Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Literacymiljøer i dagtilbud

Et godt literacymiljø i dagtilbud spiller en væsentlig rolle for børns senere udvikling af skriftsproglige kompetencer. Derfor er tidlig literacy noget flere og flere dagtilbud fokuserer på, ligesom det er et indsatsområde i Nationalt Videncenter for Læsning

Men hvad er et literacymiljø? Og hvordan kvalitetsvurderer man et literacymiljø?

Det diskuteres i centrets udgivelse: Kvalitetsvurdering af literacymiljøer i dagtilbud, hvor man også finder en oversigt over traditioner, tilgange og værktøjer til literacyvurderinger.

Et literacymiljø

Charlotte Reusch, faglig konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning, har været med til at udarbejde oversigten.

Ifølge hende er et literacymiljø et kommunikativt miljø, hvor børn og pædagoger taler og interagerer omkring skriftsproget.

- Sammen kan børn og pædagoger være nysgerrige på og italesætte skriftsproget. Det kan være via igangsatte aktiviteter eller i naturligt opståede situationer, fortæller hun.

Tidlig literacy er erfaringer til fremtiden

Opmærksomheden på tale, skrift og læsning giver børnene erfaringer, så de lettere kan lære disse discipliner.

Samtidig oplever de hvordan læsning, skrivning og sprog bruges i forskellige sammenhænge.
Charlotte Reusch forklarer:

- Det at have viden om og kunne begå sig som læser, skriver og taler er vigtige kompetencer at have. Såvel i uddannelse, på arbejdsmarkedet og som deltager i samfundet.

Kvalitetsvurderinger af literacymiljøer

Når der måles på literacymiljøets kvalitet, fokuseres der typisk på rum og aktiviteter  og ikke på det enkelte barns færdigheder.

Charlotte Reusch mener dog, at vurderingsværktøjet er bedst, når det udvikles til den konkrete sammenhæng:

- Forvaltninger, forskere og praktikere må være opmærksomme på formålet med den vurdering, de vil foretage, så det redskab der skal anvendes vælges eller udvikles med det givne formål for øje.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Literacymiljøer i dagtilbud