Skriv dig til læring i alle fag

På Christianshavns Skole har alle lærere i år arbejdet med skrivning som en central del af elevernes læring i alle skolens fag. De har i team diskuteret sig frem til, hvad de mente burde ændres i forhold til, hvordan de tidligere har arbejdet med skrivning i undervisningen, og hvordan denne ændring skulle komme til udtryk.

Man skriver jo i alle fag

Bonnie Vittrup, der er adjunkt på Læreruddannelsen KP, har været projektkonsulent for Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejdet med skolen. Hun understreger, hvorfor det er vigtigt, at alle lærerne på en skole forholder sig til skrivning i deres fag:

- Skrivning er en vej til refleksion. Man lærer fag ved at skulle omformulere noget, og det gør man i alle fag. Ud over det laver elever jo også skriftlige opgaver i de fleste af skolens fag, og eksperten i at undervise eleverne i skrivning i faget er den enkelte faglærer, der kender sit fags sprog og skrivekultur.

Væggene er den tredje pædagog

- Lærerne og deres skoleledelse arbejdede i workshop med, hvordan literacy-miljøet skulle se ud på Christianshavns Skole. De forholdt sig til, hvordan der så ud på gangene og i klasserne. Fra centerets side tilføjede vi tanken om, at væggene er den tredje pædagog, fortsætter Bonnie Vittrup.

- Via væggene kan man give eleverne adgang til de tekster, som de skal arbejde med. Her kan de få vist de skriveopgaver, de allerede har arbejdet med, så de forbliver synlige og kan blive brugt fremadrettet, og de kan vende tilbage til dem, så de kan understøtte hukommelsen. Væggene kan også bruges til at tydeliggøre, hvad formålet er med de opgaver, de skal lave, og de kan bruges som en inspiration i alle fag til, hvordan man skriver og tænker i faget.

Ophængning af både produkt- og procestekster

Bonnie Vittrup pointerer, at det ikke kun var de færdige produkter, som de anbefalede lærerne på Christianshavns Skole at hænge op på væggene. 

- Udover færdige tekster er det nemlig også en god ide at give procestekster en plads på væggene. Det sender et signal til eleverne og lærerne om, at de skal tænke over, at skrivning er en proces, og at det i forhold til deres læring ikke altid er det færdige produkt, der er det vigtigste. 

Vores literacymiljø og den røde tråd

I forbindelse med et andet projekt har centeret udviklet teamsamarbejdsredskabet 'Vores literacymiljø'. 'Vores literacymiljø' er kort sagt et spil med kort, spilleplade og en vejledning, der giver lærere og pædagoger mulighed for at iagttage og diskutere de muligheder, der findes i de læse- og skrivemiljøer, de har på skolen. Det brugte lærerne på Christianshavns Skole som et udgangspunkt i deres planlægning af ændringer i, hvordan læringsmiljøet skulle tilpasse sig skrivningen på skolen. Lærerne på Christianshavns Skole var særlig opmærksomme på kontinuiteten fra klasse til klasse, fortæller Bonnie Vittrup:

- Det var et ønske fra lærernes side, at der løb en rød tråd gennem skoleforløbet, så lærere på mellemtrinnet kunne arbejde videre ud fra de rammer, som børnehaveklasselærerne og indskolingslærerne havde bygget op. Udover væggene drejede det sig for eksempel også om, hvordan materialer, skabe og tavler var inddelt og brugt, og hvordan elevernes materialer blev arkiveret. 

Vis eleverne, hvad de skal 

Mange lærere er vant til at fortælle eleverne, hvad de skal skrive om i forbindelse med undervisningen, fortæller Bonnie Vittrup, men ikke nødvendigvis, hvordan de skal gøre det. Det forholdt de sig også til på Christianshavns Skole.

Metoden modellering, hvor læreren demonstrerer for eleverne, hvordan man skriver tekster, samtidig med at eleverne involveres i tekstskrivningen kan foregå på forskellige måder. Bonnie Vittrup uddyber:

- Læreren kan skifte mellem eller blande forskellige roller i skriveprocessen, når han eller hun skriver med eleverne. Læreren kan være sekretær for eleverne eller vise eleverne, hvordan han eller hun ville løse opgaven. Man kan også påbegynde skrivningen og lade eleverne selv afslutte eller skrive på tavlen, mens eleverne selv skriver.

- Mange af lærerne på Christianshavns Skole tog samtidig den erkendelse med sig, at det er ok at vise, at de også selv bliver klogere i deres skriveproces og for eksempel finde et bedre begreb undervejs i den fælles skriveproces. Det er også legitimt at blive usikker undervejs i skrivningen af en tekst og at dele denne usikkerhed med eleverne, så lærerne og eleverne netop sammen får fokus på skrivningen som en proces. 

Man kan godt modellere i 0. klasse 

På Christianshavns Skole så Bonnie Vittrup flere eksempler på, at lærerne arbejdede med modellering i undervisningen. Bonnie Vittrup forklarer:

- Da vi observerede undervisningen i 0. klasse, så vi fine eksempler på, hvordan læreren brugte en tur i skoven med eleverne til at få dem til at registrere, hvad der er i en skov. Læreren tog fotografier, mens eleverne havde deres 'hemmelige' dagbøger med, hvor de skulle skrive og tegne, hvad de så i skoven, uden at læreren kiggede med. Da 0. klassen kom tilbage til skolen, så de billederne igennem og talte om dem, mens de skrev. Undervejs gav læreren dem fagbegreber til billederne, som de kunne bruge sammen med deres dagbogstekster til at færdiggøre deres tekster, der så blev hængt op i klassen. 

Video om modellering og et link til spillet

Herunder kan du se en video, som centeret tidligere har produceret sammen med Rikke Harpsøe, historielærer på Strandgårdskolen i Ishøj. Hun både forklarer og viser, hvordan hun bruger skrivning og modellering i sin historieundervisning i 6.A. Du kan også finde link til spillet 'Vores literacymiljø' under denne artikel.