At læse litteratur med små robotter

Hvordan bevæger historien sig?

Man stiller pludselig nogle helt nye spørgsmål til sin læsning, når en robot bringes i spil i litteraturundervisningen. Det har et hold lærerstuderende på UCN i Aalborg oplevet på tæt hold. De har, under vejledning af læreruddanner Mette Sofie Kirkedal Jensen, programmeret robotter til at formidle deres læsning af Jakob Martin Strids Den utrolige historie om den kæmpestore pære.

Undervisningsformen åbner op for at arbejde med flere modaliteter end skrift og billede, dog skal man være opmærksom på, at teknologien ikke tager for megen opmærksomhed. Afsættet er og bliver historien og forståelsen af denne. Centeret bad Mette Sofie Kirkedal Jensen fortælle mere om, hvad robotter kan tilføre litteraturundervisningen, og hvad man skal være særligt opmærksom på, når robotter entrerer klasserummet.

Litteraturlæsning med robotter

- Man skal egentlig bare bruge tuscher i fire forskellige farver, et stykke hvidt papir og så tegne stiplede og faste linjer, zigzak, bølger eller lige linjer, indleder Mette Sofie Kirkedal Jensen. Det hele bliver så aflæst af en lille robot, en såkaldt Ozobot. Når den kører over linjen, omsætter den de anvendte farver og linjens udseende til forskellig bevægelser og tempi.

- På den måde kan en bugtet linje for eksempel referere til havets bølgegang, mens en stille og eftertænksom situation kan gengives ved, at Ozobotten sætter farten ned. Det var blandt andet sådan, de studerende viste deres tolkninger af Jakob Martin Strids Den utrolige historie om den kæmpestore pære.

Det er ikke helt let 

Selvom programmeringen af Ozobotten kun kræver tusch og papir for at fungere, så er der også nogle udfordringer, som man skal være opmærksom på, når man bruger den. Mette Sofie Kirkedal Jensen fortæller:

- Den rummer relativt få kodemuligheder. Det kræver en vis portion fantasi og innovativ tankegang at koble de knap 30 bevægelsesmuligheder til en hændelse i bogen, så man ikke instrumentaliserer eller forsimpler handlingen.

- Nogle af de studerende oplevede også, at de tegnede streger var svære at aflæse for robotten. En utydelig streg havde betydning for, hvordan den reagerede – eller måske slet ikke reagerede. Det kunne igen betyde, at teknologien tog for megen opmærksomhed fra selve historien og det at formidle sin fortolkning af den.

Nye måder at udtrykke en litterær tolkning på

Koblingen af robotteknologi og litteraturundervisning har introduceret de studerende til nye, legende og kreative måder at forstå litteratur og at udtrykke deres forståelse af litteratur på. Mette Sofie Kirkedal Jensen uddyber:

- I programmeringen omsatte de historien til tempo og bevægelse og supplerede derved bogens modaliteter, skrift og billede, med andre modaliteter. Samtidig påvirkede robotten deres samtale om litteraturen. Den blev tonet og ledt af de tilgængelige funktioner, og det tillagde deres læsning nogle nye dimensioner. Det er en væsentlig erfaring at tage med sig. 

- Det er også vigtigt at påpege, at det at inddrage robotter skal forberedes ligesom al anden undervisning, fortsætter hun. Man skal instrueres grundigt i at bruge Ozobotten, ligesom det er vigtigt at vælge en historie, hvis narrative forløb i særlig grad kalder på en fortolkning, der kan formidles via bevægelse og tempo. Men når det hele går op i en større helhed, så er det lige så sjovt, som det er fagligt givende. Såvel ind i litteraturens som i teknologiens verden, slutter hun.