Hvad er og hvad måler PISA?

Den 6. december 2016 blev den danske del af PISA 2015 offentliggjort, og der er god grund til at have armene oppe over hovedet. For første gang nogensinde er danske skoleelever rykket op til en plads over gennemsnittet i både læsning, naturvidenskab og matematik, med mest markant fremgang inden for sidstnævnte. Sådan lyder det i pressemeddelelsen fra KORA (Det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning), der har stået i spidsen for den danske del af PISA-undersøgelsen.

Historien har bredt sig med lynets hast i både fagmedier og landsdækkende presse, ligesom folkeskolen.dk har lavet en særudgave i anledning af PISA. For PISA er noget, man plejer at holde godt øje med, fordi resultaterne tidligere har afstedkommet store indsatser og ændringer i det danske skolesystem.

I et interview på folkeskolen.dk maner undervisningsminister Merete Riisager, trods de positive resultater, dog til besindelse: ”Vi skal hverken bruge Pisa-resultaterne til at konkludere noget om fagligheden i folkeskolen eller om folkeskolereformens betydning” udtaler hun og viser dermed, at PISA fra at have haft status af ”TESTEN” nu blot ses som en test blandt mange: ”Jeg understreger, at PISA er en indikator”, fortsætter hun senere i samme interview, ”jeg synes også, det er meget vigtigt at inddrage andre internationale undersøgelser, TIMSS, PIRLS. Ikke mindst også vores egne evalueringer af, hvordan vi udvikler fagligheden”. Med andre ord skal vi altså ”spise brød til”, få armene lidt ned og læse PISA-resultaterne ind i et større billede.

Men hvad er det, PISA er og måler? Og hvad er det, PISA fortæller os? Det vil denne artikel give svar på. 

Hvad er og måler PISA?

I rapporten ”PISA 2015 – En sammenfatning”, udgivet af KORA, kan man læse, at PISA er blevet gennemført med tre års mellemrum siden 2000, og at det således er sjette gang, undersøgelsen foretages. I PISA 2015 deltager unge fordelt på 72 OECD lande og regioner. De 7.161 danske unge, der har deltaget i undersøgelsen, har altså gjort det i selskab med unge fra såvel Singapore, Sverige som Peru og Indonesien.

PISA tester de 15-årige, fordi det ca. er den alder, unge har, når de forlader grundskolen. Der vil så være forskelle landene imellem på, hvor mange år man har gået i skole, og om man har gået i daginstitution. De unge testes på tre områder: læsning, matematik og naturvidenskab på en skala, der går fra niveau 1, der betegner de mest basale færdigheder, til niveau 6, der indfanger de højeste færdighedsgrader. Formålet er at tegne et billede af unges muligheder for videre uddannelse, jobmuligheder og deltagelse i samfundet og dermed også, hvilket potentiale det givne land og samfund har at bygge videre på for fortsat velfærd og vækst.

PISA, understreges det kraftigt i rapporten, tester ikke, som mange ellers tror, paratviden og indlærte færdigheder. I stedet er det elevernes evne til at reflektere over deres egne kundskaber og til at behandle emner i forhold til deres eget liv, der er i fokus. Det er deres evne til at analysere, argumentere og kommunikere, mens de undersøger, fortolker og løser opgaver. Personlige faktorer som motivation, vedholdenhed og læringsstrategier bliver også undersøgt.

Testens spørgsmål centrerer sig omkring en tekst og indeholder gerne billeder, grafer og tabeller, som beskriver situationer i ”det virkelige liv”, og eleverne får mulighed for at svare via enten multiple choice-spørgsmål eller ”åbne” spørgsmål, dvs. felter, hvor de kan beskrive og begrunde deres svar.

Hvad tester PISA i læsning?

Læsedelen i PISA tester funktionel læsning i hverdagstekster. Læsning i PISA er anvendelsesorienteret og ikke specifikt knyttet til skolens fag. Man tester de kompetencer, man vurderer, er nødvendige for deltagelse samfundslivet, i videre uddannelse og et rigt personligt liv:

”Helt specifikt undersøges kompetencer i at finde og uddrage informationer og at reflektere over og vurdere informationer. I PISA anvendes endvidere begrebet funktionel læsekompetence. Det defineres ved, at en person kan forstå, anvende, reflektere over og engagere sig i indholdet af skrevne tekster, så vedkommende kan nå sine egne mål, udvikle sin viden og sine muligheder og kan deltage aktivt i samfundslivet”. (PISA 2015 Sammenfatning, side 3).

Konkret er læseopgaver stillet i fire simulerede kontekster: fritid, uddannelse, arbejdsliv og offentlige sammenhænge. Der er også variation i både teksttype (om teksten er beskrivende, fortællende, forklarende, argumenterende, instruerende eller handleanvisende) og i forhold til tekstformat (om teksten er en fortløbende tekst som fx en avisartikel eller en novelle, eller om den er en ikke-fortløbende tekst som fx en graf eller et skema).

Det er altså ret brede læsekompetence og ikke fx en orddelings- eller simpel forståelsestest, som man kender fra de nationale test i læsning. Der stilles i PISA både multiple choice-opgaver og åbne, frie opgaver, hvor eleven skal skrive selv, og i dem er der lagt vægt på, at fx stavning ikke tæller med. Det er evnen til at uddrage og anvende information, der vurderes.