Literacy, læsedebat og et balanceret perspektiv

Literacy er et begreb, der for alvor er ved at bevæge sig ind i dansk sprogbrug, og i Nationalt Videncenter for Læsning har vi de senere år gjort et stort arbejde for at give begrebet betydning. Det har nemlig været uklart, hvad der ligger i denne term, og der findes ikke en enkel og direkte oversættelse, som vi blot kan overtage, for begrebet har forskellige betydninger i forskellige traditioner.

Den internationale tendens er, at begrebet bruges som betegnelse for forskning og undervisning i læsning, skrivning og sprog med et funktionelt og sociokulturelt fokus. Det betyder dermed ikke helt det samme som blot ”læsning” eller ”skriftkyndighed”, men involverer et anvendelsesaspekt: Færdigheder opstår og bruges i sociale og kulturelle sammenhænge og med funktionelle formål.  

Literacy-definition

I centeret definerer vi literacy som kompetencer til at afkode, forstå og anvende tegn, og samtidig præciserer vi, at disse tegn netop får betydning i kommunikation mellem mennesker. Med det at bruge tegn og dermed udvikle et sprog følger, at man selv kan opleve, at man er deltager i kommunikationen og får adgang til at udtrykke ideer og synspunkter og samtidig forstår andres.

Teoretisk grund

Vi har i centeret også udviklet sitet www.literacy.dk i forsøg på at få teoretisk grund i vores literacy-diskussioner.

Her oversætter vi internationale klassiske kerneartikler til dansk og inviterer læsere med ind i en diskussion af begrebets betydning. Den seneste udgivelse er en oversættelse af Catherine Snows artikel What Counts as Literacy in Early Childhood? (2008). I artiklen diskuterer Snow, hvorvidt der findes en rigtig forståelse af literacy, og hun bygger bro mellem forskellige nødvendige læsetraditioner, der har fokus på at lære skriftens system samt at forstå og bruge skriftens udtryksformer.

Netop dette er væsentligt, når børn lærer at læse og skrive og bruge sproget. Barnet udvikler sine literacy-kompetencer gennem kulturelle socialiseringsprocesser i dagtilbud og skole, og barnet lærer sproget ved at blive undervist i det.

Et balanceret perspektiv

Med ambitionen om at bringe debatten om literacy-begrebet et stykke videre udgiver vi en forskerklumme af Jørgen Frost med titlen Læsedebatten på fast grund 

Frost bidrager med et historisk tilbageblik på læsedebatten og taler for, at vi tænker mere balanceret om måden at tilrettelægge læseundervisning på. Han mener, at vi må interessere os for de sproglige processer, der foregår, når børn skal lære at læse, og han foreslår, at ”Formel bogstavtræning må ud af lærerens fokus og erstattes af aktiviteter, som styrker sproganalytisk indsigt og evne.”

Dette forslag taler ind i en forståelse af literacy, hvor eleverne understøttes i at deltage sprogligt og udvikle deres sproglige repertoire. Perspektivet får betydning for vores måder at tilrettelægge gode literacy-miljøer på og argumenterer for nødvendigheden af, at flere samtidige perspektiver på literacy i forskning, politik og praksis får liv - både i dagtilbud og skoler.