængslen på en tre og et halvt-årig uddannelse (hvoraf en tredjedel foregår som praktik), der både skal skabe teoretisk dygtige dimittender og sikre, at de har stærke pædagogiske handlekompetencer. 

Men det er ikke nogen undskyldning. 

Derfor ærgrer det os, at pædagogstuderende ifølge en ny undersøgelse ikke oplever at have tilstrækkelig viden om børns sprog og læsning. Der er med andre ord en del at rette op på. Noget skal ske gennem en ny bekendtgørelse, andet har vi selv ansvar for.

Pædagoger har en vigtig opgave som sproglige fødselshjælpere for børn. Uanset om der er mange, få eller slet ingen bøger derhjemme, skal vuggestuen, børnehaven og fritidshjemmet være et sted, hvor bøger er tilgængelige. For læsning giver barnet og den voksne adgang til fælles fortællinger, som kan inspirere til leg, gode samtaler og følelsen af fællesskab.

Læsning hjælper barnet med at forstå sig selv og gøre verden begribelig. Gennem læsningen kan børn møde andre verdener end deres egen, styrke deres forståelse for andre måder at være barn på, identificere sig med fiktive børn og genkende deres dilemmaer. Vi er tillige så heldige at have et meget varieret udbud af børnelitteratur af høj kvalitet i Danmark.

Et godt sproligt miljø

Det er på tide at opkvalificere pædagoguddannelsen og sikre, at sprog og læsning får en langt stærkere placering, som hos vores norske naboer. 

Det kræver blandt andet, at beslutningstagerne skriver ord som "litteratur", "læsning", "fortælling"og "sprogpædagogik" direkte ind i bekendtgørelsen for uddannelsen. Og at ordene optræder såvel på grunduddannelsen som på specialiseringen og ikke mindst, i en af de lange praktikker. 

Den studerende skal præsenteres for masser af børnelitteratur, ny såvel som gammel. Og den studerende skal kunne se en sammenhæng mellem uddannelsen og de krav lovgivningen stiller til pædagoger om at kunne etablere sproglige miljøer i dagtilbud. 

Et godt sprogligt miljø er langt mere end afgrænsede sprogstimulerende aktiviteter, og derfor skal uddannelsen koble læsning og sprogpædagogik med leg og dannelse. På den måde kan vi ruste kommende pædagoger til at understøtte børns trivsel.