Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Uge 40 er international Ordblindeuge

I uge 40, fra den 3.-9. oktober, markeres ordblindhed med den internationale Ordblindeuge. Også i Danmark sættes der ekstra fokus på ordblindhed.

De fleste har hørt om ordblindhed eller kender en, der er ordblind. Men derfra og til at alle forstår, hvad ordblindhed egentlig er for en størrelse, er der stadigvæk et stykke vej.

Viden i samfundet om ordblindhed har stor betydning for de mennesker, der har det tæt inde på livet i deres hverdag. Derfor sætter Netværkslokomotivet, Nota, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark og European Dyslexia Association sammen spot på ordblindhed med et stort program i Ordblindeugen.

Mød Bubber, opdag nye apps og løb for ordblindhed

I forbindelse med Ordblindeugen afholdes i flere dele af landet en række arrangementer om ordblindhed. Der er noget for alle. Børn og voksne, forældre og fagpersoner og andre, der ønsker inspiration og viden om de muligheder, der er for ordblinde og mennesker i læse-skrivevanskeligheder.

Du kan bl.a. høre Bubber fortælle om sine oplevelser med ordblindhed, få viden om de nyeste apps og it-hjælpemidler indenfor ordblindhed, komme til messe hvor hjerneforsker Peter Lund Madsen fortæller om hjernen og læsevanskeligheder, deltage i Danmarks første Ordblindeløb, blive klogere på studiehjælp til ordblinde, møde forældre til ordblinde børn og mere endnu.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Uge 40 er international Ordblindeuge