Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Podcast om literacy og litteratundervisning

I en ny podcast fra centeret kommenterer Ida Geertz-Jensen, der er lærer på Vestegnens Privatskole, på artiklen ”Literacy, litteratundervisning og en skole for alle”. 

Artiklen, der er skrevet af den norske litteratur- og literacy-forsker Sylvi Penne, udgør kernen i den seneste udgivelse på Nationalt Videncenter for Læsnings site literacy.dk. Her kan man både læse selve artiklen, læse kommentarer til den - og høre dem. 

Sylvi Penne giver i artiklen en række bud på, hvorfor forskellige grupper af elever klarer sig godt og skidt i skolens litteraturundervisning, hvad literacy har med litteraturundervisning at gøre, og hvordan litteraturundervisningen kan fremme lighed i samfund som Norge og Danmark.

I sin kommentar til artiklen er lærer Ida Geertz Jensen enig i en lang række af Sylvi Pennes pointer omkring hjemmets betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen. Hun er dog uenig i andre, for eksempel om forholdet mellem dannelse og literacy. Og så tilføjer hun bekymringer over litteraturens status i skolens danskundervisning i det hele taget til diskussionen af artiklen.

Ide, tilrettelæggelse og redigering: Søren Eefsen, Nationalt Videncenter for Læsning

Produktion: Siri Bonde

Podcasten er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet som del af formidlingsprojektet "Ind i øret ud i skolen".

Del siden på email

Du deler et link til siden: Podcast om literacy og litteratundervisning