Oplevelsesorienteret litteraturdidaktik

Indenfor den seneste tid har flere forlag eksperimenteret med bogmediets materielle elementer og fysiske udformning. Derved tilføjes bogen et sanseligt aspekt, der både udfordrer konventionerne for, hvad en bog er, og har betydning for, hvordan vi skal gå til den i undervisningen.

Et nyt speciale fra Danmarks Pædagogiske Universitet undersøger bøger, der appellerer til sanserne, og giver et bud på en æstetisk litteraturdidaktik. Centret har talt med skribenterne Jane Ø. Madsen og Christina H. Saldern.

Når mediet er betydningsbærende

- Når mediet bliver betydningsbærende er det relevant at undersøge værkets materialitet, det vil sige et værks taktile og visuelle elementer, og at undersøge hvordan de er betydningsbærende for værkets udsigelse og for læseoplevelsen.

- Et værks taktile elementer er de elementer, man fysisk interagerer med i læsningen af et værk, og de visuelle elementer er blandt andet billeder, illustrationer og typografi, fortæller Jane Ø. Madsen

I deres speciale undersøgte Jane Ø. Madsen og Christina H. Saldern blandt andet udgivelsen: Ella er mit navn – vil du købe det? af Mette Hegnhøj. Her ligger historien som løsblade i en lille æske holdt sammen med et elastikbånd, der ydermere er fyldt med poetsne – små hvide papircirkler lavet med en hulmaskine. 

- Når vi finder dette værk interessant, er det fordi, det er et godt eksempel på, hvordan bogmediets fysiske udformning spiller en væsentlig rolle i forhold til værkets udsigelse og den læseoplevelse, det tilbyder, forklarer Christina H. Saldern.

- Læsningen af Ella er mit navn – vil du købe det? fordrer nemlig ikke blot, at man læser tekstsiden men også, at man interagerer med de taktile og visuelle elementer. Og derfor er det en relevant udgivelse at inddrage i en dansk didaktisk sammenhæng, fordi den kan imødekomme danskfagets fordring om at arbejde med værkets æstetiske dimension.

Oplevelsesorienteret litteraturdidaktik

Jane Ø. Madsen og Christina H. Saldern argumenterer i deres speciale for, at man i litteraturundervisningen skaber rum for æstetiske oplevelser ved at lade eleverne opleve værkerne med sanserne og gøre dem opmærksomme på, hvilke følelser, fornemmelser og associationer, der vækkes i dem.

Denne oplevelse levnes dog ikke megen plads, når litteraturundervisningen begrundes ud fra et kompetenceperspektiv. Jane Ø. Madsen forklarer:

- Som følge af et fokus på kompetencer og konkrete mål fylder den efferente læsemåde meget i undervisningen i dag. Det er en læsemåde, der tilskynder eleverne at kunne referere tekster, kategorisere genretræk og stilistiske detaljer. Vi mener dog, at den ikke tilskynder eleverne at opleve værket og at leve sig ind i værkets univers.

- Med vores oplevelsesorienterede litteraturdidaktik præsenterer vi et bud på, hvordan litteraturundervisningen kan styrke elevernes æstetiske oplevelse og forståelse. Udgangspunktet er, naturligvis, den æstetiske oplevelse forstået som elevernes individuelle umiddelbare møde med teksten.

- Hensigten er at kvalificere den æstetiske oplevelse, så eleverne reflekteret oplever og forstår den særlige æstetik, der kommer til udtryk i samspillet mellem form, indhold og medie. Endvidere kvalificeres den æstetiske oplevelse ved den udveksling, som dels kommer i stand ved, at elever og lærer går i dialog med og om hinandens læsninger, og dels gennem arbejdsformer, hvor eleverne udtrykker sig ekspressivt.

I en oplevelsesorienteret litteraturdidaktik er elevernes og lærerens forskellige læsninger omdrejningspunkt. Derfor er lærermodellering en væsentligt didaktisk strategi, som skal fremme, at den lærerfaglige læsning også kommer i spil i undervisningen og giver anledning til diskussion og refleksion.

Ella er mit navn – eksempel på æstetisk læsning

- Eksempelvis, fortæller Jane Ø. Madsen, kan man indlede arbejdet med Ella er mit navn - vil du købe det? ved, at eleverne undersøger værket, mens lyden af en skrivende skrivemaskine høres i baggrunden.

- Læreren læser bagsideteksten op, og der samtales om værkets taktile og visuelle elementer: hvordan opleves de, hvilke associationer får eleverne, hvilken stemning sætter den fysiske udformning?

Christina H. Saldern supplerer:

- I forbindelse med den æstetiske udveksling kan eleverne hver især vælge tekststeder, som de finder særligt udtryksfulde i forhold til at tegne et billede af Ella og som en ekspressiv arbejdsform, kan de få til opgave at vælge musik, der underbygger stemninger og Ellas følelser i de valgte passager.

- Når de efterfølgende præsenterer deres valg af tekstpassage og musik for hinanden, skal de forholde sig til, om de andres valg af musik har tilføjet noget nyt til deres egen forståelse. Hermed kvalificerer de deres læsninger ved at reflektere over deres umiddelbare læsning i lyset af andres, slutter hun.