Minecraft i dansk

Interessen for at inddrage det populære computerspil Minecraft i skolefagenes undervisning er stigende. Til stor begejstring for eleverne.

Men hvordan kan man arbejde med Minecraft i faget dansk på en måde, der også er danskfaglig relevant? Det har Kristine Kabel, lektor på Læreruddannelsen, UCC, i samarbejde med centerleder Lene Storgaard Brok fra Nationalt Videncenter for Læsning og lektor Thorkild Hanghøj fra Aalborg Universitet, undersøgt i et pilotprojekt med to 5. klasser på Kirsebærhaven Skole i Valby.

Centret har bedt Kristine Kabel fortælle mere om undersøgelsen.

Et Minecraft-eventyr

- Vi ville undersøge, hvad det er for en faglig kommunikation, som foregår i og omkring computerspillet Minecraft, siger Kristine Kabel. For endnu er der kun meget få undersøgelser af, hvordan man kan arbejde med digitale teknologier som computerspil i skolen på en sådan måde, at det bidrager til elevernes danskfaglige kompetencer. 

I forbindelse med et klassisk undervisningsforløb om eventyr i de to 5. klasser, koblede man derfor en uges intensiv danskundervisning, hvor man arbejdede i MinecraftEdu – en version af Minecraft, der er lavet til undervisningsbrug. I dette spil, hvor man kan opbygge sit eget univers af såkaldte ’blocks’, skulle eleverne gruppevis bygge tre centrale scener fra et eventyr, de havde skrevet sammen.

- Efterfølgende skulle eleverne tage screendumps af de tre scener, og til sidst lave et oplæg for klassen, hvor de viste rundt i det, de havde bygget, og fremlagde deres overvejelser over, hvorfor de netop havde valgt de scener ud, fortæller Kristine Kabel. 

Hele klassen engageret

Undervisningen handlede altså i høj grad om, at eleverne skulle samarbejde og forhandle med deres gruppe om, hvilke scener der skulle udvælges og opbygges, og derefter finde ud af at opbygge dem sammen – inde i spillet. Alle elever havde en computer, og de befandt sig i den samme spilverden, hvor også læreren kunne bevæge sig rundt.

- Selvfølgelig var nogle elever mere fortrolige med Minecraft end andre, men alle var meget engagerede i byggefasen, forklarer Kristine Kabel og henviser til en række efterfølgende interviews, som hun foretog sammen med Thorkild Hanghøj, hvor det stod tydeligt, at eleverne både var meget begejstrede for og engagerede i undervisningsprojektet.

Computerspil er også tekst

Lærerne – som under tilrettelæggelsen af undervisningen havde modtaget sparring fra Nationalt Videncenter for Læsning – havde dog svært ved at få øje på de specifikt danskfaglige kvaliteter ved projektet. Kristine Kabel uddyber:

- Pilotprojektet viste os, at både elever og lærere simpelthen mangler at fagligt sprog at kommunikere med når vi tager spilverdenen ind i skolen.

- Man kan jo i høj grad anskue computerspil som endnu en form for ’tekst’, det er relevant at inddrage i undervisningen, fortsætter hun. Når man arbejder med litterære tekster i faget dansk, har man både fokus på kvaliteten af selve oplevelsen af teksten og på, hvordan man med et fagligt sprog kan reflektere over det, som teksten gør. Nøjagtig samme to fokuspunkter er relevante i forhold til computerspil.

Hvordan man mere konkret kan udvikle et fagsprog om og til inddragelsen af computerspil i danskundervisningen håber Kristine Kabel, at få lejlighed til at undersøge i et fremtidigt større projekt om spil og literacy i det 21. århundrede. Pilotprojektet på Kirsebærhaven Skole var et forstudie til dette.