Litteratur på lægestudiet

Litteratur kan noget. Eksempelvis gøre én til en bedre læge. Det mener man på Medicin på Syddansk Universitet, hvor de studerende på 2. semester tager faget ”Narrativ medicin”, et fag, hvor man læser og diskuterer skønlitteratur, som omhandler sygdom. 

Centeret spurgte en af udviklerne af faget, litteraturprofessor Anne-Marie Mai, om hvad skønlitteratur kan gøre godt for i medicinstudiet, hvordan de studerende arbejder med litteraturen, og hvad de læser.

Empatien daler under lægestudiet

- Amerikanske undersøgelser viser, at medicinstuderendes empati i nogle tilfælde falder i løbet af studiet, og det er jo ikke så godt, hvis de ikke er i stand til at anvende den professionelt, når de endelig møder patienter, der som sygdomsramte står i en udsat position, lægger Anne-Marie Mai ud, og uddyber:

- Jefferson-skalaen, som er et værktøj udviklet af Thomas Jefferson University i Philadelphia, definerer empati som en læges kompetence til at forstå patientens situation, perspektiv og følelser, at kunne formidle denne forståelse, at kunne reflektere over dens nøjagtighed og at kunne handle ud fra denne forståelse.

Narrativ medicin på 2. semester

På Syddansk Universitet har de studerende allerede Narrativ medicin på 2. semester ud fra den hypotese, at man ved at nærlæse skønlitterære tekster eller ved at se på film og billeder kan styrke deres empati, en evne, der er afgørende for at patienter føler, at lægen forstår dem:

- Vi er inspireret af de amerikanske resultater, men stiller samtidig spørgsmål til, om det nu også er rigtigt, at de studerendes empati daler, og om metoderne i de forskellige undersøgelser er i orden, forklarer Anne Marie Mai.

- En meget markant undersøgelse fra USA viser, at hvis man bliver undervist i Narrativ medicin, så mister man ikke så meget empati. I vores eget miljø her i Danmark prøver vi at understøtte undersøgelser, der er endnu mere præcise end den. Lige i øjeblikket arbejder to postdoc-studerende på at gøre en hel årgang af lægestuderende til centrum for en undersøgelse af empatisk kompetence.

 Tidlig skønlitterær indsats

- I forbindelse med nærlæsningen af en tekst fokuserer vi på den stemme, der taler i teksten, vi ser på tidsdimensionerne i teksten, vi undersøger billedsproget og det rum, der bliver skildret i teksten, fortæller Anne-Marie Mai, der blandt andet har observeret, at rummet næsten er fraværende i mange af de tekster, der handler om hospitaler. Det er der stort set ikke, og hvis det endelig er der, er det på en negativ måde. Og det er jo i sig selv ganske tankevækkende – hvorfor ser og opfatter vi ikke hospitalet som sted?

Derudover skriver de studerende i forbindelse med nærlæsningen. Hvis der fx er skildret en patients synsvinkel i den litterære tekst, så vil en typisk opgave være at skrive om samme situation ud fra lægens eller den pårørendes synsvinkel. Anne-Marie Mai fortsætter:

-Vi taler om teksterne og om, hvorfor de forskellige positioner formulerer sig, som de gør. Vi taler med de studerende om, hvad de får ud af teksterne, og hvilke konsekvenser det har for deres forståelse af, hvordan en god læge bør handle.

De læste forfattere

De lægestuderende har eksempelvis læst et digt fra Pia Tafdrups digtsamling Tarkovskijs heste, der handler om Tafdrups fars demens, og om han skulle have livsforlængende behandling eller ej. Digtet skildrer situationen, og viser, at der ikke er noget færdigt svar på, hvad der var det rigtige at gøre, og om hvordan lægerne skulle have håndteret situationen.

Andre forfattere, der bliver læst og diskuteret i forbindelse med faget, er Caroline Albertine Minor, Naja Marie Aidt, Klaus Lynggaard, Charlotte Strandgaard og Mikael Josephsen. Karakteristisk for tekstvalgene er, at de alle handler om sygdom.

Anne-Marie Mai mener, at litteraturundervisningen i folkeskolen og i gymnasiet sagtens kan lade sig inspirere af måden at arbejde med litteratur på i Narrativ medicin. Det gælder i forhold til at skrive andre synsvinkler frem i litteraturarbejdet, fx lægens i stedet for patientens, og hun argumenterer også for, at man læser litteratur i uddannelsessystemet, der handler om sygdom:

-Det kunne være godt at gøre det. Med henblik på at bruge litteraturen til noget. Det er ikke nok bare at sige: Nu skal I læse litteratur, fordi det er et fint kunstnerisk udtryk. Læs det, fordi det her kan vi bruge til noget.