Rachel Röst bygger biblioteker til udsatte børn

Der er bøger fra gulv til loft i kælderen på Østerbro. Billedbøger og ungdomsbøger, tykke fantasy-romaner og farvestrålende faktabøger. De fleste eksemplarer står opsat på reoler, men nogle ligger fremme i høje stabler, mens andre er pakket ned i solide papkasser, klar til at blive sendt ud til børn og unge i hele landet.

Nationalt Videncenter for Læsning er taget på besøg hos nonprofitorganisationen Læs for Livet, hvor organisationens stifter, Rachel Röst, og yderligere to ansatte samt en masse frivillige, arbejder på højtryk for at sammensætte minibiblioteker på mellem 300 og 800 bøger til bosteder for udsatte børn. 

- Læs for Livet samler gode bøger ind – doneret af private, forlag og andre, der har bøger til overs – og laver skræddersyede biblioteker til børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner, fortæller Rachel Röst, som igangsatte projektet i 2012.

- Organisationen har et socialt sigte på den måde, at den ønsker at give udsatte børn og unge et bedre liv gennem læsning. Ved at lystlæse får de mere viden, et større ordforråd og bedre mulighed for at få en uddannelse. Men formålet er også at give dem en overlevelsesstrategi ved at stimulere deres indre liv gennem litteraturen.

Men hvorfor har udsatte børn særligt brug for bøger? 

- Mange af de her børn føler sig enormt ensomme og anderledes og afskåret fra andre mennesker. Litteraturen kan sætte ord på den slags indre følelser og give dem en oplevelse af, at også andre føler for eksempel angst eller ensomhed, siger Rachel Röst.

Hun fortsætter:

- I gennemsnit er anbragte børn omkring 4 år bagud i deres skolegang. De har ofte haft dårlige oplevelser med skolen, der gør at de definerer sig som ikke-boglige eller dumme. Den selvforståelse vil Læs for Livet gerne ændre på.

Hvad kunne du selv tænke dig at læse?

Forud for at Læs for Livet samler et bibliotek til en institution, er der gået en længere proces, hvor en af organisationens læseguides har været på besøg og spurgt til børnenes bogønsker.

- Og det er noget helt nyt i deres liv. At der er nogen, der stiller dem det spørgsmål, siger Rachel Röst.

Læseguiden skriver hvert enkelt barns ønsker ned og bagefter sammensættes der et bibliotek, der tager hensyn til, hvad hver eneste beboer på institutionen ønsker sig. Det kan for eksempel være fantasy, tegneserier, historiebøger, bøger man kan drømme sig væk i eller som handler om børn, der har det svært.

- Men derudover sender vi også et basisbibliotek med, siger Rachel Röst, der indeholder forskellige genrer, så vi kan give børnene og de unge en mulighed for at rykke sig i forhold til læsning. Det er jo netop det, et bibliotek kan – præsentere dig for en masse forskellig slags litteratur.

Hun uddyber:

- Det er vigtigt at vise dem, at litteraturen har mange former. For eksempel synes jeg, at læselysten ved faglitteratur er meget undervurderet, når det gælder børn og unge. Der kan knytte sig en stor glæde til at få mere viden og lære ting udenad, og der er jo også masser af historier og fantastiske universer i faktabøger.

- Biografier er også vigtige. Her kan man lære en masse om, hvordan virkelige personer har klaret sig igennem livet. En dreng på et af de steder, hvor jeg var ude som læseguide, sagde: ”Jeg vil bare gerne læse om nogen, der er kommet ud af det shit her.”

Mere viden om læselyst

Læseguidens rolle – og hele processen med selv at spørge til børnenes læseønsker – er helt afgørende for, at det bibliotek, der ankommer til bostedet, kan skabe læselyst. Og efter at biblioteket er blevet installeret, holder Læs for Livet kontakten med institutionen og supplerer op med bøger, hvis der er behov for det. Men ellers er det i høj grad socialpædagogerne på stedet, der skal sørge for at læselysten holdes ved lige.

- Det er jo ikke lige noget, de er uddannet til, siger Rachel Röst, så derfor tager jeg i øjeblikket rundt og holder en del oplæg, blandt andet på pædagoguddannelser.

Læs for Livets metode har aktionsforskningen som forbillede, og blev udviklet i de år, hvor Rachel Röst startede projektet og til sidst var ved at drukne i bøger fra folk, der gerne ville bakke op om idéen. Takket være en 6 millioner stor donation fra Egmont Fonden i 2015 blev det muligt at professionalisere organisationen, ansætte flere, få en større bogkælder til bøgerne, og kunne sende biblioteker ud til institutioner i hele landet.