Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Konferencer og seminarer

NVOL's årlige temadag: Ordblindhed og sammensatte vanskeligheder (København)

Ordblindhed og sammensatte vanskeligheder er overskriften for dette års temadag i Ordblindeugen. Med faglige indlæg fra både forskning og praksis søger vi svar på, hvordan man kan imødekomme de komplekse undervisningsbehov, der opstår, når ordblindhed sameksisterer med DLD, ADHD og/eller matematikvanskeligheder. 

Se også: NVOL's årlige temadag: Ordblindhed og sammensatte vanskeligheder (Aarhus)

Program

08.30-09.00 Registrering og morgenmad

09.00-09.15 Velkomst
v. Stine Fuglsang Engmose, ph.d., faglig konsulent ved Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder
Nyt fra NVL og NVOL.

09.15-09.45 Fra selvbeskyttende til læringsparat – læringspræmisser for unge og voksne i komplicerede læringssituationer
v. Carina Vallentin Degn, adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon
Unge og voksne, der mangler gode læringserfaringer fra tidligere skoleforløb, bærer ofte en selvbeskyttende adfærd med sig, fx undgåelsesstrategier. I oplægget præsenterer jeg en forståelsesramme og giver konkrete bud på, hvordan fagprofessionelle kan støtte kursister i at blive mere trygge og læringsparate. Jeg sætter særligt fokus på sammenhængen mellem følelser, motivation og læring – og hvordan vi kan støtte kursister ind i læringszonen.

09.45-10.15 Didaktiske konsekvenser af talesproglige vanskeligheder (DLD)
v. Anne-Mette Veber Nielsen, ph.d., specialkonsulent ved Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder
I oplægget peger jeg på centrale didaktiske overvejelser om fx eksplicitering og visualisering i undervisningen. Jeg giver konkrete eksempler på tiltag, der kan understøtte alle elevers deltagelse, men som er afgørende for elever, der både er ordblinde og har talesproglige vanskeligheder, fx i forbindelse med DLD.

10.15-10.35 Pause

10.35-11.05 Ordblindhed og DLD – erfaringer og casebeskrivelser
v. Maria Skov Funk, sektionschef og Frederikke Holmgaard Andersen, begge logopæder ved Kommunikationscentret Region Hovedstaden
Med afsæt i konkrete cases giver jeg indblik i arbejdet med borgere, der har både ordblindhed og talesproglige vanskeligheder. Jeg viser, hvordan vi arbejder med udredning, støtte og samarbejde på tværs af fagprofessionelle.

11.05-11.35 Undervisning af ordblinde unge med matematikvanskeligheder
v. Thea Ebdrup Nørgaard, lærer på Farsø Efterskole
Hvordan tilrettelægger man matematik for elever med både ordblindhed og matematikvanskeligheder? I oplægget deler jeg erfaringer fra min praksis på en ordblindeefterskole og giver et indblik i de sammensatte udfordringer, eleverne møder. Jeg præsenterer også projektet OUT, hvor vi har udviklet materialer til netop denne elevgruppe.

11.35-12.35 Frokost

12.35-13.05 Mere end ordblindhed på spil? Sprog, struktur og støtte til elever på HF
v. Jane Vinding Wilkes og Kirstine Tanggaard Heyde, begge undervisere på Hf & VUC Roskilde-Køge
I dette oplæg deler vi erfaringer fra vores arbejde i ”ordklasser” – en 3-årig HF for elever med ordblindhed. Vi samarbejder om at skabe gode betingelser for elever med sammensatte vanskeligheder, herunder DLD og talblindhed. Vi sætter fokus på både undervisningen og det tværfaglige samarbejde: Hvad gør vi i HF klassen, på OBU-holdene og i studiestøtten?

13.05-13.25 Det Kgl. Biblioteks Nota-service uddeler Læservejlederprisen 2026

13.25-13.50 Kaffe og kage

13.50-14.20 Læringsmiljøer for elever med sammensatte vanskeligheder – erfaringer fra FGU
v. Annika Espersen, vejleder ved FGU Bornholm og Minna Nørgaard Bruun, lektor ved Københavns Professionshøjskole
I oplægget deler vi erfaringer fra et udviklingsforløb, hvor vi arbejder med Øget Sproglig Opmærksom og Læring (ØSOL) i værkstedsfagene med AI. Forløbet har fokus på, hvordan digitale teknologier, herunder AI, kan bruges til at understøtte deltagelse i praksis. ØSOL er et samarbejde med Københavns Professionshøjskole.

14.20-14.50 ADHD og skriftsprogsvanskeligheder
v. Eva Theilgaard Brink, ph.d.-studerende, lektor ved Københavns Professionshøjskole
I oplægget præsenterer jeg forbindelsen mellem ADHD og skriftsprogsvanskeligheder. Jeg giver eksempler på, hvordan man i praksis kan skabe deltagelsesmuligheder og understøtte skriftsproglig udvikling for børn og unge med både opmærksomheds- og skriftsprogsvanskeligheder.

14.50-15.00 Afslutning

Bilag

Del siden på email

Du deler et link til siden: NVOL's årlige temadag: Ordblindhed og sammensatte vanskeligheder (København)