Dritkul nabosprogsundervisning

Når William skriver Nooras tale til den norske nationaldag, når Isak og Evan sender hinanden kæreste SMS´er og når hele slænget deltager i fester og forskellige fag på Hartvig Nissens Skole i Oslo, så er ikke bare god underholdning men også med til at skabe interesse for nabosproget norsk og for norsk kultur.

Ungdomsserien SKAM, NRKs store satsning til især de 16-årige piger, har skabt en norsk bølge i Danmark og den må nabosprogsundervisningen ride på. Det mener Bodil Christensen, lektor i dansk på University College Nord, der lige er hjemvendt fra et studieophold i Norge, hvor SKAM blandt andet blev diskuteret.

Undervisningen må dog ikke blive en diskussion af eksempelvis fortællervinkler og virkemidler, for unge skal have lov til at beholde deres kulturelle udtryk for sig selv. I stedet skal den fokusere på det ungdomssprog, uddannelsessprog, dialekter og norsk kultur, som SKAM præsenterer og tage afsæt i den motivation for det norske, som der er. For når interessen er der, så er vejen til læring skabt.

Dritkult språk

- I SKAM følger vi et slæng bestående af 5 piger og deres drengevenner/kærester og det betyder, at vi følger de mange samtaler, de fører. Både mundtligt og via SMS. Dermed oplever vi norsk i brug samtidig med, vi får et fantastisk indblik i, hvad der rører sig i sproget når man er 16-årig nordmand, fortæller Bodil Christensen.

- ”Dritkul” bruges eksempelvis flittigt. Det er en kobling af styrkemarkøren ”drit” og ordet ”kul”, der viser et meget typisk træk ved det norske sprog, nemlig at man fornorsker. Det vil sige, at man laver en norsk udgave af et engelsk ord, mens vi i Danmark gerne tager de engelske udtryk til os. I Norge siger man altså kul, mens vi i Danmark siger cool.

Det er dog ikke udelukkende norsk ungdomsslang, som serien giver indblik i. Også et argumenterende sprog og et fagligt sprog kommer på banen.

- Vi ser seriens karakterer anvende skolens fagsprog når de deltager mundtligt og skriftligt i den konkrete skole de går i, Hartvig Nissens Skole i Oslo, forklarer Bodil Christensen, og så ser vi dem nuancere og diskutere de forskellige problemstillinger, som serien tager op. Eksempelvis når Isak og de øvrige karakterer forholder sig til Evens bipolare lidelse. Dermed viser serien os en anden sprogbrug end slang, hvor det selvsagt er helt andre norske ord, der kommer i spil.

Norsk sprog og kultur

Selvom SKAM tager almene ungdomsproblemstillinger op som kærestesorger, venskab, skænderier og fester, som taler til enhver teenager, så er det i høj grad en norsk serie, hvorfor norsk kultur og traditioner præger dens univers.

- I et af de første afsnit fortæller karakteren Eva, at hun kommer fra Bergen og derfor, som hun selv siger, taler lidt anderledes, det vil sige bergensisk. På den måde sætter serien fokus på dialekt, hvilket er noget man generelt er meget optaget af i Norge. I et land, hvor man taler enten nynorsk eller bokmål og hvor der er et hav af dialekter grundet landets store størrelse, er man meget opmærksom på hvor man er fra og vigtigheden af, at gøre sig forståelig.

Endvidere stifter vi bekendtskab med den norske nationaldag den 17. maj, en stor festdag i Norge som vi ser seriens fem kvindelige hovedpersoner fejre ved at spise lækker morgenmad iført nationalkjoler og blomsterkranse, vi oplever ”russ-fejring”, når man bliver student i Norge, fejrer man det fra ca. 20. april til den norske nationaldag, og endelig finder William klassikeren ”Et Dukkehjem” af den norske dramatiker Henrik Ibsen, hjemme på Nooras bogreol.

Språk med måde

Selvom SKAM på denne måde til overflod introducerer norsk sprog og norsk kultur, mener Bodil Christensen ikke, at serien skal inddrages direkte i nabosprogsundervisningen. I stedet skal man bruge den som en fælles referenceramme og tage afsæt i den interesse for norsk sprog og kultur, som serien har skabt.

- Vi skal ikke gå ind og næranalysere SKAM, men være tro mod, at det er en kult-serie til de 16-årige piger, som de skal have lov til at leve sig ind i, fastslår Bodil Christensen. Det vi skal gøre er, at bruge det kendskab til og den motivation for at lære noget om det norske sprog, som SKAM har igangsat.

- En måde at indtænke SKAM i nabosprogsundervisningen kunne være, at lave en ordbog over særlige SKAM udtryk og finde deres danske pendant. Det kunne være at diskutere, hvordan en sprogstrategi i Norge er at fornorske engelske termer og finde eksempler på det. Man kunne også bruge serien som afsæt for at tale om, hvordan der er forskel på sprog når det anvendes i forskellige kontekster: sammen med venner, i skolen og ved diskussion af forskellige problemstillinger. Forskellene træder nemlig meget tydeligere frem, når man møder dem på et andet sprog end sit eget. Endelig kunne man tale om klassisk litteratur og så lige introducere, at Noora og William jo læser Et Dukkehjem, og understrege, at det betyder noget for dem. De læser den ikke, fordi de skal.

- Men, tilføjer hun, vi skal smede mens jernet er varmt og holde øje med, hvad der sker indenfor ungdomskulturen, for en dag er SKAM ikke lige så hot mere. Til den tid kan vi håbe, at der er kommet en god svensk serie. For lige nu tror jeg, at danske unge er langt mere interesserede i det norske end det svenske netop på grund af SKAM.