Ordblinde børn og unge på kursus

- Elever i faglige vanskeligheder føler sig tit isoleret. Der bliver nogle gange taget så mange hensyn, at de føler sig udenfor, eller også er de decideret ude af undervisningen. For dem handler det om at føle sig lærende sammen med de andre elever. 

Ordene er Hanne Mette Pagh Kristensens. På Kompetencecenter for Læsning i Aarhus, hvor hun er konsulent og underviser, der planlægger, gennemfører og evaluerer de undervisningstiltag, der har som mål at få ordblinde elever inkluderet i undervisningen i skolen. Hanne Mette Pagh Kristensen arbejder med de elever, der går i udskolingen.

At kunne gøre det, de andre gør

- Efter at eleven er blevet henvist til os på Kompetencecenter for Læsning, holder vi et indledende møde med alle aktørerne omkring eleven. Det inkluderer det primære lærerteam omkring eleven, skoleledelsen, særlige ressourcepersoner på skolen, elevens forældre og eleven selv, fortæller Hanne Mette Pagh Kristensen. Hun fortsætter:

- Her taler vi både om det langsigtede mål for eleven, for eksempel at tage en ungdomsuddannelse ligesom alle de andre elever, men også mere kortsigtede mål, såsom at få strategier til at kunne komme i gang med en skriftlig opgave, at kunne sidde med det samme materiale som de andre elever eller at komme i gang med at lyttelæse skønlitteratur ved hjælp af læse- og skriveteknologi. Elevens ønsker og håb for det forløb, de skal i gang med på kompetencecenteret, handler oftest om at kunne gøre det, de andre gør. 

Eleven skal møde et inkluderende skriftsprogsmiljø

- Vores overordnede mål er, at eleven skal møde et inkluderende skriftsprogsmiljø, understreger Hanne Mette Pagh Kristensen. 

- Det vil blandt sige et miljø, hvor de har mulighed for at erhverve sig alderssvarende viden. Ordblinde elever kan ofte komme til at sidde med tekster, hvor indholdsiden er alt for nem, fordi teksten er sprogligt tilpasset. 

- IT som et kvalificerende redskab er centralt for os. Vi bruger computeren rigtig meget. Det handler ikke bare om at kompensere. Det handler for eleven om at lære læse- og skriveteknologien at kende, så den kan bruges. Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at vores elever bliver bedre til at læse konventionelt ved at arbejde med computeren. 

- Sidst, men ikke mindst har vi et mål om, at eleven oplever handlekompetence og fortsat lyst til at lære. Oversat til elevsprog vil det sige at tro på, at man kan, og at man tør, og at man har noget at arbejde med, så man kan være med på lige fod med ens klassekammerater. 

På kursus i 10 uger 

- Når eleverne er på kompetencecenteret, har de alle deres fag hos os, fordi det overordnede mål hos os er, at de skal kunne begå sig i alle fag, ikke kun i læsning og skrivning. De ældste elever har fem uger hos os, hvorefter de er hjemme på deres skole i halvanden uge, og så kommer de tilbage hos os i treogenhalv uge, forklarer Hanne Mette Pagh Kristensen. 

I løbet af den halvanden uge midt i kurset, hvor eleven er tilbage på skolen, er det lærerteamets opgave at finde ud af, hvad eleven nu kan og finde tegn på, at der er sket en forandring hos eleven. Derudover skal lærerteamet finde ud af, om der noget, som de mangler viden om i forhold til at kunne have eleven med i undervisningen, nu hvor eleven arbejder på en ny måde. På samme måde uddanner kompetencecenteret eleven til at holde øje med, hvordan det nu går i undervisningen. 

Hanne Mette Pagh Kristensen fortæller, at der er stor forskel på evnen til at reflektere over egen praksis hos eleverne, men at det er en nødvendighed, at de gør. For selvom undervisningen på Kompetencecenteret har de samme fag som i skolen, så vil læringsmiljøet i kompetencecenteret aldrig være identisk med det, eleverne oplever på deres egen skole. 

Tilbage på skolen igen 

Vi støtter fra kompetencecenterets side eleverne til slut i kurset ved at lave en handleplan sammen med dem, siger Hanne Mette Pagh Kristensen.

- Vi indsamler det materiale, de har udarbejdet, mens de har været på kompetencecenteret. Det er for eksempel den første og den sidste skriftlige opgave, de har lavet; det er en diktat, der er lavet med hjælp fra læse- og skriveteknologi, og det er læsetest før og efter deres kursus. Vi gør brug af disse data for at kunne være præcise i forhold til elevernes progression.

- Derudover gør vi meget ud af at tale med eleverne om deres egen oplevelse af forandring. Hvad er det, som de kan mærke, er anderledes, nu da de har været her? Det skriver vi ned sammen med dem, og på det første møde tilbage på skolen, hvor lærerne, forældrene, eleven og kompetencecenteret er repræsenteret, bliver det formidlet, og der bliver også lavet en plan for, hvordan for eksempel fysiklæreren, hvis han eller hun ikke er til stede ved mødet, informeres om elevens udvikling. 

Tilbage på Kompetencecenter for Læsning

- Fjorten dage efter, at de er vendt tilbage til klassen, har vi eleverne inde til et fælles møde på kompetencecenteret, hvor vi hører om, hvad der går godt på skolen, og hvad der er svært. De andre elever bidrager med deres bud på løsningsforslag på det svære, hvis eleven ikke selv har et bud. Hvis det ikke kan løse det, så træder vi som konsulenter til. Og samlet set understreger det måske den vigtigste erkendelse, som eleverne skal have med sig: At de problemer, de oplever i deres læringsituation, kan man handle på. 

- Vi spørger nogle gange vores tidligere elever, om de vil komme og fortælle deres historie, og de siger aldrig nej. At fortælle deres historie understøtter nemlig den opfattelse af dem selv, som lyder, at jeg kan noget, som er vigtigt for andre.