Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Læsebånd - hvad ved vi?

Læsebånd er noget, der praktiseres på mange af landets skoler. Men hvorfor vælger skoler at afsætte mellem 20 og 30 minutter til læsning på skoleskemaet? Hvor udspringer ideen om læsebånd fra, og hvordan udmøntes læsning i læsebånd på forskellige skoler? 

Nationalt Videncenter for Læsning satte sig for at undersøge disse spørgsmål. Det resulterede i to artikler, der undersøger læsebånd hhv. i et nationalt og et internationalt perspektiv, samt en podcast.

Læsebånd på dansk grund

Den ene artikel "Læsebånd på dansk grund" undersøger, hvordan læsebånd defineres og begrundes på dansk grund. Da der ikke findes mange danske undersøgelser, der handler om læsebånd, konkluderer artiklen, at der er behov for ny forskning og viden. Dels om de mange måder læsebånd praktiseres på i de danske skoler, dels et læsefagligt og læsedidaktisk grundlag at praktisere læsebånd på.

Stillelæsning - hvad viser international forskning

Den anden artikel "Stillelæsning - Hvad viser international forskning?" undersøger, hvordan stillelæsning begrundes og defineres i den internationale forskningslitteratur. Det skal understreges, at læsebånd ikke er ensbetydende med stillelæsning, men nogle gange organiseres læsebånd som stille læseperioder, og det er viden om dette fænomen, artiklen forfølger.

Læsebånd, hvorfor og hvordan

I podcasten "Læsebånd, hvorfor og hvordan" fortæller Johanne Sand Nielsen, der er læsevejleder på Rundhøjskolen i Aarhus, om, hvorfor skolen har læsebånd, og hvordan læsebånd konkret praktiseres. Hun suppleres af elever fra 2. , 4. og 9. klasse, der fortæller om deres oplevelse af læsebånd. 

Del siden på email

Du deler et link til siden: Læsebånd - hvad ved vi?