Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

I Finland taler de (også) om literacy

I begyndelsen af august deltog to konsulenter fra Nationalt Videncenter for Læsning med præsentationer ved den internationale literacy-konference ”Making meaning - literacy in action” i Åbo i Finland.

Her hæftede centrets ene deltager, faglig konsulent Peter Heller Lützen, sig især ved, at de læsevanskeligheder hos unge voksne i Danmark, som han aktuelt arbejder med, også findes i andre landes skolesystemer.

På den måde er grunden lagt for både nordiske og internationale samarbejder.

Fælles læsning på VUC

Peter Heller Lützen deltog med en præsentation af projektet ”Lektier og læsning på VUC”. Han fortæller:

- Jeg præsenterede erfaringerne fra et projekt, centret har gennemført sammen med VUC Videnscenter, og som har fokuseret på læsedidaktik i klasser, hvor man ikke har lektier.

- Målet med projektet har været at udvikle grundige og detaljerede strategier for fælles læsning i samarbejde med hf-lærere, som oplever, at deres kursister ikke er i stand til at læse komplicerede fagtekster på egen hånd.

Unges læsevanskeligheder er en kendt problematik

På konferencen oplevede Peter Heller Lützen, at de læsevanskeligheder, som han har set hos unge voksne i Danmark, også findes i andre landes skolesystemer på dette niveau. 

- Næsten alle skolesystemer i hele verden kæmper med det problem, at der er en gruppe, som i løbet af deres skoletid ikke får udviklet tilstrækkelige læsekompetencer til at kunne være med i de faglige sammenhænge, som de møder på ungdomsuddannelserne, forklarer han.

Danske erfaringer er internationalt relevante

- Jeg kunne høre på de andre deltageres reaktioner og spørgsmål, at svigtende læseforståelse og alle de pædagogiske udfordringer, som det medfører, er udbredt mange steder. Derfor er de erfaringer, vi har gjort med vores projekt, absolut brugbare for andre.

- Vi fik gode kontakter med hjem, måske nogle, som vi skal indlede nye samarbejder med - og så er der nogle projekter i de andre nordiske lande, som vil være gode inspirationskilder for nye projekter.

Om konferencen

Konferencen ”Making meaning – literacy in action” var den 17. i rækken af nordiske konferencer om literacy.

Den blev i år afholdt som et samarbejde mellem nordiske og baltiske literacy-miljøer med deltagere fra hele verden.

Del siden på email

Du deler et link til siden: I Finland taler de (også) om literacy