Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Konferencer og seminarer

Elever i læse- og skrivevanskeligheder: Usikker fonologisk kodning – tiltag, der imødekommer elevernes behov. Aarhus

Traditionen tro inviterer Nationalt Videncenter for Læsning sammen med VIA University College til den årlige temadag med fokus på undervisning af elever i læse- og skrivevanskeligheder.

Temadagens fokus er undervisning af elever i læse- og skrivevanskeligheder, hvor deres kerneproblemer er usikker og/eller langsom fonologisk afkodning, stavevanskeligheder og usikker skrivning. Disse elever placerer sig i ’den gule gruppe’ i Ordblindetesten. Denne gruppe svarer til 12 % af alle elever, og de udgør hermed en stor gruppe af eleverne i PIRLS og PISA, hvis læsning ikke er aldersvarende. Elever, som har krav på, at deres læse- og skriveudfordringer imødekommes i relevante undervisningstilbud.

Hvordan tilrettelægges en læse- og skriveundervisning, som udvikler disse elevers usikre og/eller langsomme skriftsprog? Temadagen giver på basis af forskning konkrete forslag til praksis på sådanne indsatser.

Temadagen henvender sig til lærere, ordblindelærere og læsevejledere i grundskolen og på specialskoler samt til læse- og læringskonsulenter.

Program 

Kl. 09.00 Registrering og kaffe  

Kl. 09.30 Velkomst
V. Lene Storgaard Brok, centerleder, Nationalt Videncenter for Læsning

Kl. 09.45 Intentionerne bag dagen
V. Kirsten Friis, konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning

Kl. 10.15 Udfordringer hos elever med resultater i den gule kategori
V. Helle Bonderup, lektor, VIA University College
Oplægget tager udgangspunkt i de udfordringer, man som lærer og vejleder oplever, når en elev testes med resultat i den gule kategori i Ordblindetesten. Oplægget peger på undervisningsindsatser, der har effekt på elevernes automatiserede afkodning og stavning, og det diskuterer konkrete muligheder i tilrettelæggelsen af skolens undervisningstilbud – også med brug af læse- og skriveteknologi.

Kl. 11.30 Kvalificering af indsatsen for elever med resultater i det gule område i et kommunalt perspektiv
V. Anne Maria Durinck Nørgaard, læsekonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune
Oplægget tager udgangspunkt i en undersøgelse af indsatserne over for elever i fonologiske udfordringer og viser konkrete muligheder for at kvalificere denne indsats på den enkelte skole og i kommunal sammenhæng.

12.00 Frokost og besøg hos forlagene

Kl. 13.00 Hjælpsom undervisning for elever i lette stave- og afkodningsvanskeligheder
V. Stine Fuglsang Engmose, adjunkt og ph.d., Professionshøjskolen Absalon
Dette oplæg tager sit afsæt i udviklings- og forskningsprojektet HUSK (hjælpsom undervisning for elever i stave- og afkodningsvanskeligheder), hvor to typer af undervisning er blevet udviklet og afprøvet. I oplægget fremhæves især de anbefalinger til praksis, som en kortlægning af forskningslitteratur peger på. På basis af anbefalingerne gives forslag til konkret indhold i undervisningen, som anbefalingerne blev omsat til.

Kl. 14.15 Eftermiddagskaffe og besøg hos forlagene

Kl. 14.45 Læseindsatser i små grupper
V. Nina Gøttsche, lektor og ph.d., VIA University College
Oplægget tager afsæt i et afdækningsprojekt, Indsatser i små grupper for elever med læsevanskeligheder på mellemtrinnet, som er gennemført af Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejde med Center for Læseforskning ved Københavns Universitet. På basis af kortlægningen peger oplægget på indholdsområder og organiseringsformer, som man med fordel kan drage nytte af i tilrettelæggelsen af indsatser for elever i lettere afkodningsvanskeligheder.

Kl. 16.00 Tak for i dag og på gensyn
V. Kirsten Friis, konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning

Bilag

Del siden på email

Du deler et link til siden: Elever i læse- og skrivevanskeligheder: Usikker fonologisk kodning – tiltag, der imødekommer elevernes behov. Aarhus