Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Nyt tema på literacy.dk: Sprogsyn og literacy

Vi præsenter nu endnu et tema på literacy.dk - centrets site om literacy. Temaet er ”Literacy og sprog” og omdrejningspunktet er en oversættelse af et kapitel skrevet af literacyforskeren David Barton

David Barton: Sprog og literacy

Det drejer sig om et oversat uddrag af bogen Literacy – An Introduction to The Ecology of Written Language af den engelske sprog- og literacyforsker David Barton.

Med økologi-bergebet mener Barton, at sprog er noget, der cirkulerer i sprogmiljøer, og for Barton er sprog og sprogbrug derfor altid uløseligt bundet til de situationer, hvori det bruges.

Literacy handler om sprog

For Barton handler literacy grundlæggende om, hvordan man ser på sprog.

Han præsenterer en sociologisk og konstruktivistisk tilgang, og gennem en række eksempler viser han, hvordan sprogbrug og sprogtræk i en række skriftlige genrer er helt afhængige af de situationer, hvori de indgår. Herudover kommer Barton ind på kernebegreber som register, genre og diskurs.

Introduktion og kritiske kommentarer

Bettina Buch, ph.d. og læreruddanner, har skrevet en introduktion, som placerer Barton i det teoretiske landskab og hjælper læseren i gang med teksten.

Forfatter og læreruddanner Thomas Thurah går i en kommentar i rette med Barton og anfører, at der også er et tab forbundet med det meget konstruktivistiske synspunkt. Med Bartons sociologiske blik risikerer vi at fortabe os i situationerne og helt miste sprogets særlige egenskaber af syne, lyder ræsonnementet.

Post.doc på Københavns Universitet Andreas Stæhr forsker i skriftsprog i sociale medier, og han diskuterer i sin kommentar bl.a., hvordan digitalt sprog indgår i situationer. Med nye medier og kommunikationsformers fremkomst er der nye betingelser for, hvordan vi ser på sprogbrugssituationer.

Fire film om literacy og sprog

Lene Storgaard Brok, leder af Nationalt Videncenter for Læsning, og Birgit Lundemann Street, læsevejleder på Gildbro skole i Ishøj fortæller hver i en lille film, om hvordan de forstår Bartons tekst og hvordan de anvender tankerne om sprog og literacy ind i deres praksis som henholdsvis læsevejleder og forsker.

Lene Storgaard Brok har brugt Bartons tanker som argumentet for, hvorfor det var vigtigt at skabe et fælles sprog om skrivning i centrets Skrivedidaktikprojekt. Birgit Lundemann Street fortæller, hvordan sproget i kontekst  - og herunder brug af genrepædagogikken - anvendes ind i den daglige undervisning.

Om literacy.dk

Literacy.dk er Nationalt Videncenter for Læsnings site om literacy.

Det henvender sig til lærere, undervisere, studerende og andre interesserede. På sitet kan man downloade gratis artikler og se film om literacy. Sitet stiller et forskningsbaseret materiale til rådighed, som kan bruges i undervisning, opgaveskrivning – eller bare til hurtigt og nemt at hente viden om literacy-begrebet

Del siden på email

Du deler et link til siden: Nyt tema på literacy.dk: Sprogsyn og literacy