Litteratur på flere platforme

Med sin ph.d.-afhandling om moderne ungdomslitteratur har Ayoe Quist Henkel placeret intermedial litteratur som et centralt begreb. Men hvad er det? Og hvad er det nye og anderledes ved at læse intermedialt i dansk?

Jeg fangede Ayoe Quist Henkel og bad hende gøre os klogere på, hvad intermedial litteratur er, og hvad denne slags tekster kan tilbyde og måske forføre os til i danskundervisningen. Afsættet for samtalen blev taget i den digitale udgave af værket NORD, som er et eksempel på ny intermedial litteratur.

Sansebåret læsning

Ayoe Quist Henkel forklarer, at intermedial litteratur er multimodal og interaktiv litteratur, som skal læses på et digitalt medie. Det er en litteratur, som udnytter flere udtryksformer, eksempelvis ved at kombinere skrift, lyd og billede, og som har en interaktiv dimension, hvor læseren bliver inviteret til at bevæge sig ind i det litterære rum. Det betyder, at man i højere grad læser med sanserne forrest. Man får en læseoplevelse, som adskiller sig fra alene at afkode sorte bogstaver på papir.

- NORD inviterer til, at læseren undersøger det fiktive univers, og det gør, at værket fremstår mindre som en lineær fortælling, siger Ayoe Quist Henkel. De 7.-8. klasser, jeg har læst NORD med, bliver typisk optaget af at undersøge billederne på computerskærmen og navigere rundt i universet.

- Man kan sige, at den intermediale litteratur i højere grad er i familie med billedkunsten, musikken og også med computerspillets kunstformer. Børnene bliver optaget af at gå fra sten til sten i historien og selv være opdagelsesrejsende. Så det er en litteratur, som inviterer til en anderledes læseoplevelse; en læseoplevelse, som er kropsligt forankret på en ny måde.

At se, høre og læse litteratur

Denne læseoplevelse kan kræve en grundig bearbejdning i undervisningen, siger Ayoe Quist Henkel:

- Når man i undervisningen med NORD sætter fokus på andre modaliteter end skriften alene, bliver det en videreudvikling af det at læse. Betydningsdannelsen bliver mere kompleks, fordi man selv skal stykke fortællingen sammen ved at se, høre og læse på en gang.

- Intermedial litteratur kræver at blive nærlæst omhyggeligt, præcis som den klassiske skriftbaserede bog, og det er klart, at læreren skal hjælpe børnene med at forstå og bearbejde værkets mange modaliteter, eksempelvis ved at tage skærmdumps og analysere forskellige spor i fortællingen. Men når først man går analytisk ned i læsningen, så er der rigtigt meget at hente i arbejdet med denne litteratur, forklarer hun.

En ny generation af læsere?

NORD imødekommer børn og unge, som i kraft af digitaliseringen i samfundet er vant til at møde multimodale udtryksformer, fx når de snapper, er på nettet og selv laver vlogs.

Spørgsmålet er derfor, om vi står over for en ny generation, som læser og skaber tekster anderledes, end vi har været vant til, og som måske vil ændre det paradigme, at trykte bogstaver er den vigtigste modalitet i skolen?

- Nej, skriften er stadig den væsentligste modalitet, svarer Ayoe Quist Henkel, også i den intermediale litteratur, som NORD repræsenterer. Med en henvisning til multimodalitetsforskeren Gunther Kress vil man sige, at skriften i NORD har funktionel tyngde. Det betyder, at hovedvægten af informationen er bundet til skriften, mens de andre modaliteter som lyd og interaktive illustrationer bidrager med vigtige nuancer og medbetydninger.

- Pointen med værker som NORD er, at nu skal man også have tekstens billedside, lyd og materialitet med for at opleve og forstå værket i sin helhed. Så man kan sige, at skriften, trods sin suverænitet, har fået følgeskab af nye modaliteter i skolen, og at de afkodes i en samtidig proces.

Hvad betyder det for dansklæreren?

Intermedial litteratur er, ligesom den klassiske litteratur, et udsagn om, hvad det vil sige at være et menneske i verden, også i en digitaliseret verden, siger Ayoe Quist Henkel.

- For dansklæreren handler det dermed om, hvilken position man er i, når man skal undervise. NORD er tydeligvis en multimodal tekst, men det intermediale perspektiv kalder på at interessere sig for, hvordan betydningen i den enkelte tekst manifesterer sig på den digitale platform. Den intermediale litteratur aktiverer læsernes sanser og lægger dermed op til, at læreren sammen med sine elever nysgerrigt undersøger, hvordan modaliteterne spiller sammen og derved kvalificerer læseoplevelsen på skærmen.

- En konsekvensens kan være, at læreren ikke altid har svaret på de spørgsmål, værket rejser, men skal finde det sammen med eleverne. En sådan lærerposition i litteraturlæsningen kan måske åbne for fælles læseoplevelser og opdagelser i klassen, hvor elever og lærer sammen nærlæser den intermediale litteratur, fx ved at åbne værket på klassens interaktive tavle, lave nedslag og diskutere læserens valg med henblik på navigation og betydningen af lyd, illustrationer og bogstaver i de fiktive værker. En variation over nærlæsning med afsæt i det digitalt medierede univers.

- Denne position vil nok kræve et dialogisk klasserum, men til gengæld give plads til en opdagende læsning i øjenhøjde med eleverne. Her er flere litteraturdidaktiske spørgsmål, som kan udforskes. Men samtidig er det en ny og spændende arena for dansklæreren og det æstetiske i litteraturlæsningen.